Luftballon - en magisk oplevelse jeg aldrig vil glemme

1,5 gang rundt om jorden bliver det til:)!

Så gik planlæggertypen helt i selvsving og har nu fået planlagt Asien delen (næsten) ned til mindste detalje.

Alle de overordnede ting er der i hvert fald styr på, selve ruten og næsten alt overnatningen:)
Hvad der oprindeligt skulle være et år i New Zealand, bliver nu til en 8mdrs rejse 1.5 gang rundt om jorden. Ruten er ikke den mest logiske, men det har selvfølgelig sine forklaringer.

rtw-billede

Fly fra København – Melbourne
Fly fra Melbourne – perth
Camperleje fra Perth – Sydney
Fly fra Sydney til Auckland
Fly fra Auckland til Tahiti
Fly fra Tahiti til Los Angeles
Billeje fra Los Angeles til Las Vegas
Fly fra Las Vegas til New York
Fly fra New York til Maldiverne
Fly fra Maldiverne til Burma
Fly fra Burma til Thailand
Fly fra Thailand til Medan (Sumatra, Indonesien)
Fly fra Medan til Banda Aceh (Pulah Weh)
Fly fra Banda Aceh til Kuala Lumpur
Bus fra Kuala Lumpur til Singapore
Fly fra Singapore til Yogyakarta (Java, Indonesien)
Bus/Bil fra Yogyakarta til Bali
Fly fra Denpasar (Bali) til København

Brylluppet i USA gjorde at vi gik fra Australien/New Zealand/Asien til også at inkludere Stillehavet (thank god!) og ikke mindst USA. Så ja, derfor er det denne snørklede tur vi skal ud på, med mange absurd lange flyvninger. Alt kan lade sig gøre, men det var nok ikke lige den rute jeg ville anbefale mine kunder som første prioritet på en kommende jordomrejse.

Som jeg skrev sidst havde vi ikke helt de sidste lande på plads – men det har vi nu og jeg starter med at beskrive, hvor vi tager hen hvor jeg slap sidst i sidste blog indlæg:

Efter vi har sagt farvel til min familie i Krabi lufthavn, smutter vi længere nord på til Khao Lak – hvor vi skal have forlænget vores visum. Normalt ville jeg have gjort det hjemmefra, men det kan vi ikke da det skal tages i brug indenfor et par måneder. Jeg har læst mig frem til at der er en lille vogn i Khao Lak hver onsdag så det er planen at det skal fikses der. Når vores visa er ok tager vi ud mod Similan Islands hvorfra vi vil på en 3 dages snorkeltur med overnatning på en af øerne derude. Man kan enten bo i telt eller basic bungalows og vi snupper en bungalow, vi er jo trods alt ikke 20 år mere;)! Jeg GLÆDER mig til Similan! Jeg har været der 1 gang før på et dykker liveaboard og det var en fantastisk oplevelse. Det gør vi igen en anden gang når Torben har fået mere dykkererfaring.

simi simi1

Jeg har været i Thailand mange gange før så denne gang skal der ske lidt nyt og efter Similan tager vi videre ind i landet til Khao Sok Nationalpark. Her skal vi bo i en jungle lodge og forhåbentlig ser vi masser af dyr herinde:)  Vi skal sejle i kajakker rundt på vandet, udforske klipper, rafte, bade elefanter og vandre:)

khao khao1

Jeg har ikke været på Koh Tao i 10 år – men det var et dejligt sted som backpacker og det var her jeg tog mit dykkercertifikat i sin tid. Vi tager tilbage dertil for at se hvad der er sket på de 10 år, men også fordi jeg trænger til en dosis af strandrestauranter i vandkanten og det er da noget Koh Tao kan finde ud af. Jeg håber ikke jeg bliver slemt skuffet:D!!

koh-tao koh-tao1

Bangkok er og bliver en klassiker og jeg har savnet Bangkok! Vi tager 4 dages tid her inden vi stikker næsen mod Indonesien. Jeg skal have lavet en masse research og fundet de lækreste foodie steder, fotosteder og flotte templer:)!!

bkk

Jeg er helt vildt spændt på de sidste 1.5 måned af turen som kommer til primært at være Indonesien – krydret med et par dage i Kuala Lumpur i Malaysia og i Singapore. Vi skal ud for at lede efter orangutanger og jeg HÅBER at vi finder dem ude i junglen! Vi har fået arrangeret et skræddersyet program på Sumatra som er den vestligste del af Indonesien hvor vi starter i Medan, hvor det her er muligt at komme ud i regnskoven og spotte wildlife. Der er masser af forskellige aber, fugle, kryb og ikke mindst orangutanger og jeg er virkeligt spændt på denne del! sumatra
orangu1

Før jeg begyndte at lave research til Indonesien vidste jeg vitterligt intet om Sumatra og Java – men det gør jeg nu og jeg er så spændt på at komme dertil. Vi har 10 dages rundrejse på Sumatra, hvor vi skal i junglen, se vulkaner, opleve kæmpe søer, rafte, trekke og sove i regnskoven.

lake-toba

Vi fortsætter på dykkerferie på Sumatra ud på en lille bitte ø helt ude vestpå – Pulah Weh. Der skulle være noget af verdens bedste dykning her og Torben skal tage sit Advanced dykkercertifikat her. I kan se på kortet over orangutangen at det ligger helt ude vestpå ved den røde dut:)

kl

Vi flyver mod Kuala Lumpur og Singapore og har et par dage her inden vi igen sætter næsen mod Indonesien til øen Java.

medan

Her starter vi i Yogyakarta og skal se nogen af verdens flotteste templer – Borobudur bl.a. er verdens største buddhistiske tempel.
borodum
bromo
Vi skal forbi landsbyer, storbyer, bestige vulkaner og se efter skildpadder, som lægger æg og ikke mindst små baby skildpadder som graver sig op fra jorden og bevæger sig ud mod havet.
hatchlings
Vi rejser fra Java med bil og bus og tager en bilfærge til Bali. Det bliver en sjov oplevelse ikke at flyve dertil.

java

Når vi ankommer til Bali har vi ca. 2 uger inden vi rejser hjem. Vi bruger tid ude på landet med risterrasser så langt øjet rækker og vi slutter af på Nusa Lembongan som ligger ud for den østlige side af Bali hvor vi skal dykke en masse og forhåbentligt svømme med Manta Rays.
nusa

Hjemrejsedatoen er sat og hvis alt går efter planen er vi i DK igen den 21/6 2017:)

I dag er der præcist 19 dage til afrejse og tiden flyver afsted! Vi har styr på det mest praktiske, nu skal vi blot snart have gang i pakkeriet og det bliver spændende hvordan vi skal få plads til tøj til en 8 mdrs rejse – pyhaaaaaa 🙂

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook
   

2 kommentarer

  • Julie

    Jeg har rejst på Sumatra, og det er SÅ fantastisk. Der er virkelig få turister, der er autentisk, roligt, så smukt og bare rart. Glæd dig til både jungle (jeg så en masse orangutanger), vulkaner, Lake Toba og Samosir, hvis turen går derhen. Jeg var også på Palau Weh og dykkede med Lumba Lumba diving. Man kan også overnatte der og det er sådan et rart sted med fantastisk dykning. Glæd dig, glæd dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Travelush

      Hej Julie. Ihhh det er jeg glad for at læse! Vi skal også dykke med Lumba Lumba og rejse præcist på den rute du var afsted på, det bliver virkelig et af højdepunkterne – nøj hvor jeg glæder mig!:) Hilsen Maj

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luftballon - en magisk oplevelse jeg aldrig vil glemme