Vi smagte os igennem Champagne - Det var et hit!

24 timer i Ghent – En foodies guide til denne lækre Belgiske by

   Ghent din flotte by!

På vores efterårs Europa roadtrip sluttede vi af med 24 timer i Ghent – det var A L T for lidt. Jeg vidste det godt allerede inden vi ankom, men nogen gange kan man ikke nå det hele og jeg tænkte at en lille bid af Ghent var bedre end ingenting og det har kun givet mig mere lyst til at komme tilbage til Belgien igen.

20170928_232055

Ghent ligger ca. 1 times kørsel fra Bruxelles og er den hyggeligste middelalderby fyldt med kanaler, ligesom Amsterdam. Vi kørte hertil efter vi vinkede farvel til Champagne og det er kun en køretur på ca. 2.5 time. Det elsker jeg virkelig ved Europa – det er jo et sindssygt privilegie vi har i EU:)

House of Edward – Receptionsløst hotel

Vi tjekkede ind på det tjekkede hotel – House of Edward som kun kostede 600kr for en nat til trods for at det lå PERFEKT centralt og i gåafstand til alt.

20170928_150821 20170928_150832 20170928_150850 20170928_150936

Vi tjekkede ind på hotellet, som er et af de moderne steder uden en reception, hvor du blot låser dig ind med en kode. Værelset var så fint, masser af plads, lyst og lækkert og meget sjovt at badet, toilettet og et lille køkken var helt lukket inde i et skab:) Så fint et sted, virkelig anbefalelsesværdigt. Her ville jeg helt sikkert gerne bo igen en anden gang.

Hvor spiste vi?

Holy Food Market

Ghent har lavet en fin gammel kirke om til en fancy foodcourt, hvor de har fået meget inspiration rundt omkring i andre europæiske byer bl.a. i vores egne Torvehallerne:) Her er højt til loftet, smuk indretning, lækre madboder, cocktails osv. Jeg kunne forestille mig at der ville være gang i den i weekenderne – vi var der på en stille torsdag formiddag men fik en fantastisk pizza serveret:)!

20170928_141158 20170928_141117  20170928_142255

JEF

Vi spiste aftensmad på JEF, som er en hypet restaurant med meget lowkey stemning. Her er lokalet småt, man sidder tæt og der er ikke noget fancy over indretningen. Vi fik dejlig mad her og der var en super stemning og betjening og jeg kunne sagtens finde på at komme igen!:)

20170928_201930 20170929_172038 20170928_202211 20170928_213559 20170928_204228

LPQ – Le Pain Quotidien

Intet besøg i Belgien (eller andre lande hvor det findes for den sags skyld) uden et besøg på LPQ. Jeg forstår ikke at det ikke findes i DK? Jeg elsker det koncept! Vi bestilte det sædvanlige og meget lowkey – en brødkurv med friskbagt blandet brød, en stor skål kaffe og blødkogte æg. intet fancy, bare godt og grundigt lækkert:)

20170929_080935 20170929_081016 20170929_093818 20170929_082732

Intet besøg i en kanal by uden en kanalrundfart

Der er vand over det hele og der er kanalbåde over det hele;) Vi tog den første og bedste lille hyggelige båd som tog os en tur rundt i byen i en times tid. Jeg elsker at se byer fra vandsiden og især Ghent, da byen virkelig er smuk her. Her er de hyggeligste huse der ligger ud til kanalerne, flotte gamle pakhuse, middelalderslotte, små hyggelige cafeer der har udsigt over vandet osv.

20170928_163557 20170928_160638 20170928_153022 20170928_160254 20170928_152711 20170928_164200 20170928_155807 20170928_161203

Intet besøg i Belgien uden Belgiske øl 🙂

Jeg er fan af lækre Belgiske øl og jeg er endnu mere fan af at de ikke koster mere end 2-3€ per styk. Heller ikke selvom du har vand eller torv udsigt:)!

Torvet har virkelig meget ude servering og her kan du sidde og nyde menneskemængden, de flotte staturer og ja selvfølgelig, gode øl:)

20170928_181530 20170928_181223 20170928_181723

Barrazza

Smut hen til Barrazza. Her kan du både sidde ude og inde og de har et imponerende øl og snack udvalg:)

20170928_163918

Kanalerne om aftenen

Det flotteste var dog da vi skulle hjem efter et par drinks i byen og det var blevet mørkt – kanalerne og alle husene genspejler sig i vandet og hold nu op hvor var det et smukt syn!!:) WOW bare wow! Du bliver nød til selv at se dette smukke syn med egne øjne:)!

20170928_232535 20170928_231935 20170928_232055

Det var alt fra Ghent for denne omgang – næste gang skal vi have mere tid:)!

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi smagte os igennem Champagne - Det var et hit!