Alpenstrasse i autocamper! Part I

Alpenstrasse part 2 – Smukke søer i alpeland

Fra Neuschwanstein slottet mod Garmisch-Partenkirchen kørte vi igennem smuk natur, små søde landsbyer med hver deres fantastiske kirker med kupler på toppen som de har overalt i Sydtyskland og Østrig, her sælger de græskar på hvert et gadehjørne og bjergene knejser flot i baggrunden.

Garmisch-Partenkirchen

Garmisch-Partenkirchen ligger som 2 byer delt af en flod og med nogle af de smukkeste bjerge Tyskland har at tilbyde. Zugspitse som er Tysklands højeste bjerg ligger her og der er uanede mængder af muligheder for aktiviteter. Havde vejret været mere med os kunne man sagtens brugt flere dage end den ene dag vi havde her, men vi kunne se at vejret ville skifte dramatisk 2 dage senere og vi ville bare se Königssee i sol – så vi snuppede kun den ene dag.

Eibsee

Eibsee er en smuk sø, der ligger ved Zugspitze og her tog vi cyklerne i brug og cyklede rundt om hele søen. Det tog en times tid og den er 7.5 km hele vejen rundt og helt sindssyg flot. Vandet har den smukkeste farve og man cykler op og ned af flotte skovstier og hver gang man drejer får du en ny smuk udsigt.

Dsv. Dukkede toppen af Zugspitze aldrig op pga. skyer så det var lidt ærgerligt! Vi kunne følge med i webcams, hvordan det så ud på toppen og man kunne intet se! Så vi droppede at tage liften derop da det var virkelig pebret og vi ikke gad at stå helt indhyllet i skyer på toppen uden at få udsigten med. Hvis du er her på en solrig dag og er helt vildt med at hike skulle det var en sindssyg fed og meget hård tur op til toppen. Det bliver en anden gang ⛰

Partnachklamm

En halv times kørsel fra Eibsee ligger Partnachklamm, som er en kløft med brusende flodvand som du kan gå langs med. Det koster kun 6€ per person og det var en rigtig fed oplevelse. Det er utroligt hvad naturen har kunnet forme og vi var meget begejstrede over turen. Den første halve time går du langs vandet og den sidste halve time går du direkte op ad for at komme tilbage til start.

Vi var godt trætte i benene efter en lang dag med en masse aktiviteter så da Kaiserschmarren Alm dukkede op på turen fik vi en velfortjent Weizen og nød udsigten.

Man parkerer ved det gamle olympiske stadion, hvor det berømte skihop ligger – du ved det der altid bliver sendt i fjernsynet den 1. Januar. Herfra kan man gå ca. 2 km til grotten eller som os tage vores cykler igennem grønne dale og koklokker der klinger i baggrunden. På vej retur til bilen var der køer, som skulle hjem og malkes. Mega hyggeligt ❤

Königssee

Königssee var en af de eneste ting jeg havde planlagt hjemmefra og virkelig havde glædet mig til! 😍 Det ligger nede i en smuk dal med bjerge hele vejen rundt og der er ubeskrivelig smukt! Der er små søde elektriske både der sejler helt ned i bunden af søen og afgår Ca. Hvert kvarter. Der er mulighed for at sejle helt ned i bunden eller stå af ca. midtvejs ved den søde kirke St Bartholomä og herfra hopper du bare på den næste båd der sejler ned i bunden.

Fra endestationen kan du gå yderligere 20 min og komme til smukke Obersee. Det var picture perfect og virkelig smukt!

Königssee ligger i Berchtesgaden National Park og der er smukt med smuk på! Søde køer med koklokker vader rundt løst i parken, det var ret idyllisk!

Endelig fandt vi et perfekt spot til natten!

Ca. 20 mins kørsel fra Königssee overnattede vi oppe i bjergene med Hitlers sommerhus i baggrunden, der ligger på toppen af Kohlstein bjerget. Her sad vi og nød et glas vin med udsigt til smukke bjerge og kunne endda holde her helt gratis – perfekt afslutning på en mega fed dag! 😍 😍 Nu vender vi snuden mod Nord igen, vi kan ikke komme længere syd eller øst på da Königssee ligger klods op ad Østrig 🙂

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alpenstrasse i autocamper! Part I