48 timer i Melbourne - City guide

Ankommet til Vest Australien – Perth, Whale watch og Denmark i AU:)

Det tager seriøst 4.5 time at flyve fra Melbourne til Perth – det er jo helt vildt! Det er længere end fra Danmark til Istanbul!! Det er helt vildt:) Tidsforskellen alene er 3 timer og vi snakker det samme land. Det er Australien i en nøddeskal. Sådan er det bare og vi ved det jo godt. Alligevel kommer det lidt bag på os altid alligevel.

20161105_121851

Afhenting af vores elskede camper – MAUI

Vi landede i Perth og tog direkte ud til THL for at hente vores campervan. Det var lidt som om at det først var her rejsen for alvor startede. Det er nok ikke nogen overraskelse for nogen, men vi elsker virkeligt camperlivet på disse kanter. Den frihed og de oplevelser får du bare ikke ved at bo på hotel/leje en bil. Der kommer du ikke ligeså tæt på naturen og dyrelivet som er det vi elsker.

For første gang nogensinde gik afhentningen total smertefrit og vi havde bilen en halv time efter vi var ankommet. For første gang nogensinde havde jeg ligeledes ikke lavet planer om at køre nogen steder hen (vi taler af bitter erfaring, med virkelig lange forsinkelser af mange forskellige grunde) og det var virkelig rart bare at kunne tage sig god tid til at handle og komme på plads i camperen, få pakket ud og indrettet os – det skal trods alt være vores hjem for de næste 40 dage.

20161105_183605

Vi er begyndt at elske Aldi!!

Aldi er total hypet i Australien og de er lige åbnet op i Vest Australien. Da jeg første gang hørte om Aldi var da jeg boede i Sydney og jeg snakkede indkøb med nogle kollegaer, de var meget begejstrede og jeg forstod vitterligt ikke hvorfor? Aldi hjemme var ikke noget at råbe hurra for (måske det er det nu, jeg kommer der aldrig) men hernede er det virkelig en god butik! Jeg har hørt at Aldi er ejet af 2 brødre og de har hver deres verdensdel – ham der har Australien har fat i den lange ende. Så flot et supermarked skal man lede længe efter, lækre australske produkter til billige penge (ift. De veletablerede Australske mærker som Coles, IGA og ”Woolies”), frisk frugt og grønt osv. Vi STORSHOPPEDE seriøst. Jeg tror aldrig i mit liv jeg har handlet så stor en vognfuld – heldigvis er vores køleskab super stort så vi kunne få plads til det hele og behøver ikke at bekymre os om indkøb det næste lange stykke tid.

20161105_12580620161105_135526

Vores yndlingsbryggeri i Perth – Little Creatures

Vi kørte til Fremantle Village – Vores ”stamsted” når vi er i Perth. Campingpladsen ligger lige udenfor Fremantle, som er en lækker bydel af Perth ud til vandet. Vi kunne ikke dy os og tog en Uber ind til Fremantle og ind på vores yndlingsbryggeri, Little creatures. Det er et fantastisk sted! Vi har været der før, men det skuffer ikke. Hverken på øl, mad eller underholdningsscenen. Helt tilfældigt var der et kæmpe samba hold som kom ind og ud af bryggeriet og underholdte med de vildeste tromme shows. Vi kunne ikke andet end få et virkeligt stort smil på læberne og ønskede nærmest at vi kunne blive optaget i truppen. Så god stemning var smittende:) Vi skålte vores første aften i WA i gang og var klar på nye oplevelser dagen efter.

20161105_203616 20161105_212148

Meelup Bay

Vi kørte ned ad kysten mod Margaret River. Sidst vi var her havde vi ikke super meget tid, så det vi var nød til at springe over sidst fik vi tid til denne gang. Det er altid godt at have muligheden for at komme tilbage! Vi stoppede ved Busselton Jetty og spiste frokost, virkeligt et lækkert spot. Især omkring solnedgang. De har den længste træmole på den sydlige halvkugle og det er et imponerende syn.

Efter frokosten, som meget belejligt blot bliver lavet i vores rullende hjem og efterfølgende spist på stranden, kørte vi helt ud til spidsen/toppen af Margaret River. Her ligger der nogle helt fantastiske strande! Bl.a. Meelup Beach, som er det mest krystal klare turkise vand krydret med røde store sten og kridhvidt, knitrende og helt fantastisk blødt sand. Vejret er meget svingende fra 15 grader til 25 grader. Det var ret blæsende og lidt overskyet da vi var her, men alligevel helt ufatteligt smukt. Som jeg har talt om før er noget af det bedste ved WA (western australia) at der er SÅ få mennesker. Langt de fleste strande har du fuldstændigt for dig selv om det er seriøst fedt.

20161106_142640 20161106_142300 20161106_142538

Whalewatching – Humpbackwhales

Hvalsæsonen er i fuld gang og vi skulle oprindeligt have været ude for at spotte pukkelhvaler næste morgen, men vi var ret uheldige med først et firma som aflyste pga. tekniske problemer, vi fik hurtigt booket en ny tur, men den blev aflyst pga. vejret. Vi fandt på den geniale ide først at booke turen til lidt senere på turen så vi kørte ned af kysten. Vi endte med at tage af sted fra Dunsborough med den sødeste skipper Pete fra Jet Adventures. Han har lige startet hans eget firma med den fedeste røde jet-båd, der er specialfremstillet i New Zealand og som kan sejle ekstremt stærkt og vende på en 25øre. Det var ret praktisk ift. En stor båd at kunne komme hurtigt ud til hvalområdet og på den måde få mest mulig tid derude til at spotte efter de store hvaler.

20161107_112314

Det siges at der er omkring 35.000 hvaler, der hvert år migrerer lige i dette område. De svømmer op nordpå til Vest Australien (lidt længere nordpå end hvor vi så hvalhajer sidste år), her føder de deres unger og venter på de er stærke nok til at svømme tilbage til de koldere vande i Antarktis, hvor de igen er klar til at lede efter føde. Sådan gør de hvert år, naturen er fascinerende!

img_1784

img_1781

Vi var kun Torben og jeg på turen og vi følte os som totale VIP´s! Der er ikke noget bedre end at have ture som dette for sig selv og vi elskede det! Vi speedede op ud af havnen, med lækker musik blæsende ud af højtalerne og inden 5 minutter svømmede der delfiner ved siden af os. Det lyder sgu lidt snobbet, men vi ville bare videre og se hvaler.

Vi sejlede forbi en sælkoloni, med rigtigt søde sæler – igen var det ”bare” sæler og vi var bare helt vilde for at få set nogen hvaler. Pete var meget tålmodig og forsikrede os om at vi nok skulle finde nogen, men vi kunne seriøst bare ikke få øje på nogen. Vi var ved at miste modet og jeg kunne mærke at han stressede ret meget over muligheden for at os to, hans eneste kunder ikke skulle få nogen hvaler at se som hans første gang nogensinde. Vi cruisede rundt og pludseligt vælter det frem. Torben spottede en flok hvaler i distancen som vi sejlede hen til og ja 1,2,3 havde vi nok set 10 forskellige hvaler. Det er sjovt at tænke på at de blot svømmer forbi her og derefter er væk. Det er ikke fordi de hænger og svømmer rundt i bugten – de er ligesom på vej hjem for at finde føde igen i de koldere vande.

Hvalernes sang

Pete havde en undervandsmikrofon, som han puttede ned i vandet. Den opfanger når hvalerne snakker sammen, især de små unger kalder og holder kontakten ved lige med deres mor. Det var en rigtig stor oplevelse og man kunne tydeligt høre deres sang og kalden under vandet. Fuldstændig som en National Geographic oplevelse.

img_1821img_1836

På vej ind mod havnen igen mødte vi en anden hvalbåd (vi havde ellers været den eneste hele morgenen) som cruisede rundt inde i bugten, vi nærmede os dem og så at de fulgte 2 hvaler som næsten lå stille inde i bugten. De cruisede rundt om vores både i 10 minutter og det var SÅ fedt. Virkelig prikken over i´et og som bare gjorde denne oplevelse helt ekstremt fed! Jeg kan kun anbefale Jet Adventures, da Pete gør alt hvad han kan for at du skal få en god oplevelse og det var så fedt ikke at sejle rundt med andre både overhovedet. Vi betalte 100AUD per person (500kr) for en privat tur, der varede 3.5 time (selvom vi kun betalte for 2 timer) så det var virkelig value for money.

Elephant Rocks & Greens Pool

William Bay National Park er et fedt område ca. 15km inden Denmark. Det er så sjovt at der er et område, der hedder Denmark og jeg skal have tjekket op på hvad historien egentlig er. Der er seriøst et område, der hedder Bornhom? Det må være nogle tilflyttere fra DK, som har kaldt det de her ting i sin tid. Hvorom alting er, så er Nationalparken på sydkysten et besøg værd. Dette er en bugt med de flotteste strande, flotte store sten i vandet, svømmende krabber, store bølger i det fjerne og lækkert sand. Det er to forskellige områder – Green Pools er en lækker og meget lang strand med roligt krystal klart vand, børnevenligt sted uden bølger og på en god sommerdag kan du sagtens få en hel dag til at gå her.

img_20161109_115404img_20161106_16344720161108_153816 20161108_153941 20161108_145809

Elephant Rocks er en lille bugt med kæmpe store sten ude i vandet, det ligner store elefanter, der går rundt og bader;) Så fint et sted og det siges at snorkelingen skulle være god. Det var alt for koldt da vi var der til at vi havde lyst til at springe i, men du kan tage nogen rigtigt flotte billeder her. Distancerne er store og det tog det meste af dagen at køre fra Margaret River for at komme hertil. Vi har fundet ud af at hvis vi ikke står relativt tidligt op, så ender det med at vi bruger hele dagen på at køre og føler at vi ikke rigtigt får noget ud af dagen. Så nu har vi bestemt at hvis vi skal køre langt, står vi op ved 5-6 tiden for at komme afsted og have noget af dagen når vi er fremme i stedet for først at komme frem ved 16-17 tiden om eftermiddagen.

Vi sætter kursen mod Esperance og vender stærkt tilbage med en beskrivelse af det sted jeg har glædet mig mest til at besøge på denne tur – Lucky Bay og de små kænguruer på den kridhvide strand:)

 

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

48 timer i Melbourne - City guide