Fakarava - sidste stop i paradis 🌴🌴

Bunbury – vores første stop på vores vej Australien rundt

Yay! Så er vi igang. Sådan rigtigt med det helt store eventyr vi har drømt om i årevis. Nemlig at køre Australien rundt. Sådan helt fysisk rundt med start og slut i samme by. Vi har altid drømt om at have bedre tid – så bum! Nu er vi igang og har de næste 7 måneder i vores hjem på hjul 🙂

Efter et par dage hos venner i Perth, hvor vi rigtig fik indrettet os i vores nye hjem satte vi kursen sydpå mod Bunbury. Vi har ikke været her før, så vi blev noget overraskede over at finde en så civiliseret “storby” med over 80.000 indbyggere.

Jagten på freecamps

En af grundene til at vi overhovedet kørte hertil, var at vi læste på vores camping plads finder app – wikicamps – at der er et nyt tiltag i Bunbury, hvor man kan få lov at parkere 2 nætter ved stranden gratis. Fordi vores camper har både toilet, bad og køkken er vi ikke afhængige af at komme ind på rigtige campingpladser hver nat og derfor mikser vi vores overnatninger med steder man må parkere gratis. Man må dsv ikke bare holde hvor man vil i Australien og der er rangere der holder nøje øje med dette alle steder hver nat 😊 Derfor er vi super glade for vores apps der fortæller os hvad vi må og ikke må!

Man skal først melde sin ankomst hos Visitor Centeret og få en tilkaldelse til at holde i 48 timer – vi blev mødt af en meget flink dame der gav os en hel masse info om byen og efter hendes foredrag med hvad vi kunne opleve besluttede vi os for at blive her 2 nætter istedet for 1. Bunbury er overraskende nice!

Der er 3 forskellige “campsites” det vil sige p-plads😂 langs med kysten og vi valgte den tættest på byen med udsigt over vandet. Solnedgangene er fantastiske og vi var ganske godt tilfredse med vores start på turen her.

Bunbury dolphins 🐬🐬

Er der noget der altid kan tiltrække os så er det delfiner ❤ I Bunbury kommer der op til 8 halv tamme delfiner ind til stranden hver morgen – normalt imellem 8-12 fortalte de på visitor centeret. Vi kørte ud til stranden og delfin centeret, parkerede camperen og spiste morgenmad imens vi holdte øje med delfinerne. Kl. 8.01 kom der 4 delfiner svømmende op så de var præcise må man sige 😂 Vi løb fra kaffe og cornflakes og skyndte os ned til stranden. Her står der en hel masse frivillige som holder øje med det hele, men som også fortæller dig en masse om hvad delfinerne hedder, hvor gammel babyen der var med var, hvorfor de vender sig om på maven osv. Så det var en super fed oplevelse, endda gratis.

Man står på en række ude i vandet. Ikke helt let for mig at holde. Har bare lyst til at plaske i og svømme rundt med dem 🐬 Vandet var halv chilly, så efter 45 min i vandet gik vi op igen. Der var der også kun 1 delfin tilbage som de siger elsker at hænge ud 😍 Virkelig anbefalelsesværdigt og rigtig godt til børn (eller delfin elskere som mig 😂).

Bunbury Farmers Market 

Efter delfinerne kørte vi ud til dette marked som vi havde fået anbefalet af vores venner i Perth, der var helt oppe at køre over, hvor lækkert de synes det var. Og vi må give dem ret sikke et must do hvis du er i nærheden. Stort set alt er lokalt, alle grøntsagerne er stillet op på en virkelig lækker og indbydene måde. Der er gratis smagsprøver på alt fra juice, til ost, steaks, pølser osv. Så vi fik prøvet en hel masse lækkert af. Man kan købe en masse lækkert mad to go også og ja, boede jeg her ville jeg handle ind herude hver dag. De har ALT og det var sindssygt lækkert. Vi købte lækre grøntsager, øko mælk, noget lækket brød og lidt snacks.

Fyrtårn og udsigtstårn 

Vi bor 100m fra et flot sort og hvidternet fyrtårn som fortsat er i funktion. Det er super flot og man kan gå rundt om det. Der er fyrtårne hele vejen rundt om Australien og på en eller anden måde drages vi altid af dem.

Et par min. gang herfra ligger udsigtstårnet hvor man kan se 360gr rundt over hele byen. 80 trappetrin og lidt halv forpustede var vi oppe og nød udsigten! Bunbury er en meget velorganiseret by og man kan se de har styr på sagerne. Vi er vældigt positivt overraskede og virkelig glade for at vi stoppede her og overnattede.

Streetart – kontrolleret grafitti på den fede måde

Bunbury er kendt for og stolt af sin måde at dekorere halv kedelige vægge, små karerer, parkeringspladser, eltavler osv. Det er der generelt rigtig meget af i Australien og jeg synes det er super hyggeligt og en rigtig god måde at lokale kunstnere kan få lov at sætte deres præg på deres egen by. Der er en hel gåtur man kan følge på et streetart kort vi fik udleveret, hvor det alt sammen er tegnet op, hvor de forskellige stykker kunst befinder sig 🙂

Stranden er skøn her! 

Vi har også haft tid til at ligge og dase ved stranden. Bølgerne er store og kraftige, så vi sprang badeturen over men lå og solede os istedet. Her er super flot med sorte sten langs det hvide sand som laver flotte og dramatiske formationer. Det minder mig lidt om Vesterhavet med strandgras, små søde blomster og ja bølger man ikke vil fanges i 🙂

 

Nye venner i Australien 

Igår eftermiddags sad vi og fik en øl på en tilfældig cafe inde i Bunbury da en kvinde med sin datter går forbi os. Hun spørger are you Danish? Og det svarer vi så selvfølgelig ja til. Så viser det sig at Nathalie som hun hedder kommer fra Åbenrå men har boet i Australien siden 2004. Hvor lille er verden lige? Hun synes det var så sjovt at møde nogle danskere og spurgte om vi ikke ville mødes til brunch dagen efter. Det sagde vi ja til og vi har haft den hyggeligste dag! Først spiste vi brunch i Bunbury og bagefter kørte vi til Busselton, hvor vi blev vist rundt og sluttede af med en is inden vores veje skiltes. Det var helt vildt hyggeligt og sådan har vi nu fået nye venner at besøge i Bunbury næste gang vi kommer forbi ❤

Turen går nu mod Margaret River som er verdens kendt for deres vinområde som vi glæder os til at gense 🍷

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fakarava - sidste stop i paradis 🌴🌴