Tips til rejser med campervan

Businessclass til economy priser – øhh ja tak!

Luksusdyr(t)!

Jeg indrømmer det gerne! Jeg er et luksus dyr på især ét punkt – Jeg ELSKER at flyve på businessclass!! Der er sjældent noget jeg kan komme så meget op at køre over som udsigten til en lang flyvning forrest i flyet med lækker mad, champagne, gode film på en kæmpe skærm, lounge adgang der hvor man mellemlander og ikke mindst muligheden for at ligge fladt ned når man sover.

qr
Men er det ikke mega dyrt tænker du? Jo det er det, i hvert fald hvis man køber en billet når der ingen tilbud er. Som hovedregel koster en business billet ca. 3 gange så meget som en økonomiklasses billet og det er jo immervæk en forskel. Tricket er at slå til når flyselskaberne kører kampagner og har billetter til langt under halvpris og det har de altså af og til!

qr

 

20160305_104034

Nyhedsbreve

Det er vidst heller ingen hemmelighed at Qatar Airways er mit absolut yndlingsselskab og jeg vil helt klart anbefale Jer at tilmelde Jer deres nyhedsbrev, hvis I er interesserede i billige flybilletter. Der får du informationer om billige kampagner og dem har de virkeligt ofte (thank god for that!). I januar var vi så heldige at Qatar Airways var ude med den billigste kampagne jeg nogensinde har set på businessclass til udvalgte destinationer og lige netop Sydney var på som en af destinationerne. Vi havde for lang tid siden besluttet at vi skulle rejse til New Zealand via Sydney og havde også købt (refunderbare) billetter. Jeg fik fluks refunderet de gamle billetter og fik os booket om på businessclass i stedet for og vi endte kun med at betale 2500kr ekstra per person for at sidde på business på en flyvetur, der i alt varer 24 timer.
På så lang en flyvetur er det en verden til forskel! Du lander frisk og udhvilet uden knæer du ikke kan strække ud og uden hold i nakken:)

20160305_104118

Glæden starter allerede i lufthavnen

Det bedste af det hele er at flyveturen ikke er noget, der bare skal overstås for her starter ferien allerede i loungen i lufthavnen, hvor du kan sidde og nyde et par glas og lidt mad inden ombord stigningen. På København – Doha flyvninger flyver du med en hel ny Boeing 787 Dreamliner og det er det fedeste fly! Hvis man rejser alene har du pladser helt ude i siden for dig selv og rejser du som par kan du sidde 2 og 2 inde i midten af flyet. Flyet er super støjfrit og dejligt lyst indrettet. Du bliver budt velkommen med et glas limonade eller champagne og har god tid til at bladre menukortet igennem inden takeoff.

image-96024a5aca88940ca981faf0e38d2585a38b33214b58872b7b5aadbda394467e-V

Servicen om bord

Qatar Airways har nogle af verdens bedste vinproducenter i deres vinkort og de skifter dem ud hele tiden. Der er altid almindelig champagne, rose champagne, 3 slags hvidvin, 3 slags rødvin og portvin at vælge imellem. Alt efter om det er en morgen eller aftenafgang har de forskellige retter på menuen. Du kan vælge alt det du vil og hvornår du vil. Du får tildelt din egen purser og de kommer rundt og tager bestillinger lige efter takeoff. Inden maden bliver serveret bliver der dækket op på dit bord med hvid dug, rigtigt bestik, salt/peber, smør og brødkniv:)

20160305_112659

Der er altid mange nye film ombord så har du ikke lige fået set den nyeste udgivelse i biografen i DK kan du med stor sandsynlighed se den ombord på din egen skærm Keder du dig undervejs eller trænger du til at strække benene kan du altid gå ned i starten af businessclass og hænge ud i deres champagne bar med frisk frugt, en masse magasiner og ikke mindst champagne. Er du så heldig at flyve med A380éren er der en decideret bar med bartender og det hele:)

Loungen i Doha

Mange af Qatars forbindelser i Doha er så gode at du nogen gange nærmest ikke har tid til at nyde deres business lounge, hvilket er en skam! Det er selvfølgelig at foretrække man ikke skal sidde en hel dag for at vente, men loungen i Dohas nye lufthavn er sindssygt fed! Den er KÆMPE stor og har alt fra en a la carte restaurant, sandwich bar, lounge område, badefaciliteter, sovepladser, buffeter, vin-bar og kaffesteder/drinks stationer overalt. I a la carte restauranten sætter du dig blot til bords og bestiller en bøf eller hvad du lige har lyst til – her er lækre vine, champagner og drinks hvis du er til den slags. Om morgenen er der en lækker brunch buffet og det er et dejligt sted at hænge ud nogle timer imellem flyvningerne.

20160305_191542

20160305_191515

20160305_182538

Den Lange flyvetur!

Flyvetiden til Sydney eller Melbourne er på næsten 15 timer og det er virkeligt lang tid i et fly!! På businessclass flyver tiden dog afsted og inden man har set sig om er man fremme. Det er perfekt med en aften afgang omkring kl. 20 som Sydney flyveren er for så kommer du ombord til aftensmad, kan nå at se en film inden du skal sove, sove ca. 8 – 9 timer hvis du kan, vågne op og få morgenmad, se 1 film og vupti så er du fremme Man får endda en rullemadras lagt på sit sæde og redt om til sin seng inden man ligger sig til at sove!
Det er en farlig vane!image-b472b0fc2ba8b34e220646551bd42907d8d93489498e5d1aab31a83b4c357698-V

Jeg advarer jer! Det er en virkelig farlig og dyr vane at starte på. Har du først prøvet at ligge ned og sove på flyet er det altså svært at vende retur til økonomipladserne. Så tænk dig godt om inden du evt. forkæler dig selv med sådan en tur:) Lige pt. Går jeg kun og venter på der kommer tilbud på lignende billetter så jeg kan få booket den næste ferie. Jeg ved det lyder skørt, men prøv det og du forstår:)

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook
   

2 kommentarer

  • Det ser SÅ lækkert ud. Jeg synes aldrig jeg har set de tilbud, men måske jeg bør holde lidt mere øje inde på flyselskabernes hjemmesider.
    Igen, det ser bare super lækkert ud. Det vil jeg også! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Travelush

      Dette tilbud var også det billigste jeg nogensinde har set! Jeg arbejder i rejsebranchen og holder selvfølgelig øje hver dag, jeg giver besked næste gang der er noget der er værd at komme efter 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til rejser med campervan