Tag med på roadtrip rundt i Champagne

Danmark når det er dejligst – på opdagelse i Nordsjælland

Danmark er nu også et dejligt sted!

I weekenden var vi ude på den dejligste søndags udflugt til et område i Nordsjælland jeg ikke kender særligt meget til – nemlig helt oppe nord på ved Hundested. Der findes simpelthen så mange smukke steder i Danmark og vores mission er helt sikkert at udforske Danmark noget mere end hvad vi tidligere har gjort. Det slog os i New Zealand at mange af de lokale vi snakkede med slet ikke har set deres eget land og mange af de steder vi har været mange gange og kender meget bedre end de indfødte, er steder de måske kun har set og hørt om men aldrig reelt besøgt. Sådan har jeg det også med meget af Danmark og det skal være slut! Skagen har jeg f.eks. aldrig været ved men New Zealand har jeg gennemtravlet 3 gange. Tsk Tsk:) Hundested er en populær havn ca. 1 times kørsel nord for København og det er helt sikkert ikke sidste gang vi kører herop.

20170813_115026 20170813_142504 20170813_110252

Hundested på cykel 

Min massør Bente er flyttet til Hundested og er startet ud med at arrangere cykelture rundt i området fordi der simpelthen er så fedt og flot! Hun spurgte om vi ikke havde lyst til at kigge op og tage med på en af turene og det havde vi selvfølgelig. Jeg elsker at udforske nye områder og der er da ikke noget bedre end en rask cykeltur i flotte omgivelser!

Bike & Bites 

Vi mødtes i Hundested Havn og fiksede vores cykler og cyklede derfra til Lynæs Havn. Her ventede Bente med lækre hjemmelavede lokale sager ved vandet og alle kitesurferne havde taget plads ude i vandet for vores skyld:)!! Det er et surfmekka uden lige, her var surfere overalt – så sejt at se på:)

20170813_111642 20170813_114015 20170813_111642

Hele ideen bag cykelturene er at vise folk det helt enormt smukke område omkring Hundested og krydre stoppene med lækre små hapsere lavet af lokale råvarer. Området omkring Hundested har et fantastisk udvalg af små gårdbutikker, frilands opdræt, frugtplantager, grøntsagsboder og en masse ildsjæle der laver lækre produkter og sælger i små butikker i omegnen. Det kom vi virkelig til at nyde godt af på denne tur – hold nu fast hvor var det lækkert!

Her fik vi hjemmelavede squash pakker fyldt med gedeost, rosmarin, peber og lidt chili, blommer og en hjemmelavet strandmalurt snaps:) Selvfølgelig serveret på 1. parket med vandudsigt:)

20170813_11213020170813_111843

På vej til Nødebo Huse Strand

Vi cyklede videre igennem landskabet og der er virkelig bakket her! Så vi fik rigtig sving i bentøjet:) Vi så de flotteste kornmarker, der lige er klar til at blive høstet, vi cyklede forbi brombærkrat, vi så rådyr på markerne og vi kørte minsandten også forbi en vinmark! Det føltes som om vi var i et helt andet land end Danmark, SÅ eksotisk! Det er en lokal mand og hans kone, der gror vin til eget forbrug. Sådan en mark vil jeg også have når jeg bliver voksen;) Altså sådan rigtig voksen og flytter fra byen, hvis det altså nogensinde sker:)! Der er ikke noget, der slår Danmark på en sommerdag (ok, det blæste lidt men himmelen var med os! ) og idag var simpelthen sådan en dag der bare ikke ryger i glemmebogen.20170813_12281620170813_120741 20170813_120210 20170813_120233

20170813_120724 20170813_122144

Vi fik serveret lækre små tapas retter ud til vandet ved Nødebo Huse – her var der ikke et øje og vi havde den flotteste strand for os selv! Vi fik røget bacon og røget mørbrad fra Halsnæs grisen, toppet med lækker chutney, lokale ribs, rosmarin og røræg med purløg. Kartoffelmaden var med løg fra Landshoppen og toppet med bacon og mayo – mums! Hertil lokale øl fra Halsnæs Bryghus (som iøvrigt har en restaurant på havnen i Hundested som er meget hyggelig og populær)! Mums!

20170813_124141 20170813_124153

Skønne små retter fulde af smag:)! Vi gik en tur ned til stranden og hvor er her bare smukt! Helt råt og barskt og ingen mennesker i sigte! Det er helt sikkert ikke sidste gang vi kører herop! På en dag med lidt mindre vind kunne jeg godt forestille mig der dog ikke var så tomt som her:)

20170813_130640 20170813_132202

 Kikhavn – en lille oase 

Vi cyklede langs stranden igennem de fineste sommerhus områder og kom frem til Kikhavn, som bare er verdens hyggeligste lille flække med stråtækte huse, den fineste strand og er du heldig kan du kigge til Kullen i Sverige. Vi gik en lille tur rundt i byen og studerede de fine huse med smukke blomster, udsmykninger, folks små søde haver og var igen de eneste i byen – det er noget vi kan li;)

20170813_132853 20170813_133031 20170813_133151

Knud Rasmussens hus 

Blæsten var rimelig kraftig idag så cykelturen op af bakken til Knud Rasmussens hus var dælme en hård omgang:) Det gik dog og solen var heldigvis med os hele dagen og så er lidt vind jo ikke så slemt;) Her ligger nogle virkelig specielle huse som har sjove forme og de fleste har stråtag. Mange af dem er fredede og det er den afdøde polarforsker Knud Rasmussens også. Huset ligger med den vildeste udsigt over vandet, midt på en bakke. Jeg tror ikke du finder mere idyllisk placering end dette hus:) Her fik vi serveret en lækker vaffelis med hjemmelavet Hindbær is fra Ninas Mad og Gårdbutik og hjemmelavet flødeskum rørt med hindbær på toppen. Jeg nåede ikke at tage et billede da vinden var så vild og vi blev nød til meget hurtigt at spise den lækre is inden vinden tog den;)

20170813_140853 20170813_134744 20170813_134140

Hundested havn

Efter ca. 4 timers cykeltur med indlagte stops kom vi tilbage til Hundested havn langs vandet. Vi stoppede undervejs og så både gamle kanoner og smuk smuk kystlinje. Der er bare noget over vandet på sådan en solrig dag, så smukt og brusende – I love it! Vi blev forkælet til den helt store guldmedalje i havnen med danske jomfruhummere fra Kattegat kogt med krydderurter, serveret med friskt brød, kogte sukkerærter OG et glas koldt Rosé.

20170813_142953 20170813_142945 20170813_143116

Der var overraskende meget gang i Hundested havn, med fyldte borde med spisende gæster, folk der ville have en is, sejlbådsejere på tur, masser af både, åbne butikker, loppemarkeder og små søde special butikker. Hundested og omegn er et fantastisk område og jeg kan kun anbefale jer alle at tage afsted. Hvis I kender nogen der mangler et bud på en anderledes firmatur, familietur, veninde tur osv så tag fat i Bente og hun kan helt sikkert hjælpe jer:) Læs mere her om Bike & Bites.

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag med på roadtrip rundt i Champagne