Barcelona - en drøm for madelskere

Drinks på toppen af Barcelona!

 

Der er så mange muligheder I Barcelona for lækre drinks, cava på stranden, vin I små hemmelige barer rundt omkring og ikke mindst skjulte rooftop terrasser på lækre hoteller.

Snapchat-9139254374969303669

Vi boede på 2 forskellige hoteller og her var begge steder mulighed for at gå op på 9. etage og nyde sol, drinks og en flot udsigt over byen! Det er ikke kun forbeholdt hotellets gæster, men man skal vide at der findes en rooftop bar inden man går derop – det kan man nemlig ikke se udefra.

20160516_16535320160516_162836

Både på H10 Montcada og H10 Universitat er der fede rooftop barer med lounge møbler, søde tjenere og lækre drinks. Udsigten ved Montcada er super fin ud over havnen og en nærliggende kirke. Universitat er mere blot generelt ud over byen. Det er skønt efter en hel dags sightseeing at kunne sætte sig herop og se solen gå ned over byen imens man får et par drinks. I Spanien går folk jo ikke ud for at spise før sent alligevel – så der er ikke nogen bordreservation, som haster.

20160513_16043320160513_160457

Bar Brutal / Can Cisa

 

Er en super fin vinbar, som lå lige rundt om hjørnet fra vores hotel. De har en kæmpe samling af naturvine fra små vinproducenter, det er flot indrettet og man kan også spise her. Vi var blot inde for at få et enkelt glas vin inden vi skulle videre ud for at spise. De holder forskellige arrangementer i løbet af året, så man kan med fordel følge med inde på deres Facebook side:)

20160513_18073220160513_18081820160513_180829

Lystbådehavnen

 

Her er ofte forskellige arrangementer og vi var så heldige at Martini holdte et stort arrangement pga. Formel 1 som blev afholdt den weekend vi var i Barcelona. Jeg har seriøst ikke drukket Martini siden 8. klasse og det er lidt sjovt at det er ved at være populært igen;)! Torben var ellevild, da der holdte en bilrække så lang med de fedeste biler og der også holdt en F1 racer derinde.

20160513_18512520160513_18585620160513_185826

Can Paixano

 

Som jeg også skrev om i sidste indlæg her, er denne cava bar et absolut must hvis du er til lokale oplevelser på din tur til Barcelona. De serverer super cava – rød eller hvid, tør eller sød og det koster imellem 5-7Euro per flaske – ja du læste rigtigt! Det er super billigt og der er masser af folk, så her får du virkeligt en autentisk oplevelse! De serverer cava i de fineste små glas, skænket fuldstændigt til kanten!

20160514_17591720160514_183843

Bankers Bar – Mandarin Oriental

 

Hotellet Mandarin Oriental var oprindeligt en bank og nogle af detaljerne er bevaret i en af deres flotte barer. Baren er super flot indrettet og der er gamle bankbokse overalt som fortsat er bevaret. De mandlige tjenere har sjove hatte, butterflies og ”skåneærmer” på som om de var gammeldags tyveknægte. Her laver de, de lækreste cocktails og du kan også sidde at nyde et glas lækkert vin – selvfølgelig med hjemmelavede chips som de fylder op i en lind strøm. Virkeligt et besøg værd!

20160516_19311920160516_19335920160516_194838

Ocana

 

Ocana på Placa Reial er et super sted til cocktails eller et par øl. Om for og eftermiddagen kan du sidde udenfor i solen og om aftenen er lokalerne indenfor lækkert indrettet med de sjoveste detaljer. Perfekt til Mojitos en lun sommeraften!

20160516_153849

Nu er vejret jo igen perfekt i Danmark og jeg glæder mig helt vildt til weekenden hvor vi skal nyde et ophold på Henne Kirkeby kro – noget jeg nærmest har glædet mig til hele livet 🙂 Mere om det i næste indlæg.

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barcelona - en drøm for madelskere