Tasmanien, det glemte Australien som er et kæmpe besøg værd!

En foodies guide til lækre spisesteder i NYC

New York er på min liste over absolut favoritbyer i verden. NYC har alt at byde på, her er der altid gang i den og du kan spise ude 24/7. NYC har alle køkkener fra hele verden og her kan man virkeligt udfolde sin indre research foodie inden en tur til storbyen. Hvis det stod til mig (og det gør det ofte) skal man mindst til NYC mindst én gang om året:)!!

Nu har jeg efterhånden været i New York så mange gange, at alle turistattraktionerne er tjekket af listen og turene hertil drejer sig nu mere om blot at nyde byen, atmosfæren, spise på gode restauranter, finde små hyggelige butikker og ikke mindst lækre og hemmelige cocktails steder.

NYC

Jeg elsker at bo i Soho da der er så mange fede spisesteder lige rundt om hjørnet – følelsen af at man kan gå rundt til stederne er super fed da du på denne måde oplever meget mere af byen sammenlignet med at tage Subwayen byen rundt.

Le Pain Quotidien er en fast favorit når vi er i NYC (og andre storbyer i verden!). Det er en Belgisk kæde som serverer lækker økologisk friskbagt brød, tærter, salater, kager og ikke mindst deres egen marmelade samt forskellige chokolade cremer. Konceptet er egentligt vældigt simpelt, men der er altid proppet og det er vældigt populært.

19

Her sidder man ofte ved lange borde og du kan bestille forskellige brødkurve med diverse pålæg. På alle bordene rundt står der altid en masse forskellige lækre marmelader og diverse spreads:

20

Vi plejer altid at bestille blødkogte æg, en kæmpe kop kaffe og vælger bagefter om det skal være hvid choko, der skal på brødet eller om man skulle tage den mørke idag;)!

2

Et andet super lækkert sted i Soho er The Butchers Daughter, hvor du både kan spise morgen, middag og aften. De har de lækreste juicer, går enormt meget op i råvarerne og laver lækre salater, sandwich osv. De har både en cafe, men også et takeaway sted lige ved siden af. Her er vi ofte forbi og det kan være virkeligt svært at få plads – så kom tidligt når du alligevel har jetlag og ikke kan sove, de åbner kl. 8:)

17

18

butch

Jeg elsker at gå rundt i Little Italy for at prøve deres lækre italienske restauranter af. Man skal dog se sig for da en del af dem også er turistfælder og lever højt på at de ligger i området. Jeg plejer altid at have tripadvisors offline guide til New York i hånden på min mobil og kan hurtigt lige tjekke en given restaurant om, hvad andre siger til stedet.

Emporio er et af mine frokost favorit steder og de har de sprødeste og lækrester pizzaer! De har tilmeld en virkelig hyggelig gård som du kan sidde i året rundt. Det er vældigt hyggeligt og der er en rigtig fed stemning. Her er der både forretningsmanden som skal have en hurtig frokost eller damer på et shoppingbreak.

15 2014-04-18 13.49.26

Intet New York uden en burger! Den bedste burger jeg har fået i New York er på David Burkes Kitchen. Det er så fedt at så mange restauranter har åbent i NYC fra morgen til sen aften. Så har du lyst til burger morgen, middag eller aften kan du få det her. Her serveret med de lækreste fritter i kurv med parmasan og jalapeños. Jeg ved ikke hvorfor, men elsker bare fritter serveret i en lille kurv, det hæver lige niveauet lidt!!:)

burke

Der er så mange nye restauranter i New York som popper op konstant og det er derfor vældigt svært for mig at vælge! Buddakan går man dog aldrig galt i byen med og de har de lækreste lokaler og virkelig lækker asiatisk mad. Her er en mega fed stemning og stedet er bestemt et besøg værd til en lækker aften i byen. Buddakan er også stedet for Sex and the city fans – her afholdte Carrie og Big deres rehersal dinner i filmen:) Man bliver altid vist hen i baren eller i deres lounge område først sammen med en hel masse andre mennesker. Når dit bord er klart kommer de og henter dig og jeg bliver forbløffet hver gang over at de kan finde en i det virvar af folk:)

16

2014-04-18 21.06.35

Jeg elsker deres edamame dumplings! Det lyder weird men de smager fantastisk!

2014-04-18 19.39.32

Alle retterne er dele retter og det giver en god mulighed for at prøve en masse forskelligt. De har en masse dimsum, sushi og andre typiske asiatiske større retter.

Her får vi et udvalg af deres dimsum:

2014-04-18 19.43.27

En anden dejlig restaurant er The Fat Radish som ligger i Soho.

the3

Meget “instagramable” sted med lækker indretning, fede detaljer, rustikke vægge, små sjove gimmicks rundt i lokalet og meget hyggelig belysning. Så hyggelig at det er virkeligt svært at tage gode billeder medmindre du har din egen lampe med hjemmefra:)! Her er du langt væk fra turister og her er en meget lokal stemning med glade New Yorkere der er ude med venner.

thefat

De kører farm to table konceptet og har kun det på menuen, der er i sæson lige nu. Dvs. maden er super velsmagende og retterne er meget grøntsagsbaseret.

rad

Vi startede ud med radisser, surprise:) De var i sæson da vi var der og blev serveret som en snack på husets regning imens vi kunne sidde og vælge og vrage fra menukortet. De kører meget med delekonceptet herovre og jeg elsker det.

Vi delte The fat Radish Plate, Peeky toe crab gratin og en lækker bruscetta lignende sandwich. Alt super velsmagende og vældigt friskt – meget sommerlig mad:)!

thefat1

Man kan aldrig få nok af New York og jeg skal helt klart snart dertil igen for at få min shoppelyst stillet og ikke mindst min trang til at prøve nye restauranter:)!

Kh Maj

 

   

2 kommentarer

  • Ingrid

    Fantastisk lesning Maj – jeg blir sulten bare av å se dine beskrivelser av de her restauranter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maj

      Taaak søde Ingrid. Jeg har også brug for en ny tur til NYC kan jeg mærke 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tasmanien, det glemte Australien som er et kæmpe besøg værd!