Tips til Paris og Champagne

Galopløb – en autentisk oplevelse i udlandet

Jeg var på Klampenborg galopbane i Lørdags med en flok gode venner og nøj, hvor vi hyggede os! Efterårsfarverne var perfekte og til trods for, at solen prøvede at komme igennem skyerne uden helt at lykkedes med det var vejret alligevel skønt.

Jeg har før været til galopløb i Australien og sidste år på vores bryllupsrejse til Mauritius var vi også inde for at se løb. Jeg læste for mange år siden i et rejsemagasin, at hvis du går efter unikke lokale oplevelser på din rejse skal du blot tage til et galopløb. Her er der nemlig stort set ikke andet end lokale. Galopbanen på Mauritius er verdens 2. ældste og blev grundlagt helt tilbage i 1812 – ret vildt! Banen ligger midt inde i hovedstaden Port Louis, omkranset af store flotte grønne bjerge så her er ret idylliske rammer. Hvad der dog er lidt pudsigt her er, at man kan parkere inde i midten af banen, man kører simpelthen over selve galopbanen for at komme ind med sin bil – det er smart tænkt, for så mange p. pladser er der jo heller ikke inde i en millionby.

Majs Iphone 856

Der er gratis entre for alle kvinder og mændenes pris afhænger af, hvor prestigefyldt løbet er. Vi betalte ca. 35kr for entre til min mand så det var jo lige til at klare:) Generelt var der måske 1 kvinde per 1000 mænd, så der blev kigget ret meget på mig og os lyse mennesker iblandt de lokale mænd. Det var dog på ingen måde ubehagelige blikke og alle var super søde. Efter entreen var betalt gik vi rundt og vidste ikke helt hvor vi skulle stille os. Indenfor 5 min. var der en mand som prikkede os på skuldrene og spurgte om vi ville med op i turist loungen? Vi tænkte at han måtte tage pis på os og vi vidste ikke helt om vi skulle gå med eller ej – men det var så godt at vi gik med! Han tog os med op til en lille lounge (uden andre turister dog:D!) hvor vi havde helt vildt god udsigt over hele Champ De Mars og hvor man kunne se hele løbet fra vores tribune i skyggen!

Majs Iphone 847

Majs Iphone 851

Majs Iphone 850

Det kostede ikke mere end et par kroner i startgebyr for at spille med, så vi begyndte virkeligt at gå op i det og satsede på hvert løb og mange heste af gangen. Måske var det begynder held, men vi vandt en del og det gjorde det jo endnu mere sjovt at følge med.

Majs Iphone 849

Efter at have været et par timer i vores lille lounge kom den flinke mand op igen og spurgte om vi ville om for at se paddocken? Vi anede ikke hvad det var og sagde blot ja og gik med. Her fik vi backstage billetter til dette ellers lukkede område og kunne her se hestene inden de kommer ind på banen. Først bliver de trukket rundt så folk ligesom kan se om hestene er fit for fight idag eller om de ser lidt sløve ud og herefter kommer jockyerne på og gør klar til at komme ind på banen. Her var udelukkende stinkende rige familier og ejere og vi synes det var mega fedt at komme ind her og se, hvad der sker bag kulissen.

Fra TPs IPhone 944

De lokale går vanvittigt meget op i hestesport og der blev råbt og skreget når hestene nærmede sig mål – vi blev revet med og stod og skrålede med på vores hest som vi nu havde satset på og håbede at den ville indtage fører positionen.

Majs Iphone 857

Det kan virkeligt anbefales at tage til galopløb og leve sig ind i det, vi var helt høje over dagens oplevelser da vi trillede ud fra banen i vores leje bil og fortsatte mod vores hotel ude ved kysten.

************************************************************************************

Jeg har aldrig været til galopløb i Danmark før, men konceptet er jo det samme verden over – så jeg tænkte, at når jeg nu synes det er fedt i udlandet måtte det være ligeså fedt herhjemme. Sådan nogenlunde ihvertfald, vejret spiller jo selvfølgelig altid en væsentlig rolle og 30grader er klart mere lækkert end 10.

2015-10-28 19.18.07

Vi fik et godt bord ud til selve banen og havde her god udsigt til hele området. Drengene havde siddet og nærstuderet programmet hjemmefra og havde lagt diverse strategier for, hvordan og hvorledes de skulle satse på hvert enkelt løb. Inden hvert løb var vi oppe ved paddocken, hvor de først trækker hestene rundt på en lille bane, herefter kommer jockyerne op på hesten og bagefter trækker de ned på den store bane.

2015-10-28 19.16.39

Her prøvede vi virkeligt at kloge os på, hvilken hest der så mest tændt ud og spillede derfra på, hvem vi troede vi ville vinde. Lad mig bare være ærlig og sige at vi ikke ligefrem lavede penge på denne dag, vi vandt dog 3 løb hvilket var en virkelig sjov oplevelse.

2015-10-28 19.19.20

2015-10-28 19.13.54

Der er helt vildt hyggeligt ude på Klampenborg – det ligger i de smukkeste rammer med flotte træer og gamle bygninger. Vi glæder os allerede til næste år, hvor vi forhåbentligt kan smide vinterjakkerne og trække i de flotte kjoler med hatte til og sidde og sippe champagne:) Der er nu også noget charmerende over efteråret og der var en skøn vogn, hvor man kunne købe Irish Coffee istedet – det var et stort hit!

2015-10-28 19.12.29

2015-10-28 19.15.32

Det var igen en super god oplevelse at være til galopløb, denne gang ude på Klampenborg – vi gik alle derfra med et stort smil på læben og glæder os allerede til næste år og til at sæsonen starter igen. At tage til galopløb i ind eller udland kan bestemt anbefales, her kan du slippe din indre ludoman fri:)!!

Kh Maj

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til Paris og Champagne