Glamping i en retro Airstreamer i Joshua Tree Nationalpark – Fed oplevelse!

Slap væk fra storbyen! San Diego til Joshua Tree
Efter 4 dage i hektiske storbyer var vi glade for at slippe ud af trafikken og komme ud på de mindre veje igennem noget af det mest fantastiske natur jeg nogensinde har set. Vi droppede at køre den meget lettere vej fra San Diego til Joshua Tree på motorvejen og kørte istedet igennem Anza-Borrego Desert State Park og sikke en god beslutning! Vi kørte afsted i silende regn og kunne nærmest intet set på vejene, men efter er par timer klarede det op til det lækreste vejr og inden vi så os om var vi omgivet af de flotteste kaktusser, bjerge, vilde kløfter, øde sletter osv.
Anza-Borrego Desert State Park
Helt tilfældigt kom vi igennem det her månelandskab med kløfter, bjerge og ørken! Her var der denne dag vi kørte igennem et stort ørkenrace med de vildeste og mærkeligste køretøjer! Der var alt fra quadbikes til pimpede golfvogn-lignende biler, her var gamle retrobiler og store motorcross osv. Et sandt mekka for motorglade og min mand var så jaloux på alle de andre mænd og drenge, der legede rundt her.
Joshua Tree Nationalpark – den fedeste Nationalpark ever!
Jeg har i årevis godt kunne tænke mig at se Joshua Tree og det skuffede ikke! Hold nu fast altså, det eneste jeg var træt af her var at vi ikke havde mere tid. Du køber er indgangspas til 25$ og det gælder i 7 dage, hvor du kan køre ind og ud.
Herefter har du flere timers kørsel igennem det flotteste landskab, som skifter konstant. Først har du åbne sletter, så er der et område, der er fuldstændig fyldt op med kaktusser, så er der de mærkeligste stenformationer i gigantiske størrelser, her er bjerge i forskellige farver osv.
Det er en seriøs fed nationalpark og virkelig et besøg værd. Sørg for at have mindst 1 fuld dag der, det havde vi ikke den første dag så vi kom tilbage dagen efter fordi vi ikke havde fået nok 🙂
Kaktusser i forskellige former og farver!
Det er sjovt at være et sted, hvor der gror “rigtige” kaktusser! Vi har en del derhjemme i vores hus og så se dem ude i naturen synes jeg var ret fascinerende. Jeg gik lidt kaktus amok med billederne og vi rendte begejstrede rundt for at finde forskellige former og farver og ikke mindst størrelser 🙂
Næste gang vil vi helt sikkert til Arizona og New Mexico for at finde de helt kæmpe store kaktusser 🙂
Airstreamere i ørkenen
Hjemmefra havde jeg fundet dette fede sted med 5 Airstreamere ude midt i ingenting som man kan leje og overnatte i. Min mand er super vild med Airstreamere og har altid været fascineret af Amerikanske ting, så jeg vidste at dette ville være et hit!
Indretningen – meget retro!
Deres 5 forskellige vogne er allesammen forskellige indeni. Der er lokale kunstnere, som har dekoreret dem og de er så fede! Vi var de eneste der var der denne nat, parken er aflåst med elektrisk hegn og en stor port med kode på og der bor naboer i nærheden så det var ikke helt så skummet som det kan lyde:)
Den eneste ulempe ved disse gamle vogne er at de ikke er super varme. Det bliver ofte koldt om natten i ørkenen, men fordi det også var koldt om dagen da vi var her var det hele bare gennemkoldt. Heldigvis var der en elektrisk varmeblæser, som hjalp på det hele. Hvis du vil prøve det samme så søg efter ‘Kate’s lazy desert’ på Google og du kan ligeledes finde dem på airbnb:)
Vi fortsatte mod Las Vegas af route 66:) Herefter kalder New York og bryllup hos vores amerikanske venner! Hav det godt derhjemme….:)
Kh MajFølg mig på Instagram og Facebook
Mega sejt med en retro Airstreamer – det gad jeg godt prøve. 😀 Fortsat god tur. 🙂