Hawaii, Kauai - SÅ grønt og frodigt et paradis!

Hanzo – Asiatisk spisehus og perfekt til en hverdagsaften i byen

Min mand inviterede mig ud i sidste uge for at fejre jeg har fået nyt job!:) Valget faldt på Hanzo, et Asiatisk virvar af forskellig lækker mad som ligger lige ud til søerne ved Dronning Louises bro og derfor er dejligt praktisk ift. vi også bor på Nørrebro lidt endnu.

3

Hanzo ligger i en bygning, hvor Madklubben også har 2 andre restauranter. Den sydstats inspirerede Alabama Social og den Italienske Gran Torino. Jeg har prøvet dem alle 3 og de er hver især rigtigt gode og mega fedt indrettet oveni. Madklubben kører med 2 seatings hver aften, så medmindre du kommer på den sene seating efter 20.30 ca. så skal du være indstillet på at du kun har bordet i ca. 2 timer. Det kan have sine fordele og ulemper, men lige i Torsdags passede det perfekt til os da vi ikke ville være ude til sent, men en Fredag aften kan det være lidt irriterende, at man føler man skal skynde sig lidt igennem det hele.

16

Hanzo havde et par forskellige øl at vælge imellem, en del lækre cocktails og ellers et ok vinkort. Vi kørte på nogle forskellige slags øl da jeg synes det passer rigtigt godt til asiatisk mad. Menukortet består af mange små dele retter og man kan også vælge at gå all in på deres 13 retters tasting menu til 350kr per person. Det gjorde vi og jeg synes det var super god value for money. Vi kunne næsten ikke spise det hele! Alle retterne var super lækre og meget smagfulde, så vi fortrød slet ikke vores valg og ville til enhver tid vælge denne menu igen:)!

Vi startede ud med rejechips med chili og eddike og en lækker avokadodip til:

15

Retterne kom ind af 3 omgange med både kolde og varme retter og generelt gik det super hurtigt. Måske lige liiiiidt for hurtigt efter min smag, men det er konceptet og så må man jo tage det med. En aften som i Torsdags, hvor der dog slet ikke var fuldt hus kunne vi godt have ønsket, at de skruede lidt ned for hastigheden, men det er nok sådan køkkenet er indrettet:)

Første omgang var suppe, laks, tartar og grillet oksekød:

Vi startede ud med en kold Harakirisuppe lavet af rød peber, chili, ingefær, æblestrimler og hakkede peanuts. Meget uvante smags sammensætninger, men det smagte virkeligt godt:

14

Herefter fik vi en lækker laks, med enoki, mayo og helt tynde sprøde glaskåls skiver på toppen:

12

Larb salaten blev ret nummer 4 som var grillet oksekød marineret i en masse thai krydderier, puffede ris, gulerodsstrimler, frisk mynte og serveret i et romainesalatblad:

10

Næste ret er og bliver min yndlingsret – tartar! Jeg ved ikke helt, hvordan retten har sneget sig ind på mig faktisk – for få år tilbage kunne jeg ikke klare tanken om tartar og bare jeg hørte ordet ledte mine tanker mig tilbage til en episk scene fra Mr. Bean hvor han bestilte det billigste på menukortet: Tartar og simpelthen ikke kunne klemme retten ned, men istedet begyndte at proppe det i folks tasker, under salt bøssen osv. for at komme af med det:)! Det var et sidespring, men tartaren her på Hanzo var super lækker og virkeligt flot!!:)

Tartar af kalveinderlår, sorte ristede sesamfrø, mayo, urter og sprødstegt cassava rod på toppen:

13

11

Hanzo har fået lavet deres egen pilsner fra Hancock – super fin etikette og til 30kr kan man ikke klage:)!!

9

Næste batch af retter var gris, kammusling, kejserhat, kyllingespyd og sprødstegt and:

Vi startede med en suppe af kokosmælk, limeblade, aubergine ærter, koriander olie og de mindste kammuslinger jeg nogensinde har set – super lækker og smagfuld ret:

8

Herefter marineret gris på spyd med miso mayo, citrongræs og forårsløg på toppen:

5

Vi fik en lækker svamperet, med kæmpestore kejserhatte, æble tern, bacon tern, thai basilikum og beurre blanc:

6

Der kom også kyllingespyd på programmet som var marineret i rød karry, sesam og ingefær og en lækker sur/sød dip til med agurke tern:

7

Sidste varme ret var sprødstegt andebryst serveret med shiitake svampe og edamamecreme hertil ris marineret i fiskesovs+sesam.

2

1

Efter alle de varme/kolde retter var det tid til desserterne og havde vi ikke købt menuen var vi sprunget dem over da vi var virkeligt mætte!

Vi fik en lime/ingefær sorbet ovenpå noget sprødt kiksecrumble. Herefter fik vi en kokusmousse med små stykker vandmelon i bunden, toppet med kokus og solbær sirup på siden. Sidst men ikke mindst fik vi mango stykker i soyamælk, pyntet med hibiscus og tuiles.

4

Mætte og glade gik vi fra Hanzo! Det var en rigtig fin restaurant til en (kort) og hyggelig aften! Helt perfekt inden en bio tur eller en tur på Nørrebro teater og vi følte virkeligt at det var god value for money:)!

Kh Maj

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hawaii, Kauai - SÅ grønt og frodigt et paradis!