Galopløb - en autentisk oplevelse i udlandet

Hawaii, Oahu – tropisk paradis eksisterer

Hawaii har længe været på ønskelisten over lækre destinationer vi gerne ville til og derfor var der jo ikke andet for end at springe ud i det og tage en tur om på den anden side af jorden:)

aloha

Det var en mega lang tur hertil, men helt sikkert det hele værd!! Dog skal man ikke kimse af at det er halv hårdt lige at nappe 12 timers tidsforskel efter en næsten 24 timers rejse herover. Vi fløj med SAS til San Francisco og derefter United til Honolulu – mega dejligt at komme hele vejen til Hawaii med kun et stop. Jeg vil dog aldrig anbefale andre at flyve herover uden at have et stopover på mindst et par dage på både ud og hjemrejsen. Der er mange muligheder og det kunne have været San Francisco, LA eller New York f.eks. Det er simpelthen for hårdt med så meget tidsforskel på én gang og det skulle vise sig, at det kom til at tage 5 dage inden vi havde fået vænnet os til tidsforskellen.

fly

Vi havde lejet bil hjemmefra og efter bagagen ankom hentede vi vores lejebil – en mega fed mørkeblå ny Ford Mustang:):) så blev vi godt nok godt kørende! Min mand går meget op i biler og han havde seriøst julelys i øjnene over denne bil – lædersæder og alt det nyeste udstyr og så var han i himmelen! Vi havde opdateret vores gps hjemmefra med et USA kort, så vi satte blot hotel adressen ind og var fremme ca. 25 min. Senere.

bil

Efter en ok mængde søvn stod vi op og fandt den nærmeste starbucks og købte morgenmad som vi spiste på stranden. Ahhh det er bare skønt at være i varmen, dufte eksotiske blomster, høre bølgernes brusen og have feeeeerie:)! Vi satte kursen mod Diamond Head, en flot vulkan i udkanten af byen. Efter ca en halv times hård tur opad var vi på toppen og sikke en udsigt – mega flot ! Her kunne vi se ud over hele Honolulu, Waikiki Beach og også vores hotel.

udsigt

Pearl Harbour skulle selvfølgelig også besøges nu, hvor vi var lige i nærheden – tiltrods for at vi var der kl. 8.30 var der allerede udsolgt hele dagen til selve museet og der, hvor man kan se det sunkne skib US Arizona – mega ærgerligt! Heldigvis kan man alligevel gå rundt og se en masse andet og var bl.a. ombord på US bowfin, en Ubåd der har været i krig. Det var meget fascinerende at være ombord og følge med i hvordan livet foregik ombord på en ubåd i krig! Jeg er seriøst overrasket over, at der her på Hawaii er så meget et morgen folkefærd, der bliver udsolgt til alt, parkeringspladser bliver fyldt op og generelt er alt bare umuligt at komme til medmindre du står op før fanden får sko på:) (det er vi heldigvis gode til helt af os selv, men åbenbart ikke tidligt nok:) )!!

pearl

Her er sindssygt smukt overalt – total jurassic park mystisk, flot klart blåt brusende vand, frodige jungler, smukke vulkaner, flotte grønne bjerge, eksotiske blomster overalt og virkelig en perfekt destination for kør selv ferie. Her kan du finde masser af steder du har helt for dig selv!

h8

h3

Vi kørte hele øen rundt og mange af strækningerne op til flere gange. Et af stoppene var Hanauma Bay. Ca. 20 min fra Honolulu ligger denne fantastiske bugt gemt væk fra vejen (dog ikke fra turisterne, for de finder jo sjovt nok alle de gode steder) – fuld af flot blåt eksotisk vand, flotte fisk, små søde skildpadder og lækker strand. Jeg var overrasket over, hvor mange fisk der var ift, mængden af turister årligt- så der blev vi positivt overraskede og det er helt sikkert et besøg værd!

hanu

Den sidste dag tog vi hele øen i et hug, vi startede ud med morgenmad på balkonen, et stop på starbucks med to go coffee og derefter afsted på roadtrip. Vi havde kigget lidt på kortet og havde haft vores tvivl om man nu kunne komme hele vejen rundt af vestkysten – det kunne man så ikke fandt vi ud af, da vejen sluttede brat ude midt i ingenting:) Vores lille detour var dog hele køreturen værd – vi havde den smukkeste kyststrækning helt for os selv! Vi så flotte vilde påfugle, fik taget en masse fede billeder af bilen og de omkringliggende strande og bjerge.

på

bil2

h9

For at komme rundt måtte vi derfor langt tilbage mod Honolulu for at køre nordpå igen. Oppe ved north shore strækningen som er kendt for deres vilde bølger om vinteren stoppede vi ind ved Matsumotos shave ICE – det er de helt vilde med her. Så får man en omgang knuste isterninger som de krydrer med en masse forskellige smags og farve nuancer. Ikke den helt vilde smagsoplevelse men det hører sig til Hawaii og selvfølgelig skulle vi prøve det 🙂

is

Rundt langs kysten er der helt vildt mange sjove food trucks. Især marinerede rejer eller Poke (marineret tun) er meget populært oppe nordpå. Der var en helt sindssyg kø på det sted vi valgte, men det smagte tilgengæld også vildt godt og det var sjovt at prøve at sidde der imellem her og fru Hawaii der var ude på søndagskørsel!

mad

Efter 4 dage på Oahu var vi klar til nye oplevelser på Big Island – stay tuned for more:)!

Kh Maj

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galopløb - en autentisk oplevelse i udlandet