Middag på toppen af Østerbro, Restaurant Stedsans

Honeymoon, Mauritius – Part 1

Det var mega svært at beslutte, hvor vi skulle tage hen på honeymoon! Allerhelst ville vi have været til Fransk Polynesien, men det er simpelthen så dyrt, at vi ikke kunne få det til at hænge sammen. Valget stod derfor imellem Maldiverne og Mauritius og til sidst blev vi eneige om, at vi gerne ville have mulighed for lidt mere end blot en mini paradis ø og vi tog derfor springet mod Mauritius. Vi tog afsted om Tirsdagen efter vores bryllup om Lørdagen og det var helt perfekt timing!

15

Destination: PARADISE:) Ahhhhhh Mauritius:) Flyveturen gik overraskende godt herned. Efter et hurtigt skift i Paris sov vi nærmest 10 ud af 11 timer på Air France flyveren. Gang sædet var ledigt så vi kunne rigtigt brede os og ligge ned og sove på skift for en gangs skyld. Det var en super god flyetur med roligt vejr, godt mad og sødt personale og vi landede til tiden. Vi kom hurtigt igennem immigrationen, hvilket dog var helt unødvendigt da det nærmest tog 1 time før vi fik vores baggage! Noget man virkeligt ikke skal undervurdere er at der kun er 2 timers tidsforskel – det er så fedt at vi for en gangs skyld slet ikke er præget af jetlag, træthed og i stedet kunne lande friske og veludhvilede! 🙂 Vi fik hentet vores lejebil uden problemer og var snart afsted mod Flic en Flac (i venstre side af vejene vel at mærke! Det skal man lige huske på!!).

2

Mauritius er en sjov blanding af europæisk, afrikansk og asiatisk kultur i en stor sammenblanding. Der er fancy hoteller overalt og oftest ligger de i meget små landsbyer, hvor der på den anden side af hegnet bor lokale. Jeg synes dog ikke at her er så fattigt som mange andre steder i Afrika og Asien så på den måde virker Mauritius som et meget velfungerende samfund.

17

Vi blev virkeligt taget godt imod på vores 5* Sofitel hotel. Det var kæmpe stort og med en stor og fancy åben lobby. Der kom hurtigt en lækker, kølende velkomstdrink og check in gik hurtigt og smertefrit. Alt personale er ekstremt service orienteret og man bliver båret på hænder og fødder uanset hvor man befinder sig. Vi fik et skønt værelse med egen lille terasse, åbent badeværelse/spa indtil soveværelset og et stort walk-in closet – ahhhh:) Hotellet ligger skønt med den flotteste have med Frangipani og Hibiscus træer overalt, små oaser med liggestole/himmelsenge som slet ikke er overrandt, flot pool og en virkelig lækker strand med hvidt sand og turkist farvet vand. Stort set alle hoteller på Mauritius kører med samme koncept – det er halvpension eller all Inclusive og med nærmest alt vandsportsaktivitet med i prisen. Vi havde både morgenmad og aftensmad inkluderet og det var total fedt at det var betalt hjemmefra.

6

Vi brugte de første par dage til at udforske den sydlige del af øen – vejret var lidt ustadigt pga. en tropisk storm i det indiske ocean somewhere, så det var perfekt til at køre i, istedetfor at ligge på stranden. Vi kom forbi et romdestilleri i Chamarel, som bestemt er et besøg værd. De laver rom på rent sukkerør og bruger alle affaldsprodukterne rundt omkring på stedet til f.eks. opvarmning osv. Vi så hvordan selve rom produktionen foregår og sluttede af med en romsmagning. Det var lige i Torbens ånd så vi endte selvfølgelig med at købe 3 flasker som skal slæbes hele vejen hjem til DK:)

16

Vi nyder livet hernede! God mad, lækre drinks, flotte solnedgange, lækre strande og søde delfiner – hvad mere kan man ønske sig:)?

10

Vi bookede en snorkeldelfin tur her på hotellet og tog afsted med båden. Der er en kæmpe flok delfiner, som kommer ind til Tamarin hver morgen, som ligger 5 minutter fra hotellet i båd. Da vi sejlede afsted sammen med et andet par fra hotellet og kom tættere på kunne jeg se, at der nok var 20 både. Havde godt læst lidt om det hjemmefra men havde håbet vi havde valgt en mindre populær dag. Mistede lidt lysten til at hoppe i vandet da jeg synes det mindede lidt om delfin jagt i starten – men det var som om, at da de fleste både havde set delfinerne forsvandt de en efter en og til sidst var vi kun et par både tilbage.

8

Jeg prøvede at overbevise mig selv om at, hvis delfinerne ikke kunne lide at være der kan de jo enten blot svømme væk eller alternativt lade være med at svømme derind morgen efter morgen. Vi ploppede i vandet med vores snorkler og havde den mest fantastiske oplevelse med disse mega legesyge spinner dolphins. De svømmede op og ned, vendte sig rundt og svømmede på ryggen, krammede hinanden og sprang op af vandet for at dreje rundt og derefter dykke hurtigt ned igen. Jeg havde mit undervandskamera med og fik nogle helt fantastiske billeder og video meget tæt på – så alt i alt blev det en super oplevelse ift. hvad jeg først troede.

13

Som jeg skrev tidligere er næsten alt vandsport med i prisen. Så vi sejlede afsted i 2 kajakker en dag og udforskede revet og fik nogle virkeligt flotte billeder ind over hotellet fra vandsiden.

14

Vandski/wakeboard var også inkluderet og det skulle vi selvfølgelig også prøve kræfter med! Torben har ikke prøvet vandski før og han kom op i 2. forsøg:) Så det var super flot! Jeg har prøvet Wakeboard mange gange før, dog er det mange år siden så jeg var spændt på om jeg kunne huske det! Det kunne jeg heldigvis og jeg kom op i første forsøg. HOLD OP hvor var det helt ekstremt hårdt! Han lavede den største cirkel med båden og jeg følte nærmest at jeg kørte flere kilometer – til sidst blev jeg bare nød til at smide snoren og lade mig falde i vandet da jeg simpelthen ikke kunne mere. Jeg var næsten så tilsyret i min krop, at jeg knap kunne kravle op i båden bagefter:) Men sjovt var det at prøve igen;)

21

Det er en mega fed udsigt at vågne op til og især om eftermiddagen bruger vi vores balkon hele tiden til at spille kort og hygge os på! Vi har været i det lokale supermarked en del og købt et lager af snacks, øl og drinks som vi nyder derude:) Maden er super god hernede og der er 4 restauranter at vælge imellem. Normalt går vi ned i baren til happy hour kl. 18 og får et par drinks inden vi går ned for at spise:)

Next stop – Le Meridien nord på! Stay tuned,

 

Kh Maj

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Middag på toppen af Østerbro, Restaurant Stedsans