Fjord i Fiordland, hoppende delfiner og bjergbestigning! Nz part to

Hvaler, delfiner, sæler og vinsmagning – Whats not to like:-)

På vej over mod østkysten kørte vi ind igennem Christchurch. Christchurch er New Zealands anden største by, men meget af centrum blev total smadret i 2011 under et jordskælv, der kostede 185 livet. Selvom vi nu skriver 2016 er rigtigt meget ikke bygget op endnu! De lavede i sin tid et container shopping center da alle deres andre centre lå i ruiner. Her er der masser af fede hipster butikker, små food trucks og design/indretningsbutikker. Vi kørte ind forbi Re:Start og det var et super fint sted. Det lukker ned i Januar 2017 så du skal ikke vente for længe med at besøge stedet!

20160316_11112320160316_113618

På ruten imellem Christchurch og Kaikoura er der masser af vingårde og vi stoppede ved Waipara Hills og fik en lækker frokost platte. Vi elsker de her vingårde, hvor man også kan købe de lækreste flasker vin for ingen penge. Vi bliver dog nødt til at slappe lidt af da vi kun kan have få flasker med hjem i tasken. Waipara Hills var et rigtigt fedt sted og her holder de også jævnligt koncerter med ret store navne. For en måneds tid siden spillede Fat Freddys Drop, som jeg hørte for et par år siden i Vega, mega fedt koncept. Kunne vi da bare have en vingård i DK og arrangere koncerter oveni ville jeg da være glad 🙂

20160316_131719

I Kaikoura kan man køre helt ud på spidsen af den halvø byen ligger på, her er der sæler overalt, der ligger og daser. De er totalt ligeglade med mennesker og ligger på ryggen og slår mave;) Man kan virkeligt se mange sæler rundt ved kysten så hvis man er sæltypen er NZ virkeligt fantastisk 😉

imageimage

Vi var ude på Whalewatching i Kaikoura. En helt tidlig morgen afgang med godt med bølger, hvilket resulterede i absurd mange, der blev ved med at brække sig på båden. Føøøøøøj! Det var lige før vi sympati-opkastede med dem fordi det var så klamt.
Der findes en kæmpe stor Albatros koloni omkring Kaikoura og dem så vi en masse af ude på vandet. De har et kæmpe vingefang fra 2-2.5 meter. Wow de var flotte! Efter næsten to timers udkig på havet efter de optil 18 meter lange kaskelothvaler fandt vi endelig en gigantisk hval. De skal op til overfladen efter 90 minutters dykning under havet og de bliver på overfladen i 5-10 minutter for at fylde lungerne op med luft så de er klar til en ny svømmetur. Den var så stor og flot og det var mega fedt at se. Havde så meget lyst til at springe i vandet for at se andet end den lille rygfinne og dens åndedræt:-)

image image image
image

26 km. Nord fra Kaikoura ligger Ohau stream og lookout. Det er virkeligt et stop værd. Her er den vildeste sælfest. Sæler overalt og især baby sæler, der leger og springer rundt i små rockpools og bagefter går over til deres mor og får lidt varme og mad. I dette område ligger der babysæl roadkills, mega synd og meget mærkeligt at kunne potentielt komme til at køre en sæl over. Det er ikke lige det man forventer at se på vejen. Så det er lige før jeg begynder at trække i land med at der er får overalt, her er sæler overalt!!!

image image image

Vi stoppede op ved Blenheim top 10 holidaypark og har for første gang to overnatninger samme sted, uhhh;) vi lejede cykler og satte kursen mod Wither Hills Winery, hvor vi havde booket en Wineblend experience. Det betød at vi fik udleveret tre forskellige Sauvignon Blancs fra 2014 men fra tre forskellige vinmarker og så selv havde mulighed for at sidde og eksperimentere og blande vores helt egen vin efter egen smag. Det var virkeligt en fed oplevelse og klart noget jeg kan anbefale. Vi havde vores egen “lærer” for os selv det var super hyggeligt. Efter vores egen Wineblend fik vi lov at smage deres Sauvigon Blanc og vi har nok lidt vej endnu inden vi er winemakers:-)

image image image

vi købte et par lækre flasker vin og puttede i de dertil indrettede cykeltasker (smart!!) men inden vi cyklede hjem fortalte de os at vi gerne måtte gå ud og smage på de forskellige druer. Wither Hills har simpelthen lavet en række af stort set alle druer vi kender fra vin som publikum bare kan gå og plukke af og smage på. Det var så brugervenligt og virkeligt fedt at vi slet ikke kunne få armene ned. Jeg vidste godt at det er omkring nu at de høster, så vi var virkeligt heldige bare at kunne gå rundtog smage alle de druer vi ville, se på planterne osv. Normalt får man ikke lov at vade rundt inde i vinmarkerne, hvilket selvfølgelig er helt forståeligt! Torbens yndlingsdrue var Merlot og min var Chardonnay:-) Mmmmm!

imageimageimageimage

Vi var afsted med Marlborough Travel på en vin og muslingetur. Vi startede ud med at besøge Cloudy Bay som er det mest kendte Winery i udlandet og dem, der har sat New Zealandske vine på verdenskortet. Vi smagte fem forskellige glas vine men købte ikke noget her. Det er som om det er lidt sjovere at købe vine som ikke kan købes derhjemme og som er mere familieejet ift, Cloudy Bay som ejes af Louis Vuitton gruppen;) herefter kørte vi videre til Wairau River Wines som er et 100% familieejet sted hvor alle de voksne børn er med i produktionen. Vi fik en helt fantastisk pinot noir og købte et par flasker god vin.
Vinmarkerne er på sit flotteste lige nu og de er igang med at høste de lækre druer alt efter om de er 100% klar. Der er net over nogle af druerne og vi undrede os over at der ikke er net over alle? Vores guide fortalte at fuglene kun vil have Pinot Noir og Riesling druer! Picky birds! Så de går altså kun efter de her to slags druer og derfor dækker de ikke alle de andre til:-)

20160318_114352

Vi kørte bagefter til Havelock hvorfra man kan sejle ud på et kæmpe område som minder meget om Doubtful Sound og hvor der er en kæmpe produktion af seafood og især grønne muslinger. Vi sejlede rundt og så forskellige produktioner og et skib, der var ved at hive muslinger op. Vi fik nykogte muslinger ombord med et dejligt glas Sauvignon Blanc til imens udsigten var fantastisk 🙂

 

20160318_15154420160318_161326

Helt oppe nord på ved Abel Tasman boede vi to nætter i Kaiteriteri. Dette er en lille turistmagnet med en skøn campingplads direkte ud til vandet. Vi nød det gode vejr som efterhånden kom mere på vores side, at sidde ude og spise om aftenen og nyde et glas koldt vin er så meget ferie forkælelse for os:-)

20160319_182844

Vi havde booket en kajak tur igennem Wilsons Abel Tasman og det var en skøn tur. Vi blev sejlet ud til Torrent Bay i Nationalparken og fik gearet op med redningsveste, fik pakket alle vores ting i drybags, fik kajak udstyr på og blev instrueret i hvad vi gjorde ved en kæntring;) vi sejlede igennem de smukkeste laguner og små bugter i det lækreste vand. Vandet i New Zealand har den flotteste smaragdgrønne farve overalt og det var skønt at padle rundt i…. Vi stoppede op på en øde strand hvor vi spiste vores medbragte frokost og udforskede den øde ø.

20160320_095942

20160320_12411120160320_092803

Efter frokost padlede vi videre til Pinnacle Island hvor der er en masse baby sæler. De lærer at svømme her i små sikre rockpools indtil de er klar til det åbne hav. Det var en fed oplevelse at se de nysgerrige sæler! Da kajak turen var slut sejlede vi tilbage mod Kaiteriteri på en stor båd og inden vi kom i land sprang en flok kæmpe store bottlenose delfiner op af vandet og fulgte båden de næste fem minutter. Delfiner er altid fedt at se på, dem tror jeg aldrig jeg får nok af <3

Vi sidder lige nu på færgen fra syd til nord. Her er så smukt! Det minder meget om Doubtful Sound så vi glæder os meget til sejlturen på fire timer! Vi ser frem til at se hvad Nordøen har at byde på!

Kh Maj

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fjord i Fiordland, hoppende delfiner og bjergbestigning! Nz part to