Hanzo - Asiatisk spisehus og perfekt til en hverdagsaften i byen

Island – En kæmpe oplevelse, kun 3 timer fra DK!

Vi skal til New Zealand til Marts og jeg er i fuld gang med at planlægge vores roadtrip. Jeg glæder mig helt vanvittigt til at komme tilbage dertil, det er nemlig næsten 10 år (!) siden jeg var der sidst – hvor bliver tiden af:)? New Zealand er et super smukt land, men også super langt væk! Så hvis man vil have noget, der minder om NZ en smule tættere på er Island et oplagt valg. Jeg har været der 2 gange og I får her min dagbog fra den ene tur for et par år siden:)

16

Efter en kort flyvetur til Island på ca. 3 timer – landede vi på den flotte ø. Vi fik hurtigt hentet vores lejebil og satte kursen mod Blue Lagoon. Det er Islands varemærke nummer 1 og det er helt sikkert turen værd derud, man skal dog forberede sig på at møde rigtigt mange andre turister:)

3 4

Det er skønt at sidde i 38 graders varmt vand når temperaturen kun udenfor er ca. 10 grader!! Det er mega flot, vandet er helt lyseblåt og med bjerge og andet flot natur i baggrunden. Hvis du er pige og har langt hår vil jeg virkeligt ikke anbefale dig at dyppe håret under vandet – det var helt umuligt at rede mit hår efter det her mineralvand:)

1

 

Reykjavik er en vildt hyggelig “storby” – med 180.000 indbyggere og man kan nærmest gå rundt til alt. Vores hotel ligger lige midt på gågaden så det er dejligt centralt! Heldigvis havde jeg bestilt parkering i gården, ellers havde det da vidst været umuligt med en bil! Vi gik op til Islands højeste bygning. En kirke som man kan komme op i og se udsigten over byen – det var rigtigt flot! Jeg er meget overrasket over, hvor billigt det er at gå ud at spise her. Den første aften spiste vi på en super lækker seafood restaurant, der hedder Sjávargrillið, hvor vi både fik havtaske, hummer og store rejer – en masse andet lækkert tilbehør og drikkevarer for 350DKK for 2 mand! Vildt! Det er et noget andet prisniveau sammenlignet med for 8 år siden da jeg var heroppe. Restauranten er vildt hyggeligt indrettet og med en meget afslappet atmosfære.

18

 

Fredag morgen kørte vi ud på The Golden Circel turen. Det er den klassiske køretur rundt om Reykjavik og perfekt til hvis du har et par dage heroppe. Det er skønt at have sin egen bil og kunne stoppe op hvor man vil, man skal dog regne med at det er en del dyrere at leje bil her end i Europa/USA…. Vi nød friheden og vi fik taget rigtigt mange billeder af en masse får, heste, bjerge, kirker, vandfald og flot natur.

19 20 får 6

Første stop var Tingvillir Nationalpark – et meget flot område med en masse klipper, vandfald og gamle historiske steder – her holdte vikingerne nogle af de første demokratiske møder! Næste stop på turen var området, hvor der er Geysere – mega fascinerende at den ene af dem eksploderer ca. Hvert 6 minut hele døgnet rundt:) Så der er rig mulighed for at tage gode billeder!

 

7

Gullfoss var klart et af højdepunkterne på turen – det er SÅ vildt flot et vandfald, at man slet ikke kan stoppe med at tage billeder! Det fede ved Island er at der er så forholdsvis få turister (udover Blue Lagoon) så mange steder har du helt for dig selv. Selvom Gullfoss er en af de største attraktioner, var der måske kun ca. 50 udover os. Det er et kæmpe vandfald og vandet stammer fra en gletcher, som er i nærheden.

21 10 11

 

Vores hvaltur var heldigvis en success!! Det er altid et sats med sådan en tur – både vejret og hvalerne er jo lidt uforudsigelige!:) Da vi sejlede fra havnen var vejret perfekt, høj blå himmel og sol. Det er dog stadigvæk koldt når man sejler rundt så vi havde godt med tøj på. Vi så kun en type hval, en Minke Whale – på dansk vågehval. De kan blive op til 15 meter lange og vi så ca. 7 stks. I alt! Så det var vildt heldigt. Vi så 2 af dem rigtigt tæt på og det var mega fedt! Vågehvaler er dog ret kedelige ift. f.eks. pukkelhvaler som vi har set i Australien. Vågehvalerne springer ikke rundt i vandet og man ser kun en lille finne stikke op, så dsv. er billederne ikke så spændende:)

12 13 hval

Senere på dagen tog vi en færge til Videy – en ø ca. 500 meter fra fastlandet. Det var helt vildt hyggeligt derude og man fik en god udsigt af Reykjavik fra vand siden. Naturen er vildt smuk, der ligger bjerge og vulkaner overalt og man føler sig virkeligt langt væk fra lille Danmark. På en måde er det et slags mini New Zealand – mange af tingene minder ihvertfald om hinanden.

17

På vores sidste dag skulle vi selvfølgelig ud at ride en tur. Jeg havde booket en tur hjemmefra og vi glædede os helt vildt til at komme ud i den flotte natur på de søde islandske heste:)! Jeg fik en gammel hest på ca. 20 år – men det kunne man heldigvis ikke mærke. Vi var kun 4 på vores hold for erfarne – så det var mega fedt ikke at ride rundt i en flok på 25! Den fik fuld gas og töltede bare derud af:) Det var en helt vildt god tur, og landsskabet vi red i var super fedt. Vi red rundt imellem en masse vilde blåbær, så dem fik vi også spist et par stykker af;)! Er spændt på om vi bliver ømme imorgen, er alligevel nogle år siden jeg sidst har siddet 3 timer på en hest!!;)

2

Island er et super fedt sted til en forlænget weekend. At leje bil er for mit vedkommende et must da man så har uanede mængder af muligheder for at komme rundt og se lige netop det man gerne vil. Jeg vil mindst anbefale du har 3 dage her, men har du en uge kan du også sagtens fylde den ud:)

Man kan tage til Island året rundt, men i vores sommer er temperaturerne selvfølgelig mere behagelige:)!

Jeg vil helt sikkert gerne tilbage til Island og næste gang skal turen gå op nord på mod Akureyri, hvor det skulle være et ekseptionelt godt sted at spotte spækhuggere:)

Kh Maj

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hanzo - Asiatisk spisehus og perfekt til en hverdagsaften i byen