Rotorua, aktive vulkaner og Waiheke Island

Kom med et smut til New Zealand på denne video af vores tur Downunder!

Nu er vi efterhånden ved at være godt på plads hjemme igen efter en skøn tur til New Zealand. Det er altid deprimerende og hårdt at være hjemme igen efter en dejlig lang og oplevelsesrig ferie og det tager mig minimum 1 uge før jeg 1: Ikke har jetlag mere, 12 timers tidsforskel er en hård nød at nække og 2: Har lyst til at gå på arbejde igen.

Det hjælper heldigvis på det at komme tilbage på dansk tid igen og bare tanken om at det snart er sol og sommer i DK får smilet frem på mine læber! Det bedste af det hele er at vi om 2.5 måned flytter i eget hus med en lille have til – Ahhhhh:) Dansk sommer, kom bare an!

Herunder på kortet kan I se ruten vi kørte i vores campervan, vi landede på Sydøen i Christchurch og startede ud med at køre langs kysten sydpå til Nugget Point, hvor min indre Instagram freak fik taget de flotteste billeder af deres lighthouse ved at kravle op på et højt bjerg, derefter over vestpå til Manapouri, hvor vi tog til Doubtful sound, hvorefter vi arbejdede os over mod Christchurch og kysten igen. Herefter kørte vi til hvalbyen Kaikoura, Blenheim for at smage fantastiske Sauvignon Blancs, Abel Tasman for at sejle i kajak i den fantastiske nationalpark.

Efter den flotteste færgetur jeg nogensinde har prøvet tog vi til Tongariro Nationalpark for at vandre i bjergene, Lake Taupo, hvor vi prøvede canyon swing, herefter Hawkes Bay hvor vi boede hos venner, derefter til Whakatane for at tage ud til vulkanen White Island som var den bedste oplevelse på hele turen og vi sluttede af på Waiheke Island lige uden for Auckland.

NZ map

Der er mange, der har spurgt mig efter vi er kommet hjem om vi synes bedst om Australien eller New Zealand? Efter min mening kan man ikke sammenligne de 2 lande da de er så forskellige. Der hvor vi kan blive enige om en sammenligning er den absurd lange rejsetid! Hvorfor ligger mine yndlingslande så langt væk?

Det gode ved New Zealand er at landet er af en overkommelig størrelse og man kan få set en del i både nord og syd selvom man ikke har mere end 3 uger. Man skal ofte ikke køre mere end en times tid før der er noget nyt at se. På 3 uger i Australien kan du se en brøkdel af landet og hvis du f.eks. tager til Vestaustralien kan du sagtens køre 1000km uden at se andet end roadtrains og et par benzinstationer, det kan du læse om her.

Vi kørte i alt 4000km på 3 uger og det var piece of cake for os. Til sammenligning kørte vi 5000km sidste år i Australien på 16 dage, det var ikke piece of cake! Det var for alt alt for meget kørsel og alt for lidt tid. Konceptet med 4 ugers ferie er jeg virkeligt fan af! Det var svært at få igennem hos begge vores arbejdsgivere, men nøøøj hvor var det fedt da vi var afsted! Efter 4 uger kommer man virkeligt ned i gear og føler at man har ordentligt tid til at holde ferie og den ekstra uge ift. hvad vi plejer gjorde at vi kunne spendere 5 dage i Sydney, som efterhånden er blevet vores yndlingsby, hvis nogen skulle være i tvivl;)

Nu til videoen af vores camperlife!! Klik med herunder – god fornøjelse!

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rotorua, aktive vulkaner og Waiheke Island