Marinelivet fejler ikke noget her :)

Maldiverne er for fedt – Go there before it’s too late!

Vi kan slet ikke få hænderne ned af ren begejstring over HVOR fedt Maldiverne egentligt er! Her er den mest perfekte temperatur som svinger imellem 27-30 grader døgnet rundt. Jeg ELSKER at kunne gå op til restauranterne uden nogen form for jakke uanset, hvilket tidspunkt vi taler om på dagen. Bare at kunne sidde udenfor og være omgivet af den dejligste varme – det er for mig ultimativ luksus især når jeg ved, hvad der venter mig hjemme i vores kolde lejlighed på Nørrebro.

IMG_0743

Vi satte vores vækkeur til kl. 5.20 de sidste 2 dage – NU ville vi altså se den solopgang!! Den var dog lidt sværere at finde end som sådan. Mange af morgenerne var der halv overskyet helt tidligt og så klarede det op ved 8-9 tiden. Sådan var det selvfølgelig også de 2 dage, hvor vi stod pænt tidligt op. Vi blev dog hurtigt vilde med ideen alligevel da vi fandt ud af, at der er ret meget gang i dyrelivet så tidligt på morgenen.
Den første morgen begyndte det, at små regne lidt og vi ærgrede os over, at solen ikke rigtigt var at se. Nu havde vi brugt vildt meget tid på at stille kameraer op til diverse forskellige timelaps videoer, som kunne dokumentere denne fantastiske solopang. Hurtigt blev vi dog glade for, at vi var stået op da der kom en delfinflok på ca. 20-30 stk. svømmende forbi revet udenfor vores hytte i et meget langsomt tempo. De havde bestemt ikke travlt og var ude for at svømme en lille morgentur. Der var ikke så meget action over disse meget større delfiner end vi så sidst, men det passede perfekt til at sidde ude på terrassen og nyde morgenkaffen med delfiner i baggrunden:)

IMG_0769

Næste morgen var solopgangen lidt mere tydelig, men stadigvæk ikke noget helt vildt. Der var dog meget gang i rokkerne og hajerne, som vi kunne sidde og kigge på oppe fra hytten. Først kom der en kæmpe stingray svømmende forbi 2 gange, den var lige ude for at jage lidt i solopgangen.

IMG_0776

Herefter kom den søde Eagleray som vi har set en del gange også svømmende forbi. Jeg kunne ikke dy mig og greb min maske og mit kamera og sprang ned under vandet for at følge efter rokkerne. Jeg nåede lige at tænke, at solopgang og solnedgang ikke er det smarteste at svømme rundt i da det er her hajerne jager, men jeg ville virkeligt gerne have et par gode billeder af rokkerne. Det fik jeg – alt imens Torben stod oppe på terrassen og så en kæmpe papegøje fisk pile afsted med en HAJ lige i nakken, heldigvis i en anden retning end mig:D!

IMG_0779

Vi nød de sidste dages snorkeling rundt i vores udendørs akvarie. Vi fandt efterhånden ud af, hvor de fleste fisk boede henne på revet og mødte de samme fisk igen og igen. Nemo var dog gået vores næse forbi og vi så først familien den sidste dag vi snorklede. De er meget beskyttende overfor deres lille anemone, hvor ungerne er inden i. Så her er lige et billede af en meget grumpy Nemo:)

PA150839

Overalt på øen er der flotte blomster. Her gror eksotiske træer og blomster overalt og de pynter endda ens værelse og seng om aftenen med de flotteste blomster:)
Det er ingen hemmelighed at jeg elsker Frangipani blomster! De dufter super dejligt, de er mega flotte og virkeligt dekorative. Hvis jeg da bare kunne få en have med sådan et træ engang ville min lykke være gjort:)

20151015_071050

Det er virkeligt svært ikke at gå og tage billeder konstant – her er SÅ pænt! Så flotte palmer, strande, barer, udsigter, værelser, restauranter osv. Der er også wifi på hele øen, så vi fik også lige testet, hvor afhængige vi egentligt er af vores mobil. Heldigvis ikke ligeså afhængige som den gennemsnitlige asiat på resortet – hold nu fast, hvor laver de ikke andet end at sidde og glo ned i deres mobil. Det er lige fra under morgenmaden, til frokosten, aftensmaden, i baren og ja nærmest når de snorkler. Vi blev enige om, at de nok ikke havde noget at snakke om og pakkede pænt vores mobiler væk, for sådan ville vi ihvertfald ikke være!;)

IMG_0750

PA160854

Vores yndlingsbar – VIU bar ligger helt perfekt ude midt i vandet. Her har vi siddet hele ugen og fået sundowners og ventet på den ultimative solnedgang. Her er vildt god udsigt og man kan ligge og slænge sig i lækre puder imens der svømmer hajer under os. Ret fedt! Apropos hajer så, så vi dem først sidst på ugen og tænkte i starten ikke vitterligt meget over dem. Efterhånden som ugen gik og vi havde set flere og flere var det som om det lige var ekstra spændende, hver gang vi tog en svømmetur ud fra hytten. Lidt mærkeligt at tænke på der sagtens kunne svømme en haj 1 meter fra en og uden maske på ser man dem overhovedet ikke. De var dog helt fredelige, så ingen alarm:D!!

IMG_0755

Den bedste solnedgang fik vi dog på bådturen, så I får et billede herfra istedet. Her gik vi virkeligt amok med vores kameraer allesammen da det bare så SÅ fedt ud med fiskerbåden i baggrunden.

image2

7 dage på Centara Ras Fushi er virkeligt gået hurtigt, men samtidigt har det også været helt perfekt mht. antal dage. Jeg havde aldrig klaret 14 dage her uden at gå til af kedsomhed – 1 uge er for mig maks på et resort på Maldiverne. Hvis man vil være afsted længere tid skal man klart skifte hotel efter min mening. Det andet bliver for trivielt for os. Vi tjekkede ud kl. 12, men skulle først afsted kl. 17 mod lufthavnen. Heldigvis er her lækre badeværelser på resortet man kan bruge inden man tager speedbåden til lufthavnen, så vi brugte hele afrejsedagen på at sole os, bade og nyde de sidste varmegrader inden turen gik mod DK.

IMG_0827

FullSizeRender 31

Lufthavnen ligger kun 20 min. fra resortet i en hurtig speedbåd og til den nette sum af 1000kr per person for den transfer føler man virkeligt at man har gjort et kup, eller noget! ALT er vældigt dyrt på Maldiverne, så et all inklusive hotel kan stærkt anbefales:)! Her ser vi resortet i baggrunden på vej mod lufthavnen.

20151016_170306

Vi er godt hjemme igen efter en effektiv flytur, savner allerede Maldiverne og varmen og drømmer os væk til paradiset igen og igen:)!!

Kh Maj

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marinelivet fejler ikke noget her :)