Weekend getaway til Piemonte

Oktoberfest guide

Netop hjemvendt fra en fantastisk weekend i München får I her mine bedste tips til at få en vellykket Oktoberfest:)

1

 

 

Vi startede ud i DK lørdag morgen kl. 8 i fuldt outfit i lufthavnen – det gav god credit og mange kommentarer fra folk. Tøjet er en kæmpe del af oplevelsen, så jeg vil klart anbefale jer at købe/leje et autentisk sæt tøj, da det bare ikke er det samme i almindeligt tøj. ALLE har tøjet på så man føler sig virkeligt udenfor uden!

Vi planlagde allerede turen sidste år i December og det er vigtigt at være i virkelig god tid hvis man vil have fly+hotel til nogenlunde penge. Oktoberfest bliver besøgt af mere end 6 millioner mennesker hvert år, så alle hoteller og fly bliver hurtigt udsolgt. Flyveturen derned er overstået efter lidt over 1 time og der går tog ind mod byen hvert kvarter. Vi tjekkede ind og skyndte os ned mod Theresienwiese som pladsen hedder, hvor festerne foregår.

6

Selve området er kæmpestort og her er 13 store “øltelte” som de kalder dem. Det ligner dog mere permanente kæmpe store haller og hvor de har gjort ekstremt meget ud af udseendet både ude og inde.

10

I weekenden specielt er der virkeligt mange mennesker og det er sådan indrettet, at der er pladser man kan reservere på forhånd, men alle teltene har ligeledes også pladser  som ikke kræver en reservation. De kræver tilgengæld at man står vældigt tidligt op og står i kø udenfor teltene inden de åbner op kl. 9. Vi ankom Lørdag ved 13 tiden så ALLE pladser var stort set taget. Vi var dog heldige at finde et hjørne i Armbrustschützen teltet, hvor der først var reserveret fra kl. 16.

Nu er det jo Tyskland vi snakker om så alt her er meget organiseret! Hvis du ikke har en plads ved et bord kan du ikke købe øl – så det er alt afgørende at man finder et sted at sidde ned. Der er tjenere tilknyttet til hvert bord, så de kommer ned og tager bestillingen hos dig og henter herefter både øl og mad til dig og så afregner man hos tjenerne. Det er virkeligt smart og helt vildt dejligt at man ikke skal stå i kø sammen med 10.000 andre folk. For ja, du læste rigtigt – man sidder 10.000 i nogle af teltene og alligevel har de fuldstændigt styr på situationen. Man skal dog ikke træde meget ved siden af reglerne før du bliver eskorteret ud af en security guy;)

9

Alle teltene er pyntet vildt fint op og det er slet ikke til at forstå at dette ikke er permanente telte. Alt indeni ser meget gammelt og flot ud og det må være et enormt arbejde at stille op og efterfølgende pille ned igen. Det tager dem ca. 2 mdr per telt at bygge op, men her skal også installeres alt fra kæmpe køkkener, toiletter, bar område og bænke/borde der kan klare 10.000 folk.

Mange spørger mig hvad man egentligt laver til Oktoberfest? Sidder man bare i et telt og drikker 1 Liters øl en hel dag?

4 3

Ja det gør man!  Og man skal nok have været dernede selv før man rigtigt forstår hvor god en stemning der er, hvor meget gang i den der er og det svarer lidt til afterski i alperne x 1000. I hvert telt har de deres eget band, som i løbet af dagen spiller ret traditionelt tysk musik, men om aftenen begynder på afterski klassikere som er ret sjove at synge med på sammen med tusindvis af andre folk. Der er virkeligt mange turister og vi var flere gange målløse over hvor mange folk der var og hvor meget gang i den der var selvom det var en Søndag.

2

Vi havde 2 overnatninger hernede og jeg må sige, at vi ikke havde kunnet overskue 1 dag mere i teltene. 2 dage og 2 forskellige telte var helt perfekt. Søndag ville vi bare have en god plads og stod derfor tidligt op og var klar kl. 9 uden for Hofbräu-festzelt da de åbnede. Fordelen ved disse fester er at de starter tidligt, men slutter også tidligt. Vi var hjemme omkring kl. 21 begge dage, men fordi vi havde været i gang i så mange timer føltes det som om kl. var 3 om natten:)!

5

Kl. 9.30 var der allerede godt fyldt op på de pladser uden reservationer til trods for at det var søndag morgen! Så vil du have en god plads uden reservation, skal du tidligt op. Man kan sagtens købe morgenmad i teltene og kan du ikke lige overskue 1 liter øl kl. 9 om morgenen kan du også sagtens købe en sodavand eller blot sidde og vente på du får lyst til en øl.

0

Man vælger et telt at satse på og så håber man blot, at der er sjovt, man kan ikke rigtigt cirkulere rundt fra telt til telt da sandsynligheden for at få en siddeplads senere på eftermiddagen et nyt sted er meget lille. Så her sad vi i 12 timer. Vi forstod ikke rigtigt hvor tiden blev af, men man har det vildt sjovt med alle de andre folk omkring en og vi fik nye venner fra Italien, USA, Australien osv:) Der er mange sælgere, der går rundt til alle bordene med alt fra små honninghjerter som herunder, som faktisk smager ret godt eller kæmpe pretzels, som er helt sprøde udenpå, bløde indeni og med masser af salt. Så mad mangler man ikke og de har også det helt store tyske menukort med alt fra Wienerschnitel til grillede kyllinger eller hvis du er mere til en autentisk knödel kan du skam også få det.

7 8

Efter 2 dages festivitas i München var vi klar til at tage hjem, godt trætte men høje på sjove oplevelser, lækre øl og ikke mindst fællessang en masse!

Nye oplevelser venter senere på ugen, Fredag flyver vi til Maldiverne så det er lige fra den ene yderlighed til den anden:)

Kh Maj

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend getaway til Piemonte