Tongariro Crossing - Jeg forstår nu hvorfor turen er så populær!

Postkort fra de forkælede feriebørn!

Hvor gavmild kan man lige være?

Der er vidst ingen tvivl om, at vi er blevet godt og grundigt forkælet på det sidste af vores über generøse venner i Hawkes Bay. Vi har haft den helt unikke mulighed for først at holde jul og nytår med dem men også at have haft deres hjem som en base som vi har kunnet komme og gå fra og til som vi har haft lyst til. Efter 3 uger spækket med oplevelser i januar både på syd og nordøen trængte vi til at trække stikket, slappe af, sove i den samme seng mere end 1 dag af gangen, ikke at skulle køre rundt og ikke mindst for mig, have et ordentlig køkken at lave mad i:)

20170129_120607

Åhhhh Hawkes Bay! Sunshine area!

Vi har nu spenderet 10 dage i området og har seriøs haft det så fedt. Vi er virkelig begyndt at elske Hawkes Bay for deres altid solrige vejr (næsten!), lækre vinmarkerne, flotte bjerge, vilde strande, art deco byer og ikke mindst det vigtigste – vores nye New Zealandske familie som er så absurd gæstfri at det virkelig har sat tanker igang om, hvordan danskere godt kunne være lidt mere åbne 🙂

20170129_120850 20170129_121000 20170129_121007 20170129_121501 20170129_121414

Dansk mad – uhm!

Jeg er meget bevidst om at de næste 4 måneder bliver uden eget køkken og kommer til at handle om at spise ude til alle måltider. Det lyder selvfølgelig meget eksotisk og dejligt ikke at skulle stå i køkkenet eller vaske op. Jeg ved dog at jeg til den tid er ved at brække mig af fried rice, supper og curries, så jeg har virkelig nydt at lave mad på det sidste. Vi har haft mange gæster oppe i huset og lært rigtig mange søde mennesker at kende. Vi føler os næsten som lokale og vi hilser på folk nede i supermarkedet nu:)!

20170130_204435 20170130_194412 20170130_193719 20170130_193634 20170129_192047 20170128_181303 20170128_090224

Te Mata Peak – pænt hård cykeltur

Vi har lært et hollandsk par at kende som for nyligt er flyttet hertil og som har taget deres cykler med hjemmefra. El cykler 🙂 Som nogen af jer måske kan huske var vi svært glade for el cykler i Wellington, så da de tilbød vi måtte låne dem var vi hurtige til at sige ja. Området her er absurd bakket, så at få lidt ekstra hjælp op af bakken er helt nødvendigt hvis du spørger os 🙂 Vi cyklede en hård tur op til Te Mata Peak, hvorfra der er den lækreste udsigt over havet, bjerge og byen. Det var helt absurd hårdt men hold nu op, what a view. Vi har været her før, men det er fortsat en af vores yndlings aktiviteter i området!

20170203_111432 20170203_110928 20170203_110952

Winemakers dinner – private edition

Vi var så heldige at en af de venner, der blev inviteret op på dansk mad jeg havde stået i køkkenet og lavet, gengældte invitationen og inviterede os ud til hans sommerhus. Vi havde faktisk planlagt at køre afsted den dag han inviterede, men idag er vi virkelig glad for at vi blev!

Kender I det når man bare kan mærke at dagen blivrr en man aldrig glemmer? Vi kneb os virkelig i armen over at være så heldige at møde alle de her fantastisk gæstfri mennesker, som behandler os som om vi har været venner i mange år.

20170204_132547 20170204_130738 20170204_130618

Solen stod højt på himmelen, bjergene var flotte i baggrunden, bølgerne slog ind på stranden og når man så får et glas champagne i hånden fra 2009 af manden, der selv har lavet vinen – ja så tror jeg ikke dagen kan blive mere perfekt. Det blev bare ved med at blive federe og federe, vi fik friskfanget snapper lavet til sashimi, lækker asiatisk salat med grønt fra haven, kød stegt på grillen midt i haven og alt sammen krydret med champagne, chardonnay, den bedste rødvin vi nogensinde har smagt, dessertvin osv. Vel at mærke, alt sammen hans egen vin, der har vundet adskillige priser.

20170204_13333620170204_16080420170204_16574920170204_132434

Meget ærgerligt at det ikke sælges i dk! Alt vinen bliver skippet til Kina, lidt spild af god vin synes jeg. Vi ved jo at de fleste kinøjsere ikke er super vilde med rødvin, det er meget mere blot et statussymbol at købe en dyr flaske og bagefter putte et billede på Instagram. Måske man skulle starte en import? 🙂

Dagen sluttede af med koncert på Black Barns amphitheater, som ligger lige nede for enden af vores venner vej. Hvor heldige er vi lige? Meget heldige, det ved vi!

20170204_205748

Efter 10 dage som forkælede feriebørn er det på tide at komme ud på vejen igen, Coromandel og Northland venter os og inden vi har set os om er vores Nz eventyr slut og vi befinder os snart i et fly på vej til MEGET eksotiske himmelstrøg 🙂

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tongariro Crossing - Jeg forstår nu hvorfor turen er så populær!