Mantarays på Maldiverne - jeg kunne ikke ønske mig mere :)

Postkort fra paradis – Maldiverne skuffer aldrig!

Time flies when you’re having fun! 

Ja, tiden? Hvor bliver den lige af? For 1 måned siden var vi fortsat i New Zealand og vi har været i Fransk Polynesien, Californien, til bryllup i New York og nu altså også lige været en uge på Maldiverne indenfor denne måned. Vi må se i øjnene at vi meget snart “kun” har 3 måneder tilbage, det er selvfølgelig også lang tid men når vi tænker på at vi snart har været afsted i 5 måneder forstår vi det slet ikke 🙂

img_20170314_054941_247

Rasdhoo local Island 

Denne gang på Maldiverne har været meget anderledes end de 3 andre gange jeg har været her. Denne gang har det været dykningen, der har været i fokus og for at gøre det meget mere økonomisk for os har vi valgt at bo på en lokal ø. Man kan sagtens dykke på resortsøerne også, men på de lokale øer koster overnatningen en femtedel af hvad en resort ø koster og det gør altså en væsentlig forskel og dykningen er jo de samme steder uanset hvor man bor 🙂

Forskellen ligger i at der bor lokale her og at man selvfølgelig indordner sig de lokales regler og det betyder altså at man ikke render rundt i korte shorts eller bikini på gaden. Maldivernes befolkning er dybt muslimske og alkohol er fuldstændig bandlyst på lokale øer. Det gjorde os nu ikke noget med en detox efter de sidste par ugers festivitas!

20170311_161604 20170311_085629 20170311_085739 20170312_074814 20170312_182648

Rasdhoo er fyldt af lokale guesthouses og du kan få en overnatning til ca. 60$ inkl morgenmad.

Rasdhoo Dive Center 

Vi dykkede hos Rasdhoo Dive Center og jeg kan på det varmeste anbefale dem. Alle instruktørene er super professionelle, de har styr på tingene, alt er mega organiseret og de ved hvad de laver. Det betyder meget når man dykker at man har den fornemmelse!

20170313_133126

Maldiverne består af Atoller og Rasdhoo Atoll er meget lille ift. mange andre atoller her. Det betyder at dykkerstederne maks ligger 40min sejlads væk. Hver morgen var vi på 2 dyk, derefter hjem for at spise frokost og bagefter ud på et eftermiddagsdyk.

Mit favorit site er klart Madi Gaa, hvor mange mantarays holder til som jeg skrev om i sidste indlæg. Jeg elsker Mantarays og det er altså bare en kæmpe oplevelse med de store kæmper svømmende lige 1 meter over dig 🙂

image-0-02-06-4adeb21480697fe376a4976b9506f6697baf2a67c2264ec6083208bd1b72374c-v image-0-02-06-74a2308fbbf1bb27fd7bc4f55a2276caf09cb7d8bfa092d9f1d6fd4f0ab5134f-v image-0-02-06-cd713b240af17588d2d7528ee389663e487687e5cbeeda9cb753eb47bde17319-v image-0-02-06-77a5d1c868fb3512697dd81f5ad028d75478f325301c08feed3d6b14218a6401-v

Der er selvfølgelig masser af andet godt havet byder på her, vi har set hajer i massevis, skildpadder, farvestrålende fisk, tun på 1.5meter, søstjerner, muræner, anemone fisk, blæksprutter osv.

image-0-02-06-e999e1a9cd1b7f0c787e6d3cb76ab2f4b066322ed5e9552880894d7dd22a59be-v image-0-02-06-e4c82ba2192334b4669f19300e3fb1a43330920271c0409e72207a51a58fd42e-v image-0-02-06-bdb280af78585700763b8f7448fa9ed7ba6ab72d821dc49e5a1ecd53306025ec-v image-0-02-06-2ad3c50e1579c18f607458c003ddef29cadc6bfa22aaa71f6232bdc7a17bf025-v image-0-02-06-5cc80d9c6d48862eddd20820d03e59bc22f6c11c37be242e73199e1a71c6f164-v image-0-02-06-9ce0e88fd1df26fbdd15b52f033c262f333c12fb75a07265a82d20091f132a09-v image-0-02-06-f9ea45a6f4e268f1186e7c559a8fc752b8ec6c7ac61d6d713801c6dc424b1cdc-v image-0-02-06-ef81a4ea687bb2abda9beb0785f1b2cb5d6c59d3564df9a6ef03c186cdf41729-v

Aktiviteter hele tiden 

Der er noget for enhver at lave her også selvom man ikke har lyst til at dykke. Hver dag er det muligt at tage på snorkeltur 2 x om dagen, du kan blive sejlet ud til en øde ø 2 x om dagen, der er sunrise og sunset yoga på en øde ø og hver aften er der en aktivitet der skifter hver 3- 4.dag – solnedgang på en sandbanke, delfin tur eller night fishing. Vi tog med på dem alle og havde nogle super fede oplevelser med delfiner (igen!), solnedgang fra en øde ø og minsandten om jeg ikke fangede en snapper på fisketuren med en simpel line ude i havet med lidt tun på som madding 🙂

img_20170311_203930_89320170313_08560620170312_123446

20170313_153938 20170313_175805 20170313_182623 20170313_182801 20170310_184530

Burma Next Stop!

Vi er nu næsten på vej i lufthavnen og er meget spændte på næste land – Burma! Burma er det eneste land på denne rejse jeg ikke har været i før (Fransk Polynesien hører teknisk set under Europa, så intet stempel her:( !) Hav det godt derhjemme:)

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mantarays på Maldiverne - jeg kunne ikke ønske mig mere :)