We've made it to Tahiti 🌺🌺

Så er togtet igang 🌴🐢🍍🌺 Moorea skal udforskes!

 

Fra Papeete til Moorea 

Efter 10 dage i havnen på Papeete var vi mere end klar til afgang mod en ny ø – nemlig Moorea. Moorea besøgte vi for et par år siden og boede i de lækreste water villas på Hilton ifb. vores sidste jordomrejse. Har du lyst til at se hvordan det forløb kan du læse om det her:

Vi brugte et par timer på at gøre Atlas sejlklar, alle de ting vi havde fået pakket ud skulle pakkes ned, bindes fast, pakkes sammen og indenfor osv. Vi satte kursen mod Moorea i det flotteste vejr. Der var næsten ikke en sky på himmelen og heller ingen vind. Det var selvfølgelig ikke helt hvad vi havde drømt om, for sejlene blev ikke sat og vi sejlede istedet for motor. Det var dog en virkelig lækker nybegynder sejlads for os, der ikke rigtigt har prøvet det før og ikke helt vidste om vi blev søsyge eller ej. Det blev ingen på denne skønne skønne tur ude på det dybblå ocean. Efter en times sejlads så vi pukkelhvaler i det fjerne, så kunne det ligesom ikke blive meget bedre 🙂

Svømmetur på 2 km dybt vand 

Vi stoppede halvvejs og tog en svømmetur. Havet talte til os. Ude på dybet med 2km til bunden sprang vi alle i det silkebløde smukke vand som var så dragende at kigge på. Vi plaskede rundt og nød livet! Det var lidt som om at togtet først rigtigt startede igår. Vi spiste frokost imens vi sejlede til Moorea.

Moorea ❤❤🌺🌺

Moorea er en smuk ø, formet lidt som en skildpadde 🐢 Der er høje tindinger beklædt med frodigt grønt, vandet har den flotteste turkise farve og her er palmer overalt. Det er seriøst bare prototypen på et postcard perfect place og Vi kniber os i armen over at vi endelig er på vej🌴 🌴 Under indsejlingen til vores bugt sejlede vi lige forbi Hilton som vi boede på sidst, lidt sjovt st se det udefra. Pt. Ligger vi i bugten i læ og kan kigge over på Hilton herfra. For 2.5 år siden havde vi godt nok ikke forestillet os at vi ville komme til at ligge her på en båd ❤ Da vi kom frem fik vi pakket campingvognen ud igen som vi kalder det, pumpet vores sup boards op, pakket alle tingene fra salonen ud igen, kajakkerne blev sat på plads igen osv. Nu er vi klar til at være fastlæggere den næste uges tid. Vi forstår nu også hvorfor vi ikke sejler oftere for der er virkeligt meget forberedelse ifb. Med sådan en sejlads og der er meget mere tid til at nyde det hele når vi har en del dage hvert sted.

Vi smed boardsene i vandet så snart muligheden bød sig og det var skønt at sejle på dem igen. Det er super eksotisk at sejle rundt i krystalklart vand med eksotiske fisk, koraller, hajer og andet marineliv under sig i 28gr varme. Der er skønt at være et sted hvor vi nu bare kan springe i havet – det gjorde man ikke i havnen da der flød alt muligt rundt man ikke havde lyst til at bade med.

Efter et par timer i vandet var det tid til en velfortjente eftermiddags drink. Jeg købte en flot Ananas 🍍 bowle sidste gang vi handlede ind og den blev indviet med stil 🙂

Nattehimmelen er en verden for sig og det er skønt at være et sted uden gadelys eller større byer, så man rigtig kan se alle de smukke stjerner. Vi har 2 trampoliner foran på båden som er sådan nogle net man kan ligge og chille i. Her bliver der både læst bøger, hørt musik, snakket og grint og ikke mindst set stjerner, solopgange og solnedgange.

Vi har haft dronen I luften her på Moorea. Jeg tror næppe man kan finde et flottere sted at flyve rundt end her! Det er med at udnytte når der er sol og ingen vind, ellers duer det ikke med dronen. Sådan en dag var det igår 🌴🌴☀☀ Vi fik taget nogle flotte skud af Atlas og af omgivelserne omkring.

Dykning i paradis

Vi har fået dykket en hel del allerede og vi har heldigvis set og hørt en masse helt vildt sejt! En af de fedeste og nye oplevelser her er, at vi kan høre hvalsang under vandet når vi dykker. Det er en helt speciel lyd, som ikke kan beskrives – det er fuldstændig magisk at lytte til. Hvis der kom en hval forbi en dag på vores dyk ville det ikke gøre noget for det håber vi altid på når vi kan høre dem synge under vandet 🐳🐳

Hvad der også er godt gang i her er hajerne 🦈 Det er SÅ fedt! Her er masser af forskellige slags og heldigvis har vi også set nogle mere specielle typer end de helt gængse og små. På vores sidste dyk så vi en stor lemon shark på 3 meter som cruised rundt om os i lang tid. Det var en kæmpe oplevelse og det var virkelig en rigtig haj 🦈 I starten var der et par stykker som var lidt haj utrygge, men det er nu forvandlet til begejstring da man hurtigt finder ud af at hajerne er fuldstændig ligeglade med os. Det kan alle jer derhjemme lige tage til jer:) Der er simpelthen for meget ubegrundet haj utryghed hos for mange mennesker, de er helt stille og rolige her 😍

Vi ser frem til næste aktivitet som er at svømme med hvaler – kryds fingre for at vi kommer i nærheden af dem 🐳🐳

 

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

1 kommentar

  • Monika friis

    Hejsa
    Tusinde tak for jeres indlæg det er virkelig godt skrevet . Hils Torben fra to rødekroer Monika og jonni
    Forsat go tur 🌞

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

We've made it to Tahiti 🌺🌺