Yogyakarta, fantastiske templer og hippe spisesteder

Skildpadder til den helt store guldmedalje i Indonesien

A dream came true in Sukamade! 

Vi har fået en af vores helt store rejsedrømme opfyldt – vi har set kæmpestore havskildpadder kravle op på stranden for at lægge æg og vi har sat helt nyudklækkede skildpadde unger ud på stranden og set dem kravle ned til vandet og svømme afsted på det åbne hav – UDEN andre turister! Spørg lige om det var fedt 😁😁😁

20170602_06322420170602_063546

Tur med Landroveren! 

Vores destination for dagen var at nå Sukamade – en lille flække på syd-østkysten af Java, hvor der kommer ekstra mange skildpadder. Vi kørte afsted fra Kalibaru og selvom Google maps sagde der ikke var mere end 60km tager turen mere end 3 timer fordi vejforholdene simpelthen er så helt elendige. Da vi først havde overstået turen dertil priste vi os lykkelige over at der er så besværligt at komme til = Det betød næsten ingen turister! Vi så 5 fra Malaysia, that was it!

20170602_08150020170602_081722

Det krævede sin bil at køre her og det klarede vores seje 80’er Landrover til ug! Den kravlede over de vildeste huller, sten og floder med en energi der ingen ende ville tage – Yes!

Basic overnatning igen! 

Vi må erkende at, hvis du vil have unikke dyreoplevelser uden andre turister, betyder det ofte at vi skal skrue forventningerne helt ned mht overnatningen og igen her kom vi frem til et lille lokalt guesthouse, hvor det dersens renlighed og lækre værelser ikke rigtig eksisterer! Vi er sååååå mætte af det og det her er heldigvis sidste nat, hvor det foregår sådan. Værelset var så grimt at jeg ikke engang magtede at tage et billede 😉 Mamas mad var dog rigtig lækker og skildpadde oplevelsen var virkelig natten i det trælse værelse værd! 😉 Sukamade Guesthouse hedder det og det ligger 5km fra stranden med skildpadderne. Der er et andet guesthouse ved stranden men guiden sagde de havde en dårligere standard end det vi havde så det blev et nej tak 🙂 Dvs der er ikke andre muligheder end de her to og da tingene foregår sent om aftenen er det ikke en mulighed at køre tilbage til Kalibaru.

Søgen efter de store padder 

Efter mørkets frembrud kørte vi mod stranden og fik en grundig briefing af en af de mange rangere, der hver nat patruljerer stranden. Billedet herunder er fra morgenen efter, som jeg kommer tilbage til men det var den samme ranger 🙂

20170602_070443

Skildpadderne har en seriøs udfordring foran sig for at overleve og det starter allerede i det sekund at moderen lægger æggene på stranden – vildsvinene står klar til at spise æggene så snart skildpadden er færdig! Derfor patruljerer flere rangerer den 4km lange strand. Så snart rangerne ser skildpaddesporene følger de efter dem helt stille, skildpadden skal ikke forstyrres i dens “jeg vil finde et sted at lave min rede” mode! Hvis den bliver forstyrret kan den vende om med det samme og der kan gå flere dage inden den prøver igen.

20170602_06482220170602_064758

Når først skildpadden har fundet sit sted begynder den at grave en enorm rede til sig selv og inden i den graver den et hul til sine æg, der er dybere end selve dens rede. Naturen er simpelthen fantastisk og jeg bliver virkelig fascineret af dyr som skildpadden, der er så sygt smart og har alt indkode via deres gener. De ved bare det er sådan det skal gøres! Når først den har bygget reden går den i æglægnings-mode og her er den fuldstændig ligeglad med folk. Vi blev noget forbavsede da en af rangere lagde sig ned ved siden af den nærmest oveni den for at fiske æggene op af reden med der samme, hver gang den havde lagt 15-20 stykker.

20170601_20520520170601_20420920170601_20432420170601_204251

Grunden til at de fisker æggene op med det samme er at så snart skildpadden er færdig begynder den at dække hullet til og der er det med at komme væk så den ikke får følelsen af at baske ind i mennesker. Så snart den var færdig blev vi gennet væk fra skildpadden så den ikke blev forstyrret i dens naturlige gøren og generelt gjorde de vitterlig alt hvad de kunne for ikke at forstyrre den – det var noget vi satte pris på!

117 æg i alt! 

Skildpadden fik lagt 117 æg i alt. Seriøst 117! Ud af dem er der en meget lille chance for at bare en af ungerne klarer den til voksen livet. 1 ud af 1000 skildpadder klarer sig igennem til at blive en stor og stærk skildpadde – naturen er en hård negl!

Æggene er kuglerunde og ligner bordtennis bolde på en prik. Så snart de har taget æggene op ruller de dem i sand da den mindste dråbe regn eller havvand gør at de mister deres frugtbarhed. Jeg fik lov at holde et æg – det var stort 🙂

20170601_20393620170601_203914

 Skildpaddeungerne slippes fri

Vi vidste at vi næste morgen skulle ud for at slippe skildpaddeunger fri – men alligevel tænkte vi, hvordan vi kunne være sikre på at der var nyudklækkede unger den morgen? Det var der heldigvis og vi var SÅ spændte! Det er noget jeg altid har ønsket mig at prøve men som aldrig har passet helt med årstiden osv. Vi blev noget overraskede da vi ankom om morgenen og fik en spand med skildpadder og bare blev sendt selv ned på stranden – hold fast det var fedt og en total unik oplevelse uden andre mennesker end vores guide der holdt sig helt i baggrunden.

20170602_06163120170602_063153

20170602_062914

Vi gik hen langs stranden og sørgede for at der ikke var store måger eller vildsvin i sigte og sagde her farvel til de små søde skabninger og sendte dem afsted på deres livs første svømmetur.

20170602_063227

Det var nærmest sørgeligt at slippe dem fri fordi vi ved at statistikkerne er så dystre, men selvfølgelig skulle de ud i deres nye hjem – the big blue! Det var hårdt arbejde for de små at komme ud til vandet, når de så endelig nåede vandkanten kom der en bølge og skyllede dem op til, hvor de startede før og de måtte på den igen. Sådan nogle skildpadde-flaps er små når de er nyfødte!

20170602_06400120170602_06354220170602_063957

Bye bye guys – have a safe journey!

Rugekasserne i Sukamade 

Da vi havde sagt farvel til de små kom vi med ind bagved for at se, hvordan de håndterer æggene og hvor de små skildpadder bliver klækkede. De har en hel masse reder herinde og æggene bliver gravet ned som om de var på stranden. Det tager ca. 2 mdr før æggene er udklækkede og så snart de er det bliver de sat fri af rangerne eller hvis der en sjælden gang er turister, der har bevæget sig langt ud til kysten via den bøvlede vej får de lov 🙂

20170602_07055620170602_070408

De holder styr på hvilken dato æggene er lagt, hvor mange der er samt hvilken skildpadde art det er.

Det var en kæmpe stor oplevelse både at se skildpadden lægge æg men ligeså stort var det også at slippe de små fri. Hvis du ønsker en oplevelse som denne, hvor der ikke er hundredvis af andre turister i nærheden kan det bestemt anbefales. Det var en oplevelse for livet! Turen var arrangeret igennem Margo Utomo Agro Resort som er hollandsk ejet og har 2 super fine hoteller i Kalibaru.

Vi er snart på vej til Bali og har kun ca. 2 uger inden vi rammer dansk jord – vi nyder de sidste uger og krydser fingre for en dejlig dansk sommer når vi kommer hjem:)

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yogyakarta, fantastiske templer og hippe spisesteder