Port Stephens - dyreparadiset vi elskede 😍

Straddie ❤️ 5 nætter i paradis

Kært barn har mange navne. Egentlig hedder øen North Stradbroke Island, men er der en ting Australierne elsker så er det at give ting og steder kælenavne, der gerne ender på ie eller o. Så selvfølgelig kan øen ikke hedde andet end Straddie 🤙 😊 Vi er vilde med det og bruger kælenavnene I flæng som var vi lokale!

North Stradbroke Island Ferry

Fraser Island som er den nok mest kendte ø her på østkysten er verdens største sandø. Straddie er verdens 2. Største sandø og grunden til at vi tog hertil istedet for Fraser Island er fordi vi kunne få vores campervan med herover. Færgen til Straddie er halv pebret, men en tur til Fraser med overnatning er også rigtig pebret. Så vi prioriterede Straddie over Fraser og har ikke fortrudt det 1 sekund!

Man tager færgen fra Cleveland lige sydøst for Brisbane. Der går næsten en færge 1 gang i timen og for vores campervan og 2 personer koster det 115$ per vej. Færgen tager 45 min og vupti så er du i Dunwich.

Hvilket campsite skal du vælge?

Alle campsites på øen er styret af Minjerribah Camping og det er super let at booke sites online. Vi havde flere gange tjekket hjemmefra om der var busy på øen eller ej, og der er virkelig stille lige nu så vi bookede ikke, men ville derimod selv møde op og vælge den plads vi helst ville have. Alle dem vi snakkede med anbefalede Amity Point Campsite så det var her vi tog til. Ud af de 150 pladser der er var kun 7 booket – så vi kunne vælge og vrage og det passede os perfekt! 😍

Vi tog de første 3 nætter på site nummer 1, uden strøm og de sidste 2 på site nummer 14 med strøm. Havde vi ikke haft problemer med batteriet var vi klart blevet på plads nummer 1 da det var federe end pladserne med strøm – bedre udsigt, flere delfiner og mere privat end strøm pladserne.

Dyrelivet på vores campingplads

Jeg havde hjemmefra læst at der ofte blev spottet delfiner og, at der er et par koalaer, der normalt hænger ud et sted på pladsen. Hvad jeg dog slet ikke havde forventet var at se koalaerne så tæt på og så mange gange. Normalt når man spotter koalaer i det fri sidder de 10-20 meter oppe i et træ og ofte rullet sammen som en kugle. Det er selvfølgelig også fantastisk at se, men det er nu sjovere når man enten kan være i hovedhøjde eller endnu bedre at se dem på jorden. Koalaerne her er ret aktive og vader rundt fra træ til træ, så er man heldig at spotte dem imens de skifter træ er dette klart det fedeste. Det var vi så heldige at se flere gange. Specielt var det da en af hannerne skiftede træ – satte sig midt ude på pladsen og gnavede lidt i græs og jord imens vi kunne sætte os lige ved siden af. Vi troede faktisk at han var tørstig så vi hentede noget vand, men det ville den ikke høre tale om! Vadede lige igennem vandfadet hen til sit nye træ. Så sødt ❤

Delfinerne var også rigtig gavmilde med deres shows. Hver dag så vi dem flere gange om dagen. De fisker efter fisk og squids, leger med hinanden og plasker rundt i vandet eller cruiser stille rundt og hviler sig. De kom helt ind til strandkanten flere gange og en dag da jeg fiskede var de få cm fra mig. Så sødt! 😍 Delfiner er nogle fantastiske dyr, der ofte er ret vilde med at interagere. Så dejligt! 🐬🐬

Udover koalaer og delfiner spottede vi også en hel masse andre dyr. Her er papegøjer og andre sjove fugle overalt på pladsen. Kænguruerne hænger ud på pladsen og derudover er marinelivet fantastisk. Vi har spottet skildpadder, der lige var oppe at trække lidt luft flere gange om dagen. Der er rokker i alle afskygninger, fra helt små baby stingrays til kæmpe eagle rays. Vi har set muræner, stone fish, puffer fish, forskellige hajer osv oppe fra jettyen.

På jettyen kan man få meget tid til at gå, både med at fiske men også bare stå og kigge på undervandsdyr. Det indbyder virkelig til at tage sin maske på og snorkle rundt og det var der også flere der gjorde – men vi ved at der er bull sharks i vandet og mange lokale frarådede at vi gjorde det, så det valgte vi at lytte til! De har et indhegnet svømme område, som er haj sikret så der badede vi istedet 🙈😂

Fiskeren!

Jeg har simpelthen fået min fiskedebut her på Straddie! Jeg har i flere måneder kigget langt efter alle fiskerne på molerne rundt omkring i Australien, der har hevet den ene lækkerbisken op efter den anden. Der ser så let ud! Så vi købte en stang for efterhånden lang tid siden og har ikke fået den i brug, før nu! Og holy moly jeg har fået fisket 😂

Hver morgen, hver formiddag, hver eftermiddag og en enkelt aften er det blevet til. De lokale har været rigtig flinke til at give tips og jeg ved nu, hvordan man fisker efter squid (sepia blæksprutte 🦑), hvordan man renser dem og jeg har prøvet at tilberede dem på 3 forskellige måder. Jeg har fanget 4 squids og det er blevet til 2 x frokost og 1 x aftensmad. Såååå fedt!

Der er noget zen agtigt over at stå på stranden og fiske kl. 6 om morgenen, solen er lige stået op, skildpadden kigger lige op af vandet, delfinerne cruiser forbi og siger hej og haps – squidden bider på. 😍 En fiskestang koster ikke særligt meget og vi har bare købt en billig stang til ca 200kr og en squid jig til 30kr og bum så er vi igang! Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke har haft den igang før. Alle de calamari rings vi er gået glip af 😂

Cylinder beach

Efter vores 3 først bookede nætter kørte vi over på den modsatte side af øen til Cylinder Beach og Point Lookout. Her er der også flere campingpladser man kan bo på, men begge steder er det surf strande med bølger og ikke stille vand som her. Så vi besluttede os for at booke 2 nætter mere på Amity Point og gik blot en tur på stranden her.

North Gorge Walk

Dette er et must do på Straddie. Det er nok en af de letteste gåture vi har været på, men hvor udsigten er helt fænomenal. Vejret var lidt blandet da vi gik turen, den startede fint ud men en mega torden og regnbyge truede i horisonten. Den endte med at give os nogle helt fantastiske billeder med lyn og torden og mega drama! Vi nåede lige netop ikke at komme i camperen inden regnen kom og vi var drivvåde inden vi kom tilbage.

Dyrelivet på gåturen var helt fantastisk! Vi spottede delfiner af 2 omgange, så mindst 10 skildpadder stikke hovedet op efter luft, vi så hajer der cruisede rundt, manta rays, devil rays, kænguruer, der græssede på skrænten og mærkelige firben der solede sig. Det var helt vildt så mange ting vi så og vi var helt oppe at køre over hvor fed denne tur var ❤

Straddie – stedet du ikke vil hjem fra! 

Vi endte med at være 5 dage på øen og havde vi ikke haft en middagsaftale i Brisbane og booket færge derefter var vi blevet nogle ekstra dage. Det er kun sket nogen få gange på 4 måneder at vi har haft mere end 1 eller 2 nætter det samme sted og det bliver halv hårdt i længden at være konstant på farten. Det her var lige hvad vi trængte til! Det føles som om vi har haft en ferie fra rejsen og har bare nydt til fulde at have masser af tid, ikke skulle køre, pakke sammen osv. Det tager længere tid end man lige skulle tro at få pakket camperen ind og ud konstant.

Dagene er fløjet afsted og det har virkelig føltes som om der ikke var nok timer i døgnet! Det kan også mærkes at vi er kommet længere nord på og at sommeren officielt er slut – der er allerede mørkt kl. 18.15 om aftenen, hvorimod solen først gik ned kl. 21 da vi startede for 4 måneder siden.

Vi har badet, daser, solet, fisket, spottet delfiner og koalaer i et væk og det har været så skønt! Vandt vi i lotto købte jeg et sommerhus her på Straddie for her er simpelthen ubeskrivelig fedt! 😊 Nu kalder Brisbane og østkysten og vi glæder os til hvad der venter os længere oppe af kysten 🤙

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Port Stephens - dyreparadiset vi elskede 😍