Skaldyrs fiskerne på Yorke Peninsula

Vinsmagning I Coonawarra på Australiens varmeste dag – nogensinde!

Jeg har aldrig oplevet noget lignende i Australien, som vejret var igår! Det var fuldstændig vanvittigt. Man kunne bare mærke allerede fra morgenstunden, hvordan varmen eksploderede og da vi kørte mod Coonawarra ved 10 tiden viste termometeret allerede 40 gr.

Vi mødtes med Morten, vores ven fra Atlas og fulgtes med ham til vores sted for natten – en vingård i Coonawarra. Morten kører fra Brisbane til Perth på en motorcykel og vi havde aftalt at mødes når vi krydsede hinanden. Da vi tjekkede ind på vores campsite, viste temperaturen 46 grader og ja, det føltes mere som at være i en ørken end at være i et vinområde 🙂

Vin smagning i 46 graders varme 

Vi lod motorcyklen stå og lavede vores egen hyggelige vin smagningstur med Torben bag rettet og nød godt af bilens og vingårdenes aircon 🙂 Vi kunne simpelthen ikke være andre steder end i aircon rum og chokket ramte os hver gang vi gik ud fra et køligt vinsmagnings område.

Vi spurgte de lokale til råds om hvilke vingårde vi skulle besøge og det var simpelthen så hyggeligt et vinområde at køre rundt i. Vi startede ud med Brands Laira som var super hyggeligt og er rigtig fint sted. De har en meget gammel wine cellar med gamle støvede flasker som er mere end 100 år gamle. Vinsmagningen var gratis og de lavede en super lækker Riesling og nogle lækre flasker Shiraz.

Wynns – det ældste Winery i Coonawarra 

Wynns var en super god oplevelse og de havde udover rigtig god vin også nærmest et lille museum i deres tasting room, hvor vi feks kunne se en gammel vinstok, hvordan den optimale jord ser ud, til at gro vin i og en masse sjove historier fra gamle dage. Alle er super snakkesagelige og vil gerne høre og give anbefalinger til andre vingårde eller andre ting at se i lokalområdet. Det er bare om at spørge løs!

Patrick of Coonawarra

Det var en fest at køre rundt i dette område og se alt deres sjove julepynt. Det virker til at folk går ret meget op i det her og jeg synes Patricks jule dekoration var så fin  En kane hvor julemanden bliver trukket af flyvende får der alle har kælenavne som vin – cabsy, chardy shizzy og pinny – Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Shiraz og Piont Noir hvis i skulle være i tvivl. Australierne elsker deres slang og forkorter ALT ned til små korte søde ord 🎄😎

Deres vine var også vildt lækre og som dagen gik fik vi fyldt bilen op med lækre dråber! Patrick laver også en æble cider fermenteret på champagne gær, den var lækker!

Bellweather Vines camping 

Her boede vi for natten. Lige da vi kørte ind på stedet var jeg lidt skuffet da vi ikke kunne se nogen vinmarker på vingården. Vi fandt ud af senere, at der faktisk er en del vingårde som ikke selv har druer på stedet, men køber druer rundt omkring hos andre vingårde. Man kan campere her og de har også glamping telte hvis man gerne vil sove i en rigtig seng.

Stedet voksede på os og selve stedet er simpelthen så fedt. Der er hyggelige kroge og hjørner overalt og Sue, ejeren har virkelig gjort meget for at det skal være hyggeligt. Der er en lille have med grøntsager og urter man må plukke i til sin mad, du kan komme på vinsmagning og få en tur behind the scenes hvis du vil, deres camp kitchen er total fedt og det nød vi godt af da den senere på dagen stod på dansk julefrokost!

Dansk julefrokost i 46 grader 

Efter snart at have været væk fra Danmark i 4 måneder begyndte lysten til dansk mad at melde sig. SÅ jeg besluttede mig for at vi skulle have en julefrokost reunion med Morten 🙂 Jeg fandt tarteletskaller i et supermarked, vi havde gemt noget rugbrød i fryseren, ikea havde danske! rejer på frost, rævesovs til laksen, vi lavede frikadeller og hjemmelavede syltede agurker, fandt en lækker paté vi varmede i ovnen med stegte champignon og bum – så var der julefrokost 🎄 At det så var den varmeste dag målt landsdækkende i Australien nogensinde var lidt små weird. Der er det varmeste jeg nogensinde har prøvet i Australien og det føltes ærlig talt mere som at være i en ørken i Mellemøsten end i Australien som vi kender så godt. Heldigvis kølede temperaturen hurtigt ned som aftenen skred frem og inden vi havde set os om sad vi og små frøs ved 21 tiden.

Blue Lake og Umpherston sink hole 

Da vi dagen efter var på vej øst på mod Victoria stoppede vi i Mt Gambier for at se deres flotte blå sø. Det er klart et stop værd! Vi smuttede lige ledes forbi Umpherston sinkhole som er det her mærkelige fænomen nærmest med et hul i jorden hvor der er lavet en super flot have nede i. Meget insta venligt på en sol dag 😎

Vi nærmer os nu Victoria og Great Ocean Road hvor vi skal holde jul – det betyder samtidigt koalaer 🐨 Det har vi set så meget frem til! Kryds fingre for at vi finder dem ❤

Glædelig jul til alle derhjemme! 🎄🎄😍😍

 

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skaldyrs fiskerne på Yorke Peninsula