Villa Vest - når det er bedst!

Western Australia – Part 1

Australien er og bliver mit yndlingsland! Jeg har været down under 5 gange nu og hvis det stod til mig, hed min hjemby Sydney:)

Heldigvis er min mand også vild med Australien og jeg har haft held af at hive ham med derned efterhånden en del gange. Vi veklser lidt imellem USA og Australien som hans og mit yndlinsland og får det på den måde til at gå op.

I foråret gik turen til AU igen og denne gang tog vi til Vestkysten – et sted jeg har drømt om at besøge i mange år! Vestkysten er ofte det sted i Australien, turister først tager til når de har været mange andre steder i det enormt store land. Lidt ærgerligt egentligt men på den anden side er det også helt fantastisk at have det hele for sig selv. Ofte ved de helt store turist attraktioner møder du ikke andre, din bil er den eneste på parkeringspladsen og dette til trods for, at vi rejste i højsæsonen. Det sker ikke på Østkysten f.eks. Hvor der er godt fyldt op med turister.

WA

Vest Australien er den største stat i Australien og staten fylder næsten halvdelen af hele landet (AU er forøvrigt næsten på størrelse med USA eller større end hele Europa!)  Derfor er der uanede muligheder for et roadtrip med oplevelser, der virkeligt imponerer.

Vi fløj ind til Perth og med sine ca. 1 million indbyggere er det den største by på Vestkysten. Turen herned gik som smurt, ca. 20 timers rejsetid og med kun 6 timers tidsforskel er dette virkeligt en forskel ift. Østkysten.
Inden vi havde set os om var vi på hotellet, havde taget et bad og sad på Jamie Olivers “Italian” restaurant i Perth og drak gode lokale øl og fik en formidabel pastaret. Rejsen derned gik nærmest så let at vi sad og overvejede Perth som en weekend getaway i fremtiden;)!

Perth er en relativ “lille” storby. Der er mange små fine områder, som alle ligger ud til de mest fantastiske strande – et par dage her er helt fint. Et af de helt store trækplastre for både lokale og turister er den lille ø Rottnest Island. Her kommer du ud med en færge som går flere gange om dagen. Man sejler ud fra byen igennem Swan River som munder ud i havet. Langs floden ligger der de vildeste huse med vandudsigt og man kan virkeligt se at floden er et sted, som bliver brugt virkeligt meget. Her var både flotte restauranter lige ud til vandet, huse større og meget vildere end på strandvejen og samtidigt var der mange, som kitesurfede, windsurfede, du kan dykke her og ellers bare solbade/bade.

Selve Rottnest Island er en lille ø uden biler. Her kan du enten leje cykler, tage på wildlife cruises rundt om øen eller blot udforske øen til fods. Man kan overnatte her, men de fleste tager blot på en dags tur. På Rottnest findes der et lille dyr i hobetal, som næsten ikke findes andre steder i AU – nemlig den berømte Quokka! Den ligner en mini kænguru og er vanvittigt sød. Det er blevet super populært at tage selfies med de små sødlinger og de er slet ikke til at stå for. De hopper rundt på hele øen og er ikke synderligt bange for turister, så hvis du er heldig kan du få et godt up-close-selfie:)!!

5

 

 

Vi sejlede rundt om øen og så masser af Sæler og Søløver, vi solbadede på de flotteste strande og hilste på små søde quokkas – virkeligt en fed dags tur til en super hyggelig ø.

 

Efter en hel dag på Rottnest sejlede vi retur til Perth og snuppede en super flot solnedgang fra færgen ind mod byen.

6

Vi tog videre i byen for at spise middag på The Standard i Perth. Jeg havde lavet en del research hjemmefra og dette sted fik rigtigt gode ratings. Jeg vidste de havde udendørs pladser men jeg havde ikke forestillet mig, at det ville være SÅ hyggeligt og fedt indrettet.

Vi satte os først i baren og fik en øl og ventede på, at vores bord blev klart. Der var super sød betjening og imens vi sad bag bardisken kunne vi kigge på, at kokkene var igang med at lave alt maden i et åbent køkken næsten lige foran os.

chipsSøde som de var kom en af kokkene ud med et bræt fuld af hjemmelavede chips af kartofler, gulerødder og selleri – on the house selvfølgelig, virkelig god stil og det er så lidt, der skal til for, at man får et super godt indtryk af en restaurant og anbefaler den til alle man kender. Vi rykkede ud i den super hyggelige gårdhave med små kulørte lamper, små fine detaljer med planter og blomster overalt og ikke mindst meget private siddepladser i alle små hjørner og du kan endda sidde ovenpå en container. De har lavet en helt almindelig container om til en udendørs bar og ovenpå den er der siddepladser – mega smart og rigtigt godt tænkt.

stand

Alle deres retter er små dele retter som man bestiller og de kommer løbende ind en efter en. Jeg elsker konceptet med dele mad så man kan få prøvet så meget som muligt:)!

 

Vi fik lækre oliven, et pølse/ostebræt med hjemmelavet surt og sødt, hjemmelavet grillet brød og små lækre carpaccio ruller med kørvel, salat, bacon og chilimayo.

Glade og mætte gik vi videre i byen for at få et par drinks. Jeg havde hørt godt om The Aviary som er en fed rooftop bar i Perth som alle hyper lige pt:) Når man bor i en by som Perth med over 300 solskinsdage om året så er det lettere at have succes med en rooftop bar end tilfældet ville være herhjemme. Der var pakket med folk og sikke et fedt sted! Helt vildt fed indretning med en cool bar, masser af barborde og hurtige bartendere. Dette havde været mit stamsted hvis vi boede i Perth og det var tydeligt at det var super populært.

Hele ideen med denne tur var at afprøve en seriøst vild 4WD og se hvad det gav af muligheder at have en bil, som kan køre overalt. Vi tog ud for at hente vores hjem for de næste 3 uger. Bilen eller camperen om du vil har indbygget udendørs køkken, vandtank, strøm og 2 diesel tanke – så man kan virkeligt klare sig i outbacken i så lang tid som man nu selv kan holde ud;)

7

 

Sådan så Brutalis ud i udslået tilstand, seng på toppen, køkkenet man kunne trække ud lige ved siden af døren (inkl. vask, vand og gas) og vandtank lige under. Det tog et par dage lige at komme ind i rytmen omkring et lidt for småt køleskab, enormt lidt opbevaringsplads og en seng der krævede sin mand at rede – heldigvis var min mand god til alt dette:)

Efter Perth kørte vi ned sydpå mod Margaret River. Vi skulle på vinsmagning og Margaret River er kendt for sine virkeligt gode vine! Heldige som vi var på denne tur var der samtidigt en afdeling af “World Surf League” turen som blev afholdt 200 meter fra vores campingplads. Det er et kæmpe stævne som afholdes forskellige steder i verden, hvor surferne så indsamler point ved forskellige afdelinger. Det var en virkeligt stor oplevelse at se nogle af verdens bedste surfere på tæt hold og man kunne ikke andet end at stå og beundre disse surfere og deres mod på de seriøst vilde bølger.

Surf

Vi er vilde med at være på vinsmagning. Halv-tipsy kl. 11 om formiddagen – whats not to like:)? Vi har været det en del gange i Australien og denne gang var endnu en succes. Vi var afsted med Margies Big day Out og blev afhentet på campingpladsen. Der er så mange vinsteder at vælge imellem, at det er rart at have en lokal guide med som kan udpege og ikke mindst køre dig rundt til de bedste. Vi var på 4 forskellige wineries og 2 forskellige øl bryggerier. Det er svært ikke at blive grebet af stemningen og vi ender altid med at købe en masse gode flasker. Nogle af dem drikker vi undervejs og nogle af dem tager vi med til DK som et dejligt minde om en god ferie. Sidste gang vi var i AU omkring Melbourne området var vi også på vinsmagning. Jo flere forskellige vine vi smagte på, jo bedre synes vi ideen var om, at vi da skulle importere de her vine hjem til DK til vores bryllup. Vi fik prislister og regnede og regnede og synes det var den bedste ide, ever! Dagen efter uden lidt vin i blodet kom vi dog på andre tanker da vi fandt ud af, hvor dyrt det ville blive at sende alle de her kasser af vin hjem. Tanken om at kunne sige til brylluppet vi personligt havde hentet vinen i Australien havde nu ellers været sjov:)

8

 

 

Efter et par dejlige dage ved Margaret River kørte vi lidt længere sydpå – takket være Instagram og en masse research havde jeg set at der var en lille bitte speciel strand ved Hamelin Bay, hvor der efter sigende skulle være vildt mange rokker. Dem satsede jeg på, at vi selvfølgelig skulle finde! Vejret var dsv. ret blæsende, hvilket jo ofte betyder en del bølger og knap så klart vand som havde været lidt mere optimalt. Vi fandt rokkerne efter lidt leden! Meget besynderligt, men lige i dette område er de vilde med at komme helt ind, meget tæt på stranden og på meget lavt vand – der er masser af dem:)

11

 

Vores slutdestination for dagen var Denmark. Ja, det er rigtigt nok. Her er der en by, som hedder Denmark. Lidt sjovt faktisk, hver gang vi mødte folk, som spurgte, “hvor kommer I fra?” og vi svarede Denmark, så sagde mange af dem “Ahh me too” og troede selvfølgelig det var byen her vi snakkede om:)

10

Vi så vildt mange fine ting hernede og jeg ville virkeligt have ønsket, at vi havde haft mere tid i dette område. Det er svært med kun 3 ugers ferie, at nå det hele, hvilket jeg selvfølgelig måtte sande ikke kunne lade sig gøre. Jeg havde håbet, at vi kunne nå til Esperance og Lucky Bay – men der var simpelthen for langt. Her kan man ellers være heldig at se kænguruer midt på stranden og det havde jo været alt for fedt! Next time!

Heldigvis så vi dog mange andre kænguruer og selvom vi har set dem mange gange før, er det jo bare et eksotisk dyr ift. køer, grise og får som vi ser på markerne herhjemme.

2 1

 

Efter 1 uges rundtur i det syd-vestlige kørte vi retur mod Perth igen. Det var tid til at starte ud på det seriøse off-road kørsel, outback, store naturoplevelser og ikke mindst ventede der snorkeling med hvalhajer!!

Stay tuned…

Kh Maj

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Villa Vest - når det er bedst!