Western Australia - Part 1

Western Australia – Part 2

Tilbage i Perth efter nogle dage sydpå skulle vi selvfølgelig besøge vores yndlingsbryggeri – Little Creatures. De laver super gode øl og man kan faktisk være heldig at finde dem i København af og til. Little Creatures holder til i det hippe kvarter Fremantle som er en vældig hyggelig forstad til Perth. Her er hav og havne udsigt, masser af spisesteder, barer og små butikker. Little Creatures holder til i en gammel lager bygning med ekstremt højt til loftet, gode øl på fad, man kan også købe øl her til take-away (man kan jo ikke købe øl i supermarkeder i AU, så dette benytter mange sig af!) og et super godt køkken med lækker mad. Vi satte os udenfor med udsigt over havnen og fik den flotteste solnedgang og et par lækre IPA’s.

little

Vi forlod storbyen næste morgen og satte kursen nordpå mod Cervantes. Cervantes ligger ca. 200km fra Perth og man kan bestemt også sagtens lave det til en dagstur fra Perth, hvis du ikke har planer om at køre længere mod Nord. Cervantes er kun berømt for 1 ting, nemlig deres månelandsskab af forskellige marine/koral/kalkstens formationer. Der er meget delte meninger og spekulationer, hvordan dette virvar af små/store klippelignende genstande er havnet her i dette område – FLOT og fascinerende er det ihvertfald!

12

Man skal betale hvergang man kører ind i en Nationalpark (ca. 8-10AUD per bil). Vi vidste at vi kom forbi en del Nationalparker, så vi købte et pas, der var gyldigt i 30 dage til alle Nationalparker i Vest Australien. Det var vildt fedt i denne park, at man måtte tage bilen med herind og de har lavet små diskrete stier med sten så der er markeret rundt i hele parken, hvor du kan køre. Det er et kæmpe område og du kan sagtens bruge en hel eftermiddag herinde. Jeg vil klart anbefale at tage derind om eftermiddagen så du får det perfekte lys til billeder ca. 1 times tid inden solen går ned – her kan man virkeligt se, hvad der sker med farverne på billederne:)

13

Vi blev hængende indtil solen gik helt ned og det var virkeligt en fantastisk oplevelse. Sidde derude i månelandsskabet, have det hele for dig selv og bare sidde og nyde stilheden og se farverne på himmelen blive flottere og flottere – The Pinnacles er virkeligt køreturen og oplevelsen værd. Det var klart et af highlightsene på hele turen og jeg håber inderligt at vi kommer forbi her igen på et tidspunkt ifb. med en anden rejse…

14

Efter Cervantes kørte vi ca. 400km nordpå mod Kalbarri Nationalpark. Jeg havde hørt meget godt om denne park og vi havde derfor rigtigt store forventninger til dette sted. Da vi kørte ind mod byen og så de første “lookout skilte” med vildt flotte rødlige klipper der grænser op til helt klart lyseblåt vand tænkte vi, at dette sted blev fantastisk. Hvad der så mødte os da vi stod ud af bilen var fuldstændigt ubeskriveligt klamt! Fluer i hobetal, der var så klistrende og nærkontaktssøgende at det var helt uudholdeligt! Der var bare fluer overalt og vi skyndte os ind i bilen og tænkte at det nok bare var dette sted og at vi hellere måtte finde vores campingplads lidt længere væk. Da vi kom helt ind til byen så vi den ene efter den anden gå rundt med de grimmeste fluenet, der dækkede fra halsen og hele vejen op til håret.  Vi skyndte os ind i et supermarked og fik fat i et flot armygrønt fluenet som skulle vise sig at være et rigtigt godt køb til de næste par dage! De lokale var helt oppe at køre over de her fluer, det er bestemt ikke normalt! Men de var blevet ramt af en total flue-epidemi efter en cyklon havde raseret ca. 1 måneds tid forinden, som nærmest havde slæbt de hersens fluer med. Fluerne gjorde ikke lige oplevelserne super gode eftersom vi næsten ikke kunne holde ud at være andre steder end i bilen. Der var mange sights som vi havde glædet os til at se, men fluerne dominerede det virkeligt og det blev istedet bare til noget, der hurtigt skulle overståes!

16

Natures Window er en vældig populær attraktion i Kalbarri (Så populær at vi var de eneste der, men sådan er det nærmest overalt hvilket er vanvittigt fedt!). Her er der mulighed for at tage på vandreture, men det droppede vi lige da vi ikke kunne overskue 35grader med 200 fluer på hvert ben:) Det eneste der var rart var når det blev mørkt, så forsvandt fluerne på et splitsekund! Rart nok at kunne lave mad i fred;) Vi stod vildt tidligt op næste morgen og kørte tidligt afsted, vi tænkte at længere nordpå oppe omkring Francis Peron Nationalpark var “the fly situation” sikkert anderledes – but NO! Det var lidt svært at holde humøret højt da vi begyndte at tænke over om vores næste 2 uger blev i det her flue-helvede? Der var så mange fede ting vi havde planlagt undervejs, så mange flotte steder og så mange oplevelser der ventede. Heldigvis viste det sig, at det kun blev de næste 3 dage og derefter døde fluerne eller vi fik kørt tilpas langt væk – I dont know:)

17

 

Undervejs ind til Francis Peron NP kørte vi forbi Shell Beach, som er en fantastisk flot strand med helt små flotte hvide skaller. Dette er 1 ud af 2 strande i verden kun med rene muslinge skaller – sooo pretty! Som i kan se er der også her totalt overrendt af turister langs denne flotte strand:)

18

Francis Peron NP er kun tilgængeligt med en 4WD (undtagen Monkey Mia, delfinstedet som vi sprang over) – så her skulle bilen stå sin første prøve. Ved indgangen til parken var der installeret kompressore, som vi brugte til hhv. først at tage noget luft ud af dækkene og på retur ud af parken til at pumpe dem op igen. For at bilen står fast og kan køre i meget løst sand skal man gøre dette, godt jeg er gift med en handyman, som ved alt om sådan noget:)!!

19

Her var udelukkende lokale lokale fiskere og i det hele taget var der bare ikke særligt mange mennesker. Dette er klart det sted med mest basic faciliteter vi mødte, men til trods for at det ligger ude midt i INGENTING er der alligevel toiletter med papir! og sæbe og selvfølgelig en tilgængelig gasgrill! Det havde vi nok ikke lige set i DK. I Australien er der altid, nærmest uanset, hvor lille byen eller stedet er, 1 gasgrill og toiletter. Man skal ikke gå ned på grill! 🙂

21 20

Der er rigtigt mange emuer på Vestkysten, hannerne har et virkeligt flot hoved med blå/sorte farver og de går ofte rundt i par. Vi så dog denne lonely rider ude i ørkenen, umiddelbart ligner det ikke lige et billede fra Australien, men det er det altså:)

Hjemmefra havde vi talt en del om hajer, set ALT for mange hajdokumentarer om angreb på Vestkysten og om vi nu turde at bade osv. Generelt taler lokalbefolkningen virkeligt meget om hajer, men det er selvfølgelig klart når der alligevel relativt ofte sker angreb. Vi placerede os meget tæt på havet her i Nationalparken og jeg trængte virkeligt til en dukkert efter en lang dag i bilen – det var skønt at plaske rundt i det helt klare og meget flotte vand og jeg tænkte ikke synderligt over at der stod folk og fiskede 100 meter længere nede af stranden. Note til mig selv: Når der står folk og fisker i Australien skal man ikke bade lige ved siden af! Hajerne jagter de samme fisk og kommer meget tæt på land fandt vi ud af senere på aftenen da en af fiskerne havde fået en haj på krogen. Ups:) Heldigvis skete der ikke noget, men der er altså hajer og der er mange af dem.

Efter et par dage i dette område kørte vi længere nordpå mod Ningaloo Reef og hvalhajerne. Dette var grunden til at vi var taget til Vest Australien for endelig at prøve at snorkle med disse gentle giants. Hvalhajssæsonen løber fra Marts-August’ish, vejret skal være med en da de ikke tager ud i dårligt vejr og hvis disse kriterier er opfyldt skal du være ret uheldig, hvis du ikke ser nogle. Hjemmefra havde jeg booket snorkeling med Exmouth Divers og på en ret heldig dato skal det siges. Den morgen vi blev hentet af dem på campingpladsen fortalte de nemlig at vores tur blev den sidste da der var en cyklon på vej – de er heldigvis ret langsomme om at ankomme og de har mange varslingssystemer, så der var ingen umiddelbar fare, men derfor lukkede de ned de næste 4 dage. Jeg ved seriøst ikke hvad vi havde gjort hvis vi havde booket til en dag senere, for vi havde på ingen måde kunnet blive i området i de 4 dage med en camper og vi havde slet heller ikke haft tid til det. Men det gik jo heldigvis! Vi sejlede ud med en båd og var vildt spændte på hvordan det hele kom til at foregå. Vi var 16 mand ombord og 6 besætningsmedlemmer og de havde godt styr på hvordan det hele fungerede. Vi blev delt op i 2 hold og blev grundigt instrueret i hvordan og hvorledes vi skulle forholde os til de 8-10 meter lange hvalhajer:) Det smarte ved at se hvalhajer i dette område er at de sender et lille spotter fly i luften og de på den måde kan guide båden hen til hajen. Jeg havde på forhånd været lidt nervøs over om det ville føles som om vi jagtede de her dyr og de følte sig lidt forfulgte, men sådan var det SLET ikke. De var super respektfulde overfor hvalerne, vi måtte aldrig røre, svømme op foran den eller være tættere på end 3 meter. Jeg tror rent faktisk ikke at de ænsede, at vi var der eftersom deres øjne er vildt små og kun peger ligeud, vi hoppede altid i bagfra og på den måde kunne vi følge med den store kæmpe hval som svømmede ligeså stille rundt i det åbne hav.

26

 

 

Det var en kæmpe oplevelse og noget jeg aldrig vil glemme! Vi så 6 forskellige hvalhajer på de ca. 2 timer vi var herude. Det er et område som de vender tilbage til år efter år og især unge hanner “huserer” i dette område:) De har virkeligt gode forhold med perfekt vand temperatur og masser af plankton som de udelukkende lever af.

27

 

Det var en dyr fornøjelse, men absolut alle pengene værd (ca. 2000kr per person). Jeg er glad for at have svømmet med dem i det fri istedet for at se dem i fangenskab! I Japan har de seriøst 3 af de her kæmper i et akvarie i Okinawa, det er total forrykt at det er tilladt. Levealderen for dem i fangenskab bliver sjældent over 2 år af da de lever af plankton og det findes ligesom ikke på dåse! I naturen kan de blive over 60 år gamle, så ja – virkeligt ikke en god ide at støtte sådanne steder:(

Vi var i tvivl om vi skulle køre fra Exmouth samme eftermiddag da vi kom hjem eller om vi kunne vente til næste morgen? Umiddelbart så vejret fint ud så vi valgte at blive. Vi vågnede op i løbet af natten i det vildeste regnvejr og det væltede bare ind med vand i vores seng. Det ruskede helt vildt og var ikke til at sove i. Efter lidt tid sandede vi at vi ligeså godt kunne stå op og pakke ned og komme afsted i det her møgvejr:)! Man kan ikke køre med taget slået op og for at slå det ned kræves en del forarbejde. Vi blev fuldstændigt gennemblødte i de her 10 min. vi blev nød til at bruge på nedpakningen – men ned kom det og afsted kom vi. Det regnede allllll day! Vi havde 600km foran os så det gjorde ikke så meget med regnen da vi alligevel ikke kunne være ude og nyde vejret. Vi ramte Tom Price sidst på eftermiddagen og var klar til nye eventyr i Karijini Nationalpark.

Stay tuned for more…

Kh Maj

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Western Australia - Part 1