En weekend i Auckland fuld af vulkaner, gode udsigter og lækker mad!

We’ve made it to Tahiti 🌺🌺

Yay! Vi er her nu. Verdens mest eksotiske land, hvis du spørger mig! Næsten ved verdens ende og du kan nærmest ikke komme længere væk fra Danmark end her. 12 timers tidsforskel arbejder vi med og vi er heldigvis kommet os helt over jetlaget.

Air New Zealand in the sky

Vi ankom til lufthavnen i Auckland med en Uber og fik alt vores bagage tjekket ind. Efter et par dage med jakker og kolde tæer så vi virkeligt frem til varmere luftlag på Tahiti. Vi fik lidt morgenmad i loungen inden vi boardede flyet mod Tahiti. Flyveturen varede kun 4 timer og var overstået i en fart med lidt champagne, film og lækker mad. Sidste business flyvning for denne gang, nu går det ned ad bakke 😂

Vi var igennem immigrationen som de første og alt vores bagage var heldigvis med, virkeligt dejligt! Vores transfer vi havde bestilt hjemmefra var på pletten og vi fik verdens flotteste blomsterkrans ❤❤❤ Så var jeg jo solgt og jeg slæbte dem selvfølgelig med på båden (hvor den forøvrigt duftede i vores kahyt i flere dage) 🙂

Sailing Atlas

Vi fik fundet frem til Atlas i havnen på Papeete og kom som de sidste og sagde hej til alle. Vi fik den kahyt vi havde håbet på – kærestekahytten som er det eneste sted ud over kaptajnens med en dobbeltseng. Værelset er relativt småt men der er mange små kroge og skuffer, hvor vi i har fået pakket alle vores ting ud. Vi er 13 ombord i alt, 7 piger og 6 drenge så det er en super fordeling. Ud af de 13 er der kaptajn Mette, styrmand Marc og Mathilde som er blæksprutten ombord.

Vi er blevet lullet ligeså stille ind i rytmen her på Atlas, hvilket har været super lækkert. Første aften og næste frokost fik vi takeaway og skulle ikke I køkkenet som det første. For det er en verden for sig selv mht. Indkøb, opbevaring, opvask osv som lige kræver sit før man føler sig hjemme i det. Vi har mad og rengøringsdag ca. hver 10. dag hvor vi så både står for aftensmad og frokost eller rengøringen sammen med en anden gast. Det er super at være 2 om det da det er store portioner der skal laves og båden også er pænt stor til rengøringen.

Marinaen er super fin her i Papetee og det tager kun få minutter at gå ned i byen. Der er palmer hele vejen rundt og frodige grønne bjergtinder i baggrunden. Her er helt vildt idyllisk! Vi er ofte en tur i byen efter en lækker croissant, en øl bar, en forfriskende kokosnød, det lokale marked, en snack hos en food truck, wifi, tøj shopping eller proviantering.

Proviantering til en båd med 13 mennesker

Proviantering er også en verden for sig her og det er mærkeligt at købe ind i kilovis i mængder man slet ikke forstår! Da vi kom herud skulle vi hver især melde os til forskellige poster vi gerne ville bestride. Det lå lige til højrebenet at Torben tog pedelrollen og at jeg tog proviantering rollen sammen med 2 andre. Torben var allerede sat på opgaven hjemmefra og vi havde medbragt en del reservedele fra New Zealand til båden som han allerede er i fuld gang med at skifte. Mange af opgaverne er super værdsatte, f.eks. var et af toiletterne ikke funktionsdygtige mere så at det nu virker vakte stor jubel 🙂 Vi tog afsted ud til et stort supermarked for at lave en mini proviantering til 1 uge og bare det var et kæmpe arbejde. Vi var 5 personer afsted og fyldte 5 store indkøbsvogne!! Bare det at få det hele pakket i poser og slæbt ind i en taxa 🤪🤪 Den helt store proviantering bliver idag om et par timer hvor vi tager alle pigerne afsted og skal have fyldt omkring 15 indkøbsvogne 🙈🙈

Da vi kom hjem med alle madvarerne satte vi step 2 igang. Først skal man tage alt pap emballage af alle varer, alle grøntsager skal vaskes i ferskvand, alle æg skal løftes og tjekkes for at der ikke er biller I bakken, alt konserves skal man pille emballagen af osv. Alle madvarer har sin plads under sofaer, senge, i overskabe osv så det skal jeg også lige lære 😉 Der er helt vildt mange ting at sætte sig ind i og her 5 dage inde i togtet er vi alle pænt forvirrede. Håber det bliver bedre med tiden 🙂

Alle folk der er med ombord er helt vildt søde og alle har det godt sammen. Det betyder utroligt meget! En typisk dag starter med at vi vågner når solen står op ved 6 tiden. De sidste par dage har Torben og jeg gået en tur ned i byen for ikke at vække de andre og lige få en lille lækker Cafe Latte og croissanter 🥐 Byen er virkeligt tidligt vågen her og der er sindssyg meget gang i folk helt vildt tidligt.

Vejret er skønt og der er en temperatur på Ca 24-26 grader døgnet rundt. Jeg elsker at en jakke er helt unødvendig 🙂
Lige pt nyder vi også at ligge i havnen og på den måde få en blid start ift. Ferskvand VS saltvand som kommer til at spille en kæmpe rolle når vi sejler herfra. Pt. Er vi koblet på en ferskvandshane og det betyder vi har “uanede mængder” vand til at vaske op i, skylle vores dykkerudstyr af I, tage bade i (medmindre vi går op i badet her på havnen hvor der er varmt vand ;)). Når vi sejler herfra skal vi lære en hel procedure omkring, hvordan man vasker op med næsten ingen vand, hvordan vi skal gøre rent, hvordan vi koger ting, vasker tøj osv. Pt har vi også alt den strøm vi har brug for og skal heller ikke spare på dette. Så det er ren luksus med havneliv – alligevel glæder vi os dog til at komme ud herfra og sætte kursen mod Moorea, måske på tirsdag 🙂

Vandet her er skønt!

Vi har været ude at sejle i gummibåden et par gange. Først for at snorkle lidt og bare mærke vandet og igår for at dykke for første gang. Det er en halv besværlig process (endnu ihvertfald) for at få båden gjort klar til dyk, få alt udstyr ombord, tage udstyret på i gummibåden, hoppe ud af båden samtidigt, dykke, få udstyret op i båden, kæmpe sig op i gummibåden igen, hvilket er ret hårdt, sejle hjem, af med udstyret, skylle sig i ferskvand, sætte udstyret på plads, fylde flaskerne op med ny luft til næste dyk osv. Når vi dykker i Asien klarer dykkerskolerne det meste så det skal lige ind under huden at fikse alt dette 🙂 Vi glæder os til at alt bliver mere rutine 🙂

Vi har det begge godt og nyder eventyret – håber alt vel derhjemme og vi sender knus og kram til DK!

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

4 kommentarer

  • Camilla

    Det ser fantastisk ud!! Glæder mig til dronen kommer i luften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det fantastisk ud 🙂
    Lyder også som om i ikke kommer til at kede jer. Og jeg glæder mig til at høre om opvask næsten uden vand. Det er satme tilbage til rødderne 🙂
    Godt med en opdatering fra jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder helt fantastisk 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente Hansen

    Hvor er det bare skønne billeder og en fantastisk beskrivelse. Kan næsten ikke vente på den næste opdatering, men ved jo at det kan vare længe, før du får WIFI <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En weekend i Auckland fuld af vulkaner, gode udsigter og lækker mad!