Rangiroa - dykkernes delfin paradis 🐬

Fakarava – sidste stop i paradis 🌴🌴

Jeg gruede virkelig for vores sejlads fra Rangiroa til Fakarava. Dels synes jeg det var meget trist at skulle forlade vores delfin paradis til fordel for Fakarava, som for mig på det tidspunkt var ukendt land og tanken om mindst 2 døgn i hård vind og bølger som vejrudsigten først forudsagde var ikke lige min kop te.

Anderledes gik det dog og heldigvis for det. Det var den skønneste sejlads med nærmest ingen bølger, så nattesøvnen var intet problem og i dagslyset kunne vi både solbade, sidde i trampolinen og læse, spille spil, lave mad osv. Så jeg fik spildt virkelig mange unødvendige bekymringer over den sejlads! Sejlet var dog ikke til meget hjælp pga. Manglende vind så vi sejlede stort set for motor de 160 sømil vi skulle flytte os.

 

Morild eller selvlysende gopler?

Under sejladsen har vi skiftevis 2 timers rorvagt sammen med en ansvarlig for sejladsen. Det kører på skift hele døgnet rundt så første nat stod jeg fra 4-6 om morgenen, hvilket var helt fantastisk da solen stod op på det tidspunkt og på dag 2. Havde jeg vagt fra 20-22. Og her oplevede jeg noget jeg aldrig har set før. Pludseligt så vi neonblå selvlysende gopler/morild på hver side af båden i kæmpe klumper. Det så helt magisk ud, som noget fra en eller anden eventyr film, der bare så helt uvirkeligt ud. Jeg nåede heldigvis at vække Torben så han også kunne se det 🙂 Vi ved ikke helt hvad det var, men jeg gætter på en eller anden form for morild for det var kun at se lige i forbindelse med vi sejlede forbi og der var bevægelse i vandet. Derefter var der bare mørkt.

Efter 1.5 døgns sejlads sejlede vi ind igennem passet ved Fakarava syd og lagde os for anker i den smukkeste bugt. Små øer så langt øjet rækker, turkist vand, hajer omkring os, fisk overalt, svajende palmer og bare SMUKT!

Mantas fra vores sup boards

Helt tilfældigt fandt vi ud af at der er manta rays ikke så langt fra båden. Vi fik pumpet luft i vores sup boards efter sejladsen, pakkede maske og finner, undervands kamera og lidt vand og sejlede afsted. Det er en enorm frihed at have vores boards med da vi kan komme stort set hvorhen vi vil uden at være afhængige af andre 🙂 Vi fandt hen til stedet, hvor de havde vældigt travlt med at spise med munden på vid gab. Man kunne se dem fra overfladen, så det var også en fed oplevelse bare at stå på boardet og se dem – jeg har aldrig set dem helt oppe i overfladen før. Normalt er det på et par meters dybde vi har været heldige 🤘 Masken kom dog også på og vi snorklede rundt med dem på skift. Vi er ved at forstå folks fascination af Fakarava 😍😍🌴🌴

Dykning med hundredvis af hajer

Folk kommer hertil fra hele verden for at dykke med de mange hajer centreret på et sted i passet når strømmen er rigtig. Her er vitterligt hajer overalt. Der er hajer rundt om båden, som hurtigt har fundet ud af at der er masser af madrester fra 13 mennesker og de har hurtigt lugtet lunten med at holde sig i nærheden når der bliver renset fisk og smidt rester i vandet.


Der er så mange hajer at man til sidst ikke altid ligger mærke til dem medmindre der er mange. Når man dykker i Thailand og f.eks. Ser en haj er man helt oppe at køre. Her vælter vi rundt i hajer på hvert et dyk og det er super fascinerende.

 

Dem der var lidt haj forskrækkede inden de kom, er det ihvertfald ikke mere 🦈🦈 De hajer vi dykker, svømmer, snorkler og bader med her er rev hajer som ikke er det mindste interesserede i os. Så vi hopper med glæde ned i haj gryden og svømmer side om side med de store dyr ❤

Fjolledyk på landingsbanen

Vi har efterhånden dykket rigtig meget de sidste par måneder – 57 dyk i alt per mand er det blevet til. Nu tænker vi ikke det mindste over at vi er under vand og trækker vejret igennem et mundstykke, der får luft fra en tank vi har på ryggen. Det er den mest naturlige ting i verden og vi er ved at have rigtig godt styr på det. Det er super fedt med den følelse som man kun får af at have rigtig mange dyk kontinuerligt. Her på Fakarava er der 2 sandstriber på bunden af passet, hvor vi dykker og vi har døbt dem landingsbanen. Her har vi de sidste par dyk fjollet rundt, taget vores finner af og gået på sandbunden. Det lyder måske ikke mærkeligt i dine ører, men det er enormt svært at gå på bunden med dykker udstyr på. Man har en enorm opdrift og har svært ved at styre sin kropsvægt i vandet uden finner på.

Det har været sindssyg sjovt! Vi har haft nogle dedikerede fotodyk til os der gider at tage billeder og vi har holdt nogle meget sjove fotoshoots under vandet. Yoga poses, stå på hænder, saltomotaler osv er blevet prøvet af 🙂

Jeg kommer til at savne båd livet og Fransk Polynesien helt vildt! Fransk Polynesien er ligeså stille kravlet helt ind under huden på os og lige nu tager det 1. pladsen over mine yndlingsdestinationer 🌴🌴

Vi ser frem til næste kapitel i Australien og glæder os helt vildt til at hente vores camper lige om lidt 🤪🤘

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

Næste indlæg

Rangiroa - dykkernes delfin paradis 🐬