Velkommen til vin paradiset - Margaret River 🍷

Fitzgerald National Park med de flotteste strande

Fitzgerald NP er en super fed National Park fuld af flotte strande, bjerge, kæmpe klipper og store sten. Mange parker som denne er ikke altid let at komme til eller køre rundt i når man ikke har 4wd. Men parken her er! I 2014 blev der pumpet næsten 200 millioner kr. i renovering af parken så der er virkelig gode veje, toiletter, p pladser, grill områder og trapper ned til alle strande.

Ikke andre i miles omkreds

Vi var her en tidlig morgen i slut november og vi havde det hele for os selv 😁 Det er så fedt at køre ind til en given strand og se der ikke er andre biler. Tidspunktet nu svarer til vores start juni og vi ved at tingene ser helt anderledes ud om en måned når skolerne får en laaaaang sommerferie fra midt december til slut januar, så det er bare med at nyde det 😜 Dronen kan vi også sætte op med god samvittighed uden at genere andre og det er også fedt! Vi har haft en hel dag i fotogens tegn og vi har flere hundrede billeder på diverse kameraer af den her smukke, smukke National Park som virkelig kan anbefales hvis du er på disse kanter 🌏

4 mile Beach og campground

Første strand vi møder er 4 mile Beach. Her er en stor og lækker bugt med hvidt sand, klart vand og store klitter hele vejen rundt. Hvis man ønsker det kan du campere 400m herfra – der er 13 pladser og de bookes online. 30$ per nat koster det – vi synes det var lidt overkill ift. Lokationen, man kan nemlig ikke se stranden fra pladserne. Vi sover 10km ude af parken på en freecamp i Hopetoun 40m fra stranden istedet. Stranden fejler dog intet og var virkelig skøn!

Barrens Beach

Barrens ligger få hundrede meter fra 4 Mile Beach og er den hyggeligste lille bugt du kan forestille dig. Her er mere roligt vand fordi det er en bugt og havde vi været her i høj sommeren og skulle bade, var dette stranden vi havde valgt. Der er noget over en lille strand, det indbyder virkelig til en picnic kurv, et strand tæppe, en parasol og dasen en hel dag ⛱

East Mileys Beach

Er den største af de her 3 strande og wow wow wow! Her er såååå smukt! Klitter så langt øjet rækker, krystal klart vand og lidt skumsprøjt pga. vinden idag. Det minder om et meget eksotisk vesterhav ❤❤ Stranden er super bred så der er virkelig god plads. Vi var her alene igen og fik taget nogle super drone shots.

West Beach

Er en lille klippefyldt og meget smuk bugt. Her filmede vi vores campervan på vej ind fra frakørslen til stranden. Torben fik virkelig sat sin lid til dronen på prøve. Han satte den op og bad den om at følge efter bilen imens vi kørte – og den lystrede! Lidt nervepirrende men det er godt nok lige at få testet hvad den egentlig kan 🙂 West Beach kan ses fra Cave Point og det er nok det smukkeste vi har set i hele parken. Har du kun tid til et stop, er dette stedet. Jeg kunne have brugt hele dagen her 🏖🏖

Cave point

Giver super udsigt over de barske klippevægge ned til en grotte åbning. Man kan dsv. Ikke se ind i selve grotten, så vi sendte dronen på tur. Der er helt vildt så smukt og barskt her er på samme tid. Der er de vildeste strande krydret med klippesider og bjerge – fantastisk!

Flora og fauna paradis

Her er smukke blomster og planter overalt. Ud af de 5700 forskellige planter der findes i Vest Australien findes 1600 af dem i denne Park. Her dufter eksotisk og der er fyldt med underlige formationer vi aldrig har set før. Blomster er der også mange af endnu, og havde vi været her lige 1 måned tidligere havde alt været i blomst med flotte farver.
Her er mærkelige planter, noget som ligner kål blade på en stilk som ligner kaktus f.eks 🙂

Hopetoun freecamp

Byen tillader at man camperer maks 48 timer på et græsstykke lige ved siden af stranden. Man kan høre bølgerne bruse og man er kun adskilt af høje klitter, så det er super fedt. Det er et rigtig fint sted som varmt kan anbefales, hvis man kører i en vogn som vores med eget toilet. Hvis ikke må man ikke parkere her.

Efter 2 fantastiske dage her kører vi nu længere mod øst og smukke strande omkring Esperance ❤❤🏖🏖🌏🌏

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til vin paradiset - Margaret River 🍷