We have found our New Zealand paradise!! :)

FRANSK POLYNESIEN – Vi har fundet paradis!!!

Vi er her! Jeg kan ikke forstå at vi nu endelig efter så mange år at have drømt om at rejse til dette paradis er her!! Jeg går og kniber mig i armen over at jeg er SÅ heldig at være her? Det er slet ikke til at forstå!!

img_20170219_210840_874

Moorea – øhhh, hvad er det for et sted?  

Når man hører Fransk Polynesien, tænker man enten Bora Bora eller måske “kurs mod fjerne kyster” – de var nemlig svært glade for Fransk Polynesien og jeg forstår da sagtens hvorfor må jeg sige:) Bora Bora er en ø, helt ligesom Moorea, hvor vi bor. Bora Bora har blot gjort det meget bedre marketing mæssigt og er derfor så meget mere kendt end Moorea. Folk der har været på begge øer siger at Moorea (selve øen) er pænere, her er billigere, vandet er klarere og det er meget billigere at komme hertil fordi det kun er en halv times færgetur væk fra hovedøen Tahiti. Så tænk ikke kun Bora Bora når du tænker Fransk Polynesien:)

Tahiti – Papeete

Vejen hertil går ikke udenom øen Tahiti, som er den ø hvor de få internationale flyselskaber lander. De fleste flyruter går hertil fra Los Angeles eller Auckland, så det er ikke sådan et sted du helt let kommer forbi fra DK:) Vi fløj med Air Tahiti Nui fra Auckland og flyveturen tog 5 timer. Det var overraskende fine fly med egne skærme og med nye biograffilm, maden var fin og servicen god:) Vi fik os et varmechok af dimensioner da vi steg ud af flyet – BUM! Ramt af tropevarme og HØJ luftfugtighed midt om natten:) Det var skønt og vi blev taget godt imod af det lokale calypsoband som stod og spillede alle ind i lufthavnen fra landingsbanen. Vi havde booket en nat i Papeete hjemmefra på hotel Sarah Nui. Mest fordi det ligger lige ved siden af færgen, markedet i Papeete og ikke mindst fordi de tilbød gratis afhentning i lufthavnen. At chaufføren ikke lige var der da vi landede og vi måtte vente i over en time imens vi ringede og rykkede dem, ja det er en anden sag. Welcome to Polynesia:)

Næste morgen gik vi en hurtig tur ned i byen for at se deres meget berømte Marche Papeete. Det lokale farvestrålende marked:) Hvis du spørger mig er det mest et turisthelvede, men det var nu alligevel meget sjovt lige at få et indtryk af byen inden vi fortsatte mod vores paradis – Moorea:)

20170216_082810

20170216_090426

Aremiti Færgen

Selve færgen tog ca. en halv time og færgen var meget større end jeg havde forventet! Jeg havde forestillet mig en speedbåd af en art, men dette var en kæmpe færge som kunne sluge sygt mange passagerer og her er også plads til biler, lastbiler osv. Det er jo klart når jeg tænker mig om:)! Vi betalte ca. 375kr for en retur billet for os begge, så det synes jeg nu er helt ok:)

20170216_121637 20170216_131803

Vi gik ombord i silende regn og stod af færgen i solskin, så vi lærte hurtigt at vejret her på Moorea er MEGET omskifteligt! Et minut regner det, så skinner solen, så tordner det osv:) Sådan er vejret her i Februar måned, men vi er også midt i regnsæsonen. Vi lærte hurtigt at sætte pris på solen og at det er med at nyde den når den kommer, du ved ikke sådan lige hvornår den kommer igen:O)!! Næste gang vi skal hertil, for det skal vi igen (det har min mand lovet mig <3) bliver det helt sikkert i højsæsonen, som er vores sommermåneder! Det her skiftende vejr, hvor man ikke rigtig ved om man er købt eller solgt er simpelthen for stressende for mig. SOL, vi vil have SOL:) Det er helt vildt hvilken forskel solen gør på humøret og ikke mindst billederne. Solen er skabt for at glitre på turkis vand:)

Vores transfer var der på pletten da vi stod af færgen, så det var skønt at få alt vores bagage af vejen! Moorea og alle de andre øer er pænt pebrede og vi vidste at vi blev nød til at spare lidt for at få budgettet til at hænge sammen, så vi var glade da vores søde transfer dame var ok med at vi lige stoppede 5 minutter i et supermarked. Her fik vi købt ind til frokost, snacks og drikkevarer til vores egen balkon med havudsigt:) Prisniveauet i supermarkederne er lidt dyrere end derhjemme, svarer meget godt til indkøb i New Zealand. Langt de fleste grøntsager og kød var ligeledes fra NZ, så det var lidt sjovt:)

Hilton Moorea 

Hotellet her er fantastisk og vi er så glade for at valget faldt på dette hotel. Jeg har brugt ugevis på at lave research på, hvilket hotel vi skulle bo på og valget faldt på Hilton pga. de har det bedste koralrev og snorkeling lige uden for døren. De har en lækker pool, en fin strand og 4 restauranter. Det er meget begrænset, hvor meget vi har brugt fællesarealerne da vi har været så sindssyg glade for vores værelse. Vi har kun været oppe om morgenen for at spise morgenmad, herefter har vi brugt hele dagen på vores værelse og vandet omkring os – for så igen at gå op i restauranten for at spise aftensmad og få et par drinks til Happy Hour:)

20170220_125309 20170220_125236 20170220_125121 20170220_124918 20170220_124905Panoramic Overwater Villa

For mig betyder det alt at have en bungalow over vandet når man bor steder som her. Der er masser af billigere alternativer, hvor man f.eks. bor oppe i haven og har sin egen lille plunge pool på terrassen, men det er altså bare ikke helt det samme! Vi overvejede virkelig nøje, hvilket værelse vi skulle tage for det er dyrt at bo ude på vandet og det er jo ikke fordi budgettet er uendeligt på sådan en lang rejse som vores. Nu, hvor jeg sidder på terrassen og skriver på bloggen med en G&T i hånden og kigger ud over vandet er jeg SÅÅÅÅ glad for at vi gik all in og betalte hvad det koster. For hvor ofte kommer man lige forbi her igen? Ja det vil tiden vise kan man sige:)! Men her er ubeskrivelig fedt! Det er seriøs ultimativ luksus for os at kunne svømme når vi vil, solbade når vi vil, slappe af i aircon når vi vil og ja – det kan man altså på det her værelse og det er så fedt!

20170219_121037 20170219_121209 20170219_121109 20170219_121023 20170219_120928 20170216_144813

Vi bor i værelse 108 som er helt ude for enden, det betyder vi ikke har nogen naboer ude i horisonten og vi kan kigge lige ud på vandet uden andre der forstyrer:) Hjemmefra havde jeg skrevet en email til hotellet og forespurgt på lige netop dette værelse og det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde!

20170217_090447

Indenfor har vi et lækkert badeværelse, et stort soveværelse kombineret med stue som har et glas i gulvet som gør at du kan følge med i livet under vandet, så fedt! Herudover har vi en stor terrasse og et lækkert soldæk! Vi klager ikke!

20170216_145107 20170216_145152 20170216_145213 20170217_084757 20170217_163052 20170219_073315 20170218_173651 20170219_115103 20170219_115012 20170219_121134 20170219_112426

Måltider! Hvad spiste vi??

Ja! hvad spiste vi egentlig? Morgenmaden var inkluderet i vores værelse og den spiste vi oppe i hovedrestauranten hver morgen. Buffeten var ok og det var lækkert, men det er absolut ikke en af de lækreste morgenbuffeter vi har prøvet og i betragtning af hotelles standard synes jeg godt de kunne have gjort mere ud af det. Her var en ægge-station, hvor du kunne få lavet de æg du ville og ellers var resten buffet:) Det var ok, men ikke noget som vi vil huske for evigt:)!! 20170220_071242 20170220_072912 20170220_072915
Altså lige ud over det seje ukulele band, som står hver søndag og spiller folk ind til morgenmaden, det var så fint:)!!

20170219_072533

Frokost? Ja der spiste vi faktisk hver dag på værelset og det fungerede så fint. Her er køleskab og vi havde købt lækkert ost, pølse, oliven, pate, baguettes, brød og andet godt og vi nød bare selv at lave det når vi havde lyst:)!

20170219_123519

Aftensmad? De 5 dage vi havde her var de fleste af dagene meget blæsende og der var derfor ikke det store udvalg af restauranter. 4 af nætterne var både crepe baren og strand baren lukket, så vi spiste mest oppe i den store bar, der altid havde åbent trods regn og blæst eller hvad vejret nu fandt på:) Maden var dog den samme da de blot havde menukortene fra alle de lukkede restauranter hos sig:) En af nationalretterne her er Poisson Cru, som er råmarineret tun i kokosmælk med grøntsager og det er sygt lækkert! Generelt er alt deres fisk super frisk og sashimi her er noget helt andet end derhjemme. Den tun der, den smelter bare på tungen:) !

20170218_184448 20170218_184510 20170217_211230

Har du lyst til mere ordinære ting som pizza og burgere findes de også her i stor stil og det er skam helt udemærket:)! Vi snakker ca. 150kr for en burger, en pizza eller tun retten. Hvis du er ovre i steaks feks. snakker vi omkring 300kr for en bøf. Priserne er lidt a la Maldiverne – det er halv pebret, men alligevel! Hvis du tænker over at det er out in the middle of !!##¤¤¤ nowhere er det egentlig ok:) Det løber dog op hvis du ingen måltider har inkluderet og både skal betale for morgenmad, frokost og aftensmad! Der er ikke nogen steder i nærheden man lige smutter hen for et billigere måltid;O)

Hver aften imellem 16 og 19 er der happy hour og der kan du få 2 rom drinks for 1 pris. Det er en prisforskel der kan mærkes! 1 drink koster imellem 110 og 130kr så ja, halv pris for en drink er da en stor forskel:) Det benyttede vi os af en del aftener og det var skønt!!

20170218_183502 20170219_182208

Nu vil vi nyde sidste aften og gå op og spise en sidste omgang lækker frisk fisk:) Kan I have det godt derhjemme:)!

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

2 kommentarer

  • Åh hvor ser det dog for sindssygt ud altså! 🙂 Jeg vil også bo i en bungalow på vandet. Og drikke Pina Colada i happy hour 🙂
    Fedt at det har levet op til forventningerne. Weeeee…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Travelush

      Ja det er så vildt her! Næste gang bliver det New Zealand og her og så tænker vi i skal med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

We have found our New Zealand paradise!! :)