Kurs mod Makatea – en lille klippeø in the middle of nowhere

Vi har været ude på vores første rigtige sejlads! 26 timer var vi undervejs i meget roligt vejr, så roligt at sejlene næsten ikke kunne bruges og det er ikke lige drømmen for en sømand med et sejlskib. Tilgengæld er det virkelig dejligt med en rolig sejlads da ingen blev søsyge ombord.

Vi startede ud fra Moorea med at sætte begge sejl og det var en fed oplevelse at sejle afsted for vind og få sejlene op ved håndkraft. Vinden lettede dog hurtigt og ved middagstid imens jeg havde vagttjansen ved roret besluttede styrmanden at sætte motoren for.

Vi skød ikke mere end ca. 3 knob og med den fart ville vi ikke ramme Makatea før det blev mørkt dagen efter. Det er ikke optimalt når man skal finde frem til en af øens 3 bøjer. Der er nemlig for dybt til at smide anker, så bøjen er vores eneste ven.

Stjerneskud og morild

Efter aftensmad til søs lagde vi os ud i trampolinerne helt ude foran på båden. Det er ikke noget vi normalt må efter mørkets frembrud, men fordi vejret var så stille fik vi lov. Vi rullede os ind i soveposer og lå og stirrede på den flotteste stjernehimmel jeg nogensinde har set. Der var så mange stjerner, store og små, nogle mere klare end andre og på 1 time så vi lige 5 stjerneskud. Det var fedt, så kunne jeg strø omkring mig med ønsker 🎑 ✨ Samtidigt med stjernerne fik vi øje på morild nede i vandet hvor katamaranen skød igennem og lavede brusende spor. Morild er en alge, der bliver selvlysende ved forstyrrelser/bevægelser og den er meget dragende at se på. Det hvirvler rundt med små selvlysende kugler i vandet og man har nærmest helt lyst til at hoppe i vandet og røre ved det.

Ankomst til Makatea

Makatea er en atoll som ingen anden her i Fransk Polynesien. Normalt kendetegner man en atoll ved at der er koral rev hele vejen rundt og stille vand indvendigt men det er der ikke her. Her er det nærmest omvendt med klipper i kanten og koraller i midten af øen, forstende dog. Hver gang der er vulkansk aktivitet på Tahiti skyder klipperne længere op i højden og på den måde er Makatea nu verdens højeste atoll med 113m på det højeste punkt.

Der er 3 bøjer man kan lægge til ved, og er de optaget må man sejle videre. Da vi ankom hertil var der 1 bøje fri, og selvfølgelig den mest sketchy af de 3 der er her. Der var godt gang i vandet og alle ombord inkl. Kaptajnen var ikke helt trygge ved placeringen her. Mest fordi Atlas er så stor og skulle vi rive os fri fra bøjen ville vi blive skubbet direkte ind i revet hvor det også er gamle metal objekter fra en svunden industriel tid her på øen. Vi fik fat i de to andre både som havde bedre bøjer og der gik heldigvis kun kort tid før de forladte præmissen og vi kunne parkere atlas på en bedre bøje 🙂

 

Makatea rundt:

Der bor en ung ildsjæl på øen som heldigvis kommer rundt til bådene for at spørge om man vil på rundtur, ud at klatre, købe kokos krabber osv. Vi aftalte en landtur med ham en dag og vi blev alle hentet fra Atlas og sejlet ind til deres havn. Her sejler man ikke ind medmindre man kender havet og havnen fuldstændig, så vi turde ikke selv risikere at sejle ind med vores dinghy da der er bølger, rev og relativt risky. Makatea er historien om en ø med en gammel storhedstid indenfor fosfor udvinding.

Fra 1906-1966 var Franskmændene godt igang med industrien her og vi fik fortalt at Makatea i den tid var den mest befolkede ø i Polynesien, meget større end Tahiti og havde 3-4000 indbyggere, restauranter, natklub, biograf osv. Ret svært at forestille sig når der idag kun bor 60 mennesker i en søvnig landsby.

Alt står efterladt mht den gamle produktion, gamle maskiner, tog og skinner står efterladt inde i en efterhånden jungle lignende tilstand. Havnen som før var kæmpe stor er dog sprængt i små stykker så kun få mærkelige Toblerone lignende genstande står tilbage. Man kan ikke lægge til i havnen så det er en stor hæmsko for dem ift. gerne at ville tiltrække flere turister.

Drømmen her er at få gang i turist industrien og øen har virkelig potentiale. Den er meget anderledes med dens høje klippeformationer, her er store muligheder for klatring, hiking, dykning og spearfishing. Det er lidt sjovt at have været turist et sted der er så øde, så ufremkommelig og hvor der hverken er en havn, en lufthavn eller nogen form for offentlig transport. Du kan ikke komme hertil uden en sejlbåd og indtil videre er det lidt en hemmelig ø 🙂 Vi var rundt og se forskellige udkigspunkter hvor vi kunne se Atlas ligge I det fjerne, her er overvældende mange palmer, frugt og blomster træer overalt, flotte kalkstensgrotter med ferskvand man kan svømme i og flotte kalkstens huler spredt ud over hele øen, der nærmest ligner et månelandskab.

Det bedste ved hele oplevelsen var dog den polynesiske gæstfrihed, følelsen af at se noget ægte, støtte de lokale ved at købe hjemmelavet honning, kokos krabber som er en delikatesse, frisklagte æg, papaya og lime direkte fra haven osv. Og ikke mindst, at være de eneste turister på hele øen.

Hvalerne er med os på Makatea 🐳

Vi vågnede en nat midt i drømmen om noget ukendt. Vi kunne høre en lyd men opfattede først efter noget tid hvad det egentligt var og fandt ud af at det ikke var en drøm, men rent faktisk hvaler der sang lige på den anden side eller under båden. Det var helt fantastisk!! Og at de springer i vandet rundt omkring os når solen står op eller går ned er endnu mere fantastisk. Jeg kan simpelthen ikke få nok af de skønne og store dyr❤

Deep diver dykning

Vi får dykket en hel masse og er lige gået igang med vores nyeste dykker bevis, deep diver. Når vi har fået taget det færdigt er vi certificeret til at gå ned på 40m dybde. Det lyder af meget men man mærker ærlig talt ingen forskel om man er på 20 eller 40m. Det er kun rent psykologisk at det kan spille en et puds da forholdsreglerne om opstigning er anderledes. Vi bor lige i et smørhul med rev lige udenfor båden og har derfor haft både dag og aften dyk direkte fra båden.

Det er altid lidt hyggeligt ikke at behøve at sejle ud efter et dykker sted men bare har det lige i sin baghave! Vi har også været på aften dyk. Der går man ned i vandet når solen er gået ned og har lygter med. Det er lidt surrealistisk at svømme rundt i helt mørke, men det er super sjovt at se på fisk der sover i korallerne og større fisk og hajer der jager om natten. Det flotteste var dog alt den morild vi så hvergang vi puffede rundt i vandet. Så er der bare selvlysende alge show rundt om en, hvilket er virkelig fedt.

Tun til aftensmad 🐠

Vi har ikke haft noget som helst fiske held undervejs. Og til trods for næsten 1 måned ombord har vi endnu ikke selv fanget en eneste fisk. Det er som om at fiskene griner af os når vi dykker, for der ser vi den ene tun efter den anden svømme forbi os. Vores kroge gider de dog ikke bide på. Heldigvis kom der nogle lokale fiskere forbi igår som havde heldet med sig, og 2 dage i træk byttede vi hhv. 2 halv store tun på Ca 7 kg hver for en flaske Rom og igen dagen efter med 4 mindre tun for en flaske rom. Godt vi har købt rigeligt med sprut!

Det var en fornøjelse at sætte tænderne i noget helt friskfanget, let grillet yellow fin tun dyppet i sesamfrø og lime. Nam hvor det smagte altså! Nu har vi pludselig fryseren fyldt op med de lækreste tun stykker som vi kan bruge til sushi, sashimi og hvad vi nu ellers har lyst til. Maden generelt går vi ikke ned på, idag har vi f.eks. fået hjemmelavet hønsesalat på rugbrød til frokost. Holy moly det var lækkert 😋

Tikehau it is!

Efter 1 uge på Makatea er det nu på tide at hive ankeret op og sejle de små 50 sømil mod Tikehau. Vi glæder os til nye omgivelser selvom det også er lidt trist at forlade vores eget paradis her 🙂 Bye bye Makatea 😘

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook