Magiske Uluru. Et sted der bare SKAL opleves!

Uluru – Australiens hjerte

Jeg er SÅ glad for at vi gjorde det! Tog den vilde omvej og kørte helt herind i midten af Australien for igen at opleve dette magiske sted. Jeg har været her en gang før for 8 år siden, men det er altså ikke alt man værdsætter rigtigt i starten af 20’erne og denne gang har været en hel anderledes oplevelse da vi har haft langt mere tid end jeg havde sidst.

Uluru, som førhen er kendt som Ayers Rock er ligeså meget Australiens varemærke som Sydneys operahus er. Du har sikkert set masser af billeder af denne kæmpestore røde klump ude midt i ingenting. Alle kender Uluru på billeder, men for at få stemningen og følelsen helt med, er det et sted man skal opleve selv. Uluru er et meget spirituelt og betydningsfuldt sted for de indfødte Anangu folk, som ejer landet. Der er noget helt magisk over hele nationalparken og ja, det skal opleves:)

Uluru er 348 meter høj og gåturen rundt om stenen er på 10.4KM, så det er en ordentlig kleppert! Rent faktisk er stenen 2.5 gange højere end Sydney Harbour bridge! Efter at have tilbragt 3 dage i parken ved jeg nu, hvorfor de kalder det Australiens hjerte.

Solopgange og solnedgange – dagens højdepunkter

Jeg er bidt af en gal fascination af solopgange og solnedgange. Jeg synes det er SÅ fascinerende, hvordan himmelen kan skifte farve, skyerne der skaber flotte nuancer og solen der kan brage igennem, så forskelligt hver dag. Du skal finde a-mennesket frem herinde hvid du skal have solopgangene med, så er du advaret! 4.30 ringer vækkeuret for at du kan få det hele med og det er godt nok en anelse tidligt! Fra campingpladsen er der ca. 20km til det officielle solopgangsspot i parken. Det er her alle turbusserne flokkes til og der er MASSER af mennesker – nu er du advaret. Det er flot her ja, men hvis du gerne vil have oplevelsen for dig selv skal du finde et andet sted en Talinguru Nyakunytjaku som spottet hedder i parken.

 

Det der er så flot med solop og nedgange er lige i det minut solen står op eller gå ned, lige der skifter stenen fuldstændig farve. Den går fra at være en brun bastogne kiks til at være en helt intens jernfarvet rød. Transformationen og forskellen er enorm! Dette får du kun ved at være ved de angivne opgangs og nedgangs spots.

Vi blev helt vilde med at se solopgang fra solnedgangsspottet i stedet. Her får du ikke den røde farve, men du får nogle helt enormt flotte silhuet billeder med himmel og sten og det bedste – du har stedet helt for dig selv. Der er ikke andre der stopper her og du kan blot se på de hundredvis af biler og busser, der drøner forbi for at komme om til det ”rigtige” spot om morgenen. Det er vildt:)

Der er noget fascinerende over at have kæmpe naturoplevelser uden kinesere med selfiesticks og andre turister der kæmper om de bedste pladser. Solopgangene var forskellige hver morgen – nogen bedre end andre så jeg kan virkelig anbefale jer at stå op hver dag, nogle dage er der overskyet og der kommer intet og andre gange er den spot on!

Solopgangs flyvetur over Uluru

Vi bookede en tur herinde i et lille fly, hvor man ser solen stå op over Uluru og Kata Tjuta på denne 40 minutters flyvning. Til vores held var vi de eneste der havde booket lige præcis denne tur i dag, så vi havde vores eget private fly sammen med vores 2 piloter. Total fedt! Vi blev hentet kl. 5 om morgenen og kørt ud til den lille Ayers Rock lufthavn. Her stod vores lille 10 personers fly og ventede på os.

Da vi rullede ud på runwayen lavede piloten et dingo tjek til kontroltårnet – ingen dingoer så vi var klar til afgang! Dagen inden havde der været en hel flok dingoer på landingsbanen som hun var lige ved at lande oveni! Ret farligt, der lander også passagerfly her og det ville ikke blive et kønt syn med en jet oveni dingoer!

Vi fløj afsted fra lufthavnen og havde Uluru helt for os selv. Vi fløj rundt om stenen og så denne magiske plet fra oven – virkelig fascinerende og flot. Det var en kæmpe oplevelse. Solen skaber nærmest en 3D effekt på stenen med dens skygger og det var fedt at se fra oven. Det var sjovt at høre piloten fortælle en masse historier om Uluru og se det hele oppefra – vi havde nemlig planlagt at gå rundt om Uluru efter flyveturen.

 

Uluru – Basewalk

 

Varmen inde i outbacken kan være ret ekstrem og derfor anbefales det altid at man starter tidligt ud med sine walks. Det anbefaler jeg også i høj grad! Lige nu er starten på den varmeste sæson de har og derfor den mindst turistede. Vi havde hhv. 34,36 og 37 grader de 3 dage vi var her og det bliver altså varmt hurtigt op af dagen.

Vi startede vores base walk på kl. 8 efter flyveturen og det tog os 2timer og et kvarter at gå rundt med billede pauser. Husk at medbringe masser af vand og små snacks til gå turen – de anbefaler at man drikker 1 liter vand i timen for ikke at blive dehydreret. Vi var ekstremt tørstige herinde, heldigvis er der drikke stationer forskellige steder på ruten hvis du vil have fyldt din vandflaske op. Gåturen er ikke hård eller svær, det er udelukkende varmen og fluerne der gør livet hårdt for dig! Et fluenet er sagen, trust me! For 8 år siden gad jeg ikke gå og ligne en klovn med sådan et net, men det er jeg godt nok ligeglad med nu. Vi gik base walken uden net og det gik lige, men de efterfølgende dage trappede fluerne op og vi kunne ikke have gået uden net de efterfølgende dage.

Hvis man ikke orker at gå kan man også leje cykler og cykle rundt – smart! Især for ikke at være så meget ude i solen og varmen.

Bestige Uluru?

 

De indfødte Anangu folk bryder sig ikke om at turister kravler op til toppen så derfor gjorde vi selvfølgelig ikke det. Det er der derimod en del andre der gør og af frygt for at turisterne udebliver forbliver det fortsat åbent at kunne gå til toppen. Jeg tror ikke der går mange år før det er slut da det både er dis respektløs at gå rundt på et helligt sted, men også er virkelig farligt. Der er mere end 45 mennesker der er døde fordi de falder ned af den stejle sten!

 

Solnedgang – magi over Uluru

 

Der er 1 officiel solnedgangsspot i parken og det er klart her der er mest busy. Men det er også her du får den fantastiske transformation fra brun til rød. Selvom vi var her udenfor højsæsonen var her alligevel mange mennesker. Så kom tidligt for at få et godt spot, medbring snacks og vin, sæt dine stole op og anret kameraerne og afvent. Det er et fantastisk sted og virkelig besøget værd.

Selvom vi havde 3 solnedgange var det faktisk kun den første der var god, da der var for overskyet de 2 næste dage. Så det er med at udnytte alle de chancer du har for at se den. Den næste dag prøvede vi lykken til trods for mange skyer og tog til det officielle solopgangsspot – skyer er altid et lucky shot. Nogen gange udvikler det sig til den vildeste solnedgang og andre gange udebliver den helt. Dsv. udeblev den her så jeg var glad for at vi fik den perfekte solnedgang dagen inden!

Pool i parken – ahhhh

Vi boede 3 nætter på Yulara campground. I lavsæsonen kører de en kampagne om at man kan bo 3 nætter for 2 nætters pris, så det var fantastisk. Oprindeligt havde vi kun planlagt at blive 2 nætter, men jeg er så glad for at vi tog 3 nætter. Så var der god tid til at opleve hele Nationalparken men også til at slappe af og for en gangs skyld ikke at skulle køre 700KM hver dag:) Man køber et park pas per person for at køre ind og ud og det koster 25$ per person og varer i 72 timer. Så det var helt perfekt til os.

Omkring kl. 11 bliver der allerede helt vildt varmt, så i løbet af dagen er det ret begrænset hvor meget aktivitet man har lyst til. Her kommer poolen ind i billedetJ Det var helt perfekt med en pool herinde i ørkenvarmen og vi nød at slappe af med et par magasiner. Selve området Yulara er en stor turistby. Her er A L T hvad du har brug for. Et (meget dyrt) supermarked, et posthus, restauranter, barer, hoteller i alle prisklasser, en kamelfarm, motorcykeludlejning osv. Når der er helt fyldt på alle hoteller og campingpladsen er der seriøst plads til 5000 mennesker. Så vildt. Der bor over 1200 ansatte, som alle har en eller anden forbindelse til turistbranchen så det er et stort hjul at holde i gang herinde, men det er velsmurt og alt fungerer:)

Jeg vender stærkt tilbage i næste indlæg og fortæller om Kata Tjuta, eller The Olgas som de oprindeligt hed. Det er Uluru’s knap så kendte lillesøster, men ikke desto mindre en kæmpe oplevelse:)

 

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook