Tag med på oplevelser i Omans hovedstad og ørken

Morgen SUP tur på Amager Strandpark

Min morgen startede sådan her og jeg ELSKER det! Hvor er det bare fantastisk at bo 3 min fra stranden og Amager er jo fantastisk! Hvorfor vi ikke er flyttet hertil noget før ved jeg virkeligt ikke. Men alt godt kommer til dem, der venter – er det ikke det man siger? Vi føler i den grad at vi har skudt papegøjen med vores nye rækkehus, området, søde naboer, lækkert hus, dejlige omgivelser, frisk luft, havet og ikke mindst vores nye hobby – Stand Up Paddle:)
thumb_2016-07-23 08.51.21_1024

Vi har ofte lejet SUP boardsene i udlandet på ferie og har altid synes at det var en virkelig fed mulighed for motion, samtidig med at man er ude på havet. Man får trænet mere end man først tænker – hele kroppen bliver brugt og efter en times tid på de her boards får man ondt i muskler man ikke anede eksisterer! Min bror købte 2 boards sidste år og vi har stået en del oppe i Nord Sjælland og blev enige om selv at købe 2 boards. Vi købte vores 2 boards for 2 uger siden her og det er virkeligt en jungle at finde rundt i, hvilket board man skal købe!

Vores boards er oppustelige og det synes jeg virkeligt er praktisk! Dels kan vi tage luften ud af dem til vinter og pakke dem sammen, men vi kan også tage dem med i bilen, hvis vi f.eks. skal op til min storebror og vi alle vil en tur på vandet – sidst men ikke mindst indbyder de også til at man tager dem med på ferie. Vi har fået en rygsæk med, der har hjul – så der er ingen undskyldning nu:)

thumb_2016-07-17 15.04.59_1024

Vi har bygget vores egen lille hund, som vi kan trække boardsene på ned til vandet. Det fungerer super godt! Det er nok mest for min skyld, jeg magtede bare ikke at være træt i armene allerede inden vi ramte vandet og så er det jo godt med en handy man ved hånden:)!

Det er ikke ofte at vejret i Danmark indbyder til shorts og badetøj kl. 8 om morgenen – men sådan en dag var det idag og hvor heldigt var det så lige at det er lørdag:) Vi sprang op af sengen og trak i vores tøj og kørte boardsene ned til vandet.

thumb_2016-07-23 08.31.19_1024

Sikke et skønt morgenvejr! Der var helt vindstille og SÅÅÅÅ lækkert. Balsam for sjælen siger jeg bare. Det føltes fuldstændigt som at være på ferie og smilet ville ingen ende tage på vores munde. Vi kneb os selv i armen adskillige gange – er det virkeligt herude vi bor??? Ahhhhh ja det er det!!

thumb_2016-07-23 08.50.09_1024 thumb_2016-07-23 08.51.10_1024 thumb_2016-07-23 09.09.58_1024 thumb_2016-07-23 09.07.42_1024 thumb_2016-07-23 09.10.12_1024 thumb_2016-07-23 09.10.15_1024

Man kan også bruge sup boards til at dyrke yoga eller almindelig træning – det er noget, der kræver seriøs balance!! Ret godt gået her af Torben:)!!

thumb_2016-07-23 08.48.34_1024

Vi stod fra starten af strandparken og hele vejen op for enden til strandstation 5, hvorefter vi vendte om. Efter diverse fotopauser tog det os ca. en times tid og det var en skøn tur.

thumb_2016-07-23 09.07.39_1024 thumb_2016-07-23 09.08.13_1024

Ahhh hvis vejret var sådan i Danmark hele sommeren var der seriøst ikke noget sted i hele verden jeg hellere ville være:) Efter en times tid på vandet og en lille svømmetur smuttede vi hjem og lavede dejlig morgenmad. Vi er virkeligt fan af at kunne sidde og spise udenfor også!!

thumb_2016-07-23 10.59.44_1024 thumb_2016-07-23 11.00.05_1024

Lille lækker stak af sunde pandekager med hindbær på toppen. Hvis du vil prøve dem er de super lette og hurtige at lave 🙂

 

Opskrift til 2 personer:

4 æg

2 modne bananer

1 bakke hindbær (gem halvdelen til pynt)

1 håndfuld blandede nødder

1 tsk chia frø

1 tsk acai pulver

1 drys kanel og 1 knivspids salt

Alt blendes sammen til en fast masse og herefter laves der mini pandekager på panden med godt med smør:) Pynt til sidst med hindbær og drys med lidt honning:)

Jeg håber I alle får en fantastisk weekend i dette skønne vejr!

 

Kh Maj

Følg mig på Instagram og Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag med på oplevelser i Omans hovedstad og ørken