Nullabor crossing – den ikoniske tur tværs over Australien | Australien

Vejen igennem Nullabor – fra Vest til Syd Australien

At køre tværs over Australien fra Vest til Syd over Nullabor er noget meget få gør og meget få forstår. Alle Australiere vi har fortalt det var planen reagerer med ”Ohhh are you doing the Nullabor? Well good luck with that!” Jeg tænker også at meget få rent faktisk ved hvad de snakker om eller også fortæller de om en fjern bekendt de ved der har gjort det for 30 år siden. Det er en lang tur ja, er det kedeligt? Lidt måske, men samtidigt også en stor oplevelse. Vi snakker en strækning på ca. 1500km fra Esperance så du skal mentalt forberede dig på en hel masse kørsel, meget monotomt landskab, RIGTIGT mange døde kænguruer, mange flotte ørne og andet sjovt kryb der kommer over vejen når du mindst venter det.

Fra Vest mod øst – Esperance til Ceduna

Vi satte kursen mod Nullabor helt tidligt om morgenen fra Lucky Bay. Vi kørte først ind til Esperance for at få camperen gjort klar med frisk vand, dumpet beskidt vand fra opvask og lignende og ikke mindst for at få handlet ind til turen. Vi var klar over at det eneste der ville møde os var sølle roadhouses med friturestegt mad hver 250km ca og det gider vi ikke, så hellere selv lave noget Hvad jeg dog ikke var klar over er, at når du kører fra Vest ind til Syd Australien (eller omvendt!) må du ikke have honning, frugt og grøntsager med ind over grænsen. Jeg var klar over at vi ikke måtte have frugt med, men vidste ikke at det også gjaldt grøntsager. Så husk lige på det inden du kører på denne tur så du ikke kommer til at smide halvdelen af din mad ud.

Døde kænguruer med gribbe over sig

Hvad vi dog ikke var forberedte på var antallet af roadkills, som det hedder sig. Altså dyr, der bliver kørt ned primært om natten af kæmpe store roadtrains (lastbiler med 3-4 anhængere) som bare mejer igennem små søde kænguruer som hopper ud foran bilerne eller står på vejen og bliver fanget af lygterne.

Altså det var helt ekstremt så mange døde kænguruer vi så. Der var klart flest i Vest Australien og ikke så mange på Nullabor siden af Syd Australien. Da det var slemmest kørte vi slalom om kænguruerne i begge vejbaner (thank god for lidt trafik) og der lå nok en død kænguru hver 50meter. Ret ekstremt. Hvad der så var endnu klammere var kragerne og de store ørne som sad og mæskede sig i kængurukroppene og til sidst ikke efterlod sig andet end en splittet og splattet kænguru på vejen eller i vejsiden. Jeg skal spare jer for billederne:)

Vi holder os af denne grund altid fra at køre i mørke da vi virkelig ikke har lyst til at køre en kænguru ned og heller ikke kan overskue konsekvensen af en død kænguru oppe på køleren – en camper har jo ikke kængurugitter som lastbiler og 4WD har, det er bestemt ikke for sjovt at de biler er udstyret med det hernede og at det rent faktisk hedder et kængurugitter.

Broccoli træer, bæltedyr og ørne

Vi vidste faktisk ikke rigtigt hvad vi skulle forberede os på og nu hvor vi er igennem Nullabor kan jeg sige at jeg troede vi ville have kørt igennem mere bart landskab. Altså jeg troede at det var mere bart som ude i outbacken og at der ikke var noget wildlife her overhovedet. Der tog vi fejl. Der var vegetation hele vejen – vi kørte med træer på begge sider som lignede broccoli buketter alle sammen.

Der var også lidt mere bare områder, men træerne var der hele vejen. Herinde i træerne kunne kænguruerne gemme sig og der har helt sikkert været meget dyreliv herinde også. Det indbød dog ikke lige til at vi gik en tur derind! Vi har set 6 slanger på denne tur, 3 levende og 3 roadkills i siden af vejen – det har gjort at vi lige er blevet lidt mere påpasselige og opmærksomme på ikke bare at vade igennem hvad som helst 😉
Vi kunne på lang afstand se når der skete noget nyt på vejen som så anderledes ud. Så vi fik stoppet og set ret mange ørne som fløj op fra en død kænguru når vi nærmede os og fløj rundt med deres kæmpe vinger. De var næsten altid i par af 2 og jeg tror vi så omkring 10-12 i alt på hele turen.

Vi så ligeledes et sjovt grankogle-bælte-firben agtig dyr. Det er et sjovt firben med et stort hoved, en afstumpet hale, krokodilleben og med skind som en grankogle. Den sneglede sig over vejen og vi kørte forbi den så snart den var inde i vejkanten – vi bakkede tilbage og fik taget nogle sjove billeder af den. Jeg var lige lidt for overmodig da den så, så sød ud at jeg sprang ud af bilen og gik efter den for at få lidt flere up close billeder af den – jeg var hurtigt inde i bilen igen! Det tog mig et splitsekund at reagere da den hvæsede og åbnede dens kæmpe mund op og lignede en der var ved at springe i flæsket på mig. Det stopper nu med at gå tæt på dyr, lige bortset fra kænguruer, koaler og wombats:) Bobtail hedder den.

Vælg Telstra network –Yes Optus stinker!

Vi købte et simkort i Melbourne, primært for at få data så jeg kan uploade på bloggen og vi kan holde kontakten ved lige derhjemme med familie og venner. Jeg tænkte ikke så meget over hvilken leverandør vi valgte, vi gik mest efter hvilken udbyder der gav mest data for pengene. Det var dumt! I hvert fald når man kører så meget afsides som vi gør for der dækker Optus overhovedet ikke! Altså som i ingen dækning overhovedet på Nullabor! Jeg vidste det egentligt godt hvis jeg lige havde gravet godt tilbage i hjernen – der er kun et netværk som er bedst i Vest Australien og det er Telstra! Så hvis i er ude efter en tlf. med forbindelse i dette område så er det ikke Optus man skal vælge. Telstra virkede nok ca på 70% af ruten. Der er bare områder som er så øde at der ingen master er. Vest Australien er jo et kæmpe område som dækker halvdelen af Australien, men antallet af mennesker der bor her er kun ca. 1/5 del af hele AU tilsammen.

Havet til syne

Da vi krydsede grænsen fra WA til SA i Eucla nærmede vi os kysten. De sidste par dages kørsel var inde midt i landet så det var skønt at se havet igen. Der kommer 3 forskellige lookouts langs ruten til Ceduna efter Eucla og det var simpelthen så flot! Der er en hel skarp klippekant som går ned i vandet i flotte buer og vandet er den mest fantastiske farve.

Her er dramatisk og barsk kystlinje! Hvis du havde kørt strækningen fra Juni til Oktober er der endda et sted hvor du kan se hvaler oppe fra en platform – de har et bestemt sted langs kysten, hvor de kommer til for at opfostre små hvalunger og de venter der indtil de er store nok til at svømme ned til de koldere vande for at finde føde.

Hvor sover man undervejs?

Vi har haft kæmpe glæde af en app, der hedder Camper mate. Her kan man se hvor det er muligt at tanke benzin, hvor der er wifi, hvor der er toiletter, hvor man må campere og de er inddelt i 3 kategorier, nemlig gratis, lowcost og almindelige campingpladser. Den virker selvom man er offline og den er guld værd! Ikke bare her, men i hele Australien og faktisk også i New Zeeland.

Vi kørte fra det var lyst til det begyndte at blive mørkt – så vi havde ikke hjemmefra planlagt hvor vi ville sove. Når det begyndte at blive mørkt fandt vi appen frem og kørte ind på nærmeste rasteplads for at lave mad og sove. På nogen af pladserne er der basic faciliteter med toiletter og gasgrill, men på de fleste er det blot et område man holder ind på om dagen for at spise frokost og om aftenerne for at sove. Vi kører jo i en forholdsvis stor camper så vi har ikke brug for at være i nærheden af hverken gril eller toilet – vi har det hele med i vores rullende hjem. Det er godt nok rart at have køleskabet fyldt med mad og muligheden for at tisse når man vil;)

Vi elsker åbenbart lange køredage for nu har vi simpelthen besluttet os for at sætte kursen ind mod outbacken og tager en ”lille” detour på 4000KM! Skøre? Ja! Men vi elsker det! Hav det godt derhjemme:)