Maldiverne - Paradise found :)

Water villa – Centara Ras Fushi

image
Nu er vi færdige på vores bådtur og klar til næste kapitel af Maldiverne turen.
Valget faldt på Centara Ras Fushi, et resort mest møntet på honeymooners og kun åbent for folk uden børn. Stedet ligger kun tyve minutter fra Male og vi blev hentet i vores egen speedbåd i lufthavnen. Vi fik en vældig fin modtagelse da vi ankom, med den ene manager efter den anden som bød velkommen. Personalet på hele resortet er ekstremt smilende, imødekommende og serviceminded så det er skønt.

image

Det har længe stået på min bucketlist at opleve at bo i en water villa med egen havudsigt, egen trappe ned til det mest fantastiske turkise vand og muligheden for at gå ind og ud fra vores terrasse som det passer os.
Endeligt skete det! Dette er min tredje gang på Maldiverne og heldigvis fik jeg min mand overtalt til at vi skulle bruge en del ekstra penge på at opgradere til dette sted og denne værelsestype 🙂

2015-10-12 07.53.56

2015-10-12 07.54.49

2015-10-12 07.55.52

Udsigten fra vores villa er helt fantastisk! Det var det første der slog os da vi ankom og detaljen med en flaske champagne som velkomst er jo altid skøn. Vi kalder det her vores 2. Bryllupsrejse for det føles virkeligt sådan:)

Maldiverne er det perfekte sted til at komme helt ned i gear, der er intet du selv skal bekymre dig om udover, hvilken restaurant man skal vælge i dag, om vi skal solbade eller smutte i havet eller om man måske skal snorkle eller være lidt aktive på vandet? Okay det var faktisk en del man skal tage stilling til, men det er nu også helt ok;)

image

image

image

Resortet her er et all inclusive koncept, hvor der er 4 restauranter du kan vælge imellem og 3 forskellige barer. Maldiverne er generelt et super dyrt sted, så at have betalt for alt hjemmefra er virkeligt dejligt og afslappende. Her er en buffet restaurant, hvor man kan spise alle måltider, så er der en italiensk og thairestaurant til frokost og aftensmad og de har et arabisk beduintelt kun til aftensmad. Vi fandt hurtigt ud af at buffethelvedet ikke lige er os (surprise!) men a la carte lunch og dinner på thairestauranten eller den italienske er super fedt. De skifter menuen ud hver dag, så der er masser af nyt at vælge imellem.

image

Vi kan få uanede mængder af tid til at gå med at bade, sole os og snorkle. Vandet her er 27 grader varmt, så det er virkeligt indbydende at springe i og svømme rundt. Har vi det lidt for varmt på terrassen går vi blot et par meter ned af trappen og vupti er vi kølet ned igen 🙂

image

image

Skal der lidt mere action på har de et vandsportcenter, hvor man gratis kan leje kajakker, SUP og vandcykler og betale sig fra kitesurf, wakeboarding osv. Vi smuttede ud på SUP boards og sejlede en tur rundt om øen. Vandet er så klart her og det er super fedt at kunne følge med i undervandslivet oppefra, vi så f.eks. En black tipped reef shark lige under os 🙂

image

image

Når vi ikke orker mere solbadning og trænger til en drink er der mange muligheder. Hvis vi gerne vil bade samtidigt har de f.eks. en mega fed poolbar.

image

2015-10-12 08.01.09

Trænger man til en bar med bedre udsigt som også er god til de fantastiske solnedgange har vi VIU bar. En rund bar bygget ude i vandet med helt fantastiske muligheder for at hænge ud med stil samtidigt med solen går ned i horisonten.

image

image

image

Heldigvis har vi fire dage endnu til at nyde dette fantastiske paradis. Vi smutter ud og bader nu, hej hej så længe 🙂

Kh Maj

1 kommentar

  • Rikke Nyeman

    Shit hvor ser det lækkert ud – er dybt misundelig ☺️☺️ nyd de sidste 4 dage!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maldiverne - Paradise found :)