We’ve made it to New Zealand! Yay 😍😍

Nu er vi her, helt omme på den anden side af jorden og med den længste (og mest luksuriøse) flyvning vi nogensinde har prøvet!
De sidste par uger er gået med at pakke huset ned, gjort rent til lejerne, turet Jylland rundt og på-gensyn krammet venner og familie og ikke mindst det store arbejde med at få pakket til en 10mdrs rejse. Det er ikke særlig let skal jeg hilse og sige sige! Plads problemer har vi ikke haft, men vægten har været virkelig svær at få til at makke ret. Vores 80 kilo tilladt bagage lyder jo af vildt meget, men dykkerudstyr, vores sup boards, solcreme, rejsemedicin til alle mulige tænkelige scenarier, sko, tøj, håndklæder og sengetøj vejer altså mere end man lige regner med! Da vi var færdige med at pakke havde vi 103 kilo og det duede jo ligesom ikke. Så vi måtte igang igen og fik fjernet 23 kilo så vægten I lufthavnen sagde 79,8kg! Det er da lige på grænsen må man sige.
Efter farvel kram I lufthavnen til min søde mor gik vi glad over til indcheckningsskranken for at finde ud af, at der var noget galt med Torbens billet. Det var lettere stressende men godt vi var i god tid! Jeg måtte lige ringe hjem til mine kollegaer og få det fikset I en fart og det løste sig heldigvis. Godt med et speed dial nummer I hånden! Og lidt sjovt at prøve at stå i sådan en situation som mine kunder en sjælden gang ringer ind med for at få løst. Teknikken er ikke altid let og der kan let ske fejl imellem rejsebureauer og flyselskabers systemer.
Qatar Airways business class er bare bedst!
Vi skyndte os igennem paskontrollen, slugte en hurtig drink i loungen og gik derefter ombord på vores første fly mod Doha. Jeg fandt et super godt tilbud på flybilletter allerede sidste år i november hvor udrejsen står på business hele vejen til Tahiti. Det er lidt lettere allerede at glæde sig i lufthavnen når man ved man skal sidde i et bredt sæde, få serveret lækre vine og mad ombord og ikke mindst at kunne strække benene og ligge ned helt fladt når man har lyst. Ydermere må man have 10 kilo ekstra bagage med per person på business så det var også en afgørende faktor for at vi kunne få alle vores tasker med 🙂
De 6 timer det tager at flyve til Doha gik på et split sekund, vi nåede at se film, spise en masse god mad og sove lidt. Det der med at sove var måske ikke den kløgtigste ide da jeg var ualmindeligt groggy da vi vågnede. Ja Torben kunne nærmest ikke få liv i mig da vi skulle til at lande. Ud kom vi dog og gik direkte mod loungen for at tage et bad. Vi havde okset rundt hele dagen så det var ekstremt lækkert lige at kunne blive frisket op i Doha med et dejligt kølende bad inden vi satte os ombord i næste flyver mod Auckland.
Q-suite – first in business
Doha til Auckland er verdens 2. Længste flyvning kun overgået af Singapore – New York. 17 timers ren flyvning ombord på Qatars spritnye business class som hedder Qsuite var noget vi VIRKELIG havde set frem til i mange mange måneder. Qsuite er helt vildt luksuriøst og man føler nærmest man sidder eller ligger i sin helt egen private hule. Vi havde på forhånd valgt de 2 sæder i midten som peger imod flyveretningen for her kan man næsten ligge så tæt at det er en dobbeltseng. Virkelig lækkert! Rejser man selv får man sin egen lille hule og rejser man 4 sammen kan man få en 4 mands hule. Sindssyg smart system og virkelig godt tænkt!
Vi gik ombord ved 2 tiden om natten og jeg havde allermest lyst til at få redt sengen med det samme og falde i søvn. Men den gik ikke! Tidsforskellen imellem Auckland og DK er på 10 timer og med ankomst I Auckland kl. 4 om morgenen kunne vi godt regne ud at vi seriøst skulle holde os længe vågen og ligge os sent til at sove for at ankomst dagen i Auckland ikke skulle blive fuldstændig uudholdelig. Nu må vi se om det virker eller ej;)
Vi sad og hyggede os med god musik, røver historier, champagne og ikke mindst lækker lækker mad før vi lagde os til at sove kl. 7 om morgenen dansk tid. Det gik super godt med at sove, med et par ørepropper, sovebriller, Qatar Airways pyjamas og ikke mindst en dobbeltseng nappede vi lige 7 timers søvn inden vi igen gik igang med film, internet i 10kms højde, “room service” og hygge. Der er god value for money på sådan en lang flyvning må man sige:)
Nu er vi fremme i New Zealand og er på vej ind til vores venner som vi skal besøge weekenden over. Vi håber ikke jetlaget bliver for slemt og at vi får hygget en masse her i Auckland. Mandag går turen mod Tahiti og vi er sindssyg spændte på hvordan sejlerlivet kommer til at gå. Kryds fingre for at vi får set pukkelhvaler – det er min videste drøm at komme til at svømme med dem 🐳 🐳
Kh MajFølg mig på Instagram og Facebook
Wauw, det ser vildt lækkert ud! God start 🙂
Glæder mig til at følge med!